Mette Frederiksen kan ikke selv huske, hvornår hun senest har været oppe to nætter i træk.
- Men det var nødvendigt, understreger den danske statsminister her til morgen, efter hun blev enig med sine kollegaer fra de 26 andre EU-lande om den store genopretningsfond og EU's kommende budget.
Det skete efter næsten fire dages maratonforhandlinger i Bruxelles - og to nætter uden søvn. Og statsministeren er selv godt tilfreds med slutresultatet, der blandt andet skal hjælpe landene igennem de enorme økonomiske konsekvenser af coronakrisen.
- Selvom jeg ser lidt træt ud, så er der grund til at glæde sig over det her resultat, siger Mette Frederiksen, som for få timer siden kunne sejrsskåle med de andre stats- og regeringschefer i juice.
- Det var ikke champagne på det her tidspunkt, tilføjer hun om aftalen, der blev landet klokken 05.31.
- Det mest glædelige er, at vi i fællesskab har skabt et resultat, som er godt for vores befolkninger og Europa både nu og i fremtiden. For det er helt klart, at covid-19 både har haft og kommer til at få kæmpestore konsekvenser for alle europæiske samfund, siger Mette Frederiksen.
Regningen stiger
Aftalen består af to elementer: Et nyt langtidsbudget, der skal gælde i de kommende syv år, og en ekstraordinær genopretningsfond, der skal hjælpe de hårdest ramte lande og sektorer.
Og Danmarks regning for at være med i EU kommer til at stige.
I de seneste syv år har Danmark i gennemsnit betalt 19,7 milliarder kroner om året til EU.
Finansministeriet vurderer over for DR Nyheder, at Danmark ifølge foreløbige beregninger i gennemsnit vil komme til at betale omkring 4,5 milliarder kroner ekstra om året de kommende syv år. Her er den nye rabat på 2,7 milliarder kroner årligt indregnet.
Der er endnu ikke lavet noget regnestykke over, hvor mange penge der vender tilbage til Danmark i form af tilskud til eksempelvis landmænd eller regioner. Og statsministeren vil ikke selv ind på, hvor stor ekstraregningen helt konkret bliver for Danmark med det nye budget.
Men hun understreger, at det aldrig har været meningen, at danskerne skulle betale mindre end i dag.
- Vi kommer også til at bruge flere penge på det europæiske samarbejde, og det mener jeg på mange måder, er rigtigt. Men det skal være ret og rimeligt, og derfor er der kæmpet en rabat hjem til Danmark, som bliver næsten tre gange så stor som den, der var der, siger statsministeren med henvisning til den nuværende EU-rabat, der er på omkring én millard kroner om året.
Hun vil dog ikke vil sige noget om, hvordan ekstraregningen skal finansieres. Det krævede hun ellers tidligere på sommeren, at de andre partier på Christiansborg, som bakkede op om et større budget, skulle gøre.
- Det tager vi i finanslovsforhandlingerne, siger hun nu.
Ikke ændret holdning
Opbygningen af den nye genopretningsfond, som bliver på 5.600 milliarder kroner, var et af de store stridspunkter ved forhandlingsbordet.
Regeringen bakkede i udgangspunktet op om fonden, som skal bruges på at løfte de hårdest coronaramte økonomier rundt om i Europa.
Men den var imod, at størstedelen af milliarderne skulle gives som tilskud og ikke lån, der skal betales tilbage.
Det er nemlig medlemslandene, der i fællesskab skal ud at låne milliarderne. Men regeringen er imod fælles gældsstiftelse på tværs af landegrænserne.
- Min holdning til gældsstiftelse og direkte tilskud er den samme, som den hele tiden har været, siger statsministeren.
Alligevel gik hun med til, at lidt over halvdelen af genopretningsfonden skal udbetales som netop tilskud uden tilbagebetalingskrav.
- Danmark er en lille økonomi, og vi lever af vores eksport. Vi er rigtig, rigtig privilegerede i Danmark ved at have meget, meget stærke virksomheder og lønmodtagere, der kan eksportere. Men der skal være nogen til at købe varerne, og vi er meget afhængige af, at det indre marked i Europa fungerer. Derfor er der behov for solidaritet, og vi ved, at der er en række lande, der har behov for hjælp til at komme på fode oven på covid-19, siger hun.
Svær kamp med Orban
Mette Frederiksen tilføjer, at Danmark sammen med blandt andet Holland, Østrig og Sverige fik forhandlet andelen af tilskud ned fra 67 procent i det første udspil til 52 procent i kompromiset.
- Vi har kæmpet for at få en bedre balance, og den balance mener jeg, at vi har opnået nu. Derfor kan vi som danskere sagtens stå på mål for aftalen, der er indgået. Men det er indiskutabelt, at hvad der er godt for Sydeuropa i den her situation, er godt for Danmark, siger statsministeren og afviser, at hun nu er blevet EU-føderalist – altså tilhænger af et EU, hvor landene har en fælles regering, som man eksempelvis kender det fra staterne i USA.
- Jeg er meget, meget stærk tilhænger af et EU, der baserer sig på nationalstaterne. Vi står i en særlig situation på grund af covid-19, som kræver nogle ekstraordinære svar. Dem har vi evnet at give med genopretningsfonden.
En anden vigtig ting for regeringen har været at få indført en såkaldt retsstatsmekanisme. Det vil sige, at der kommer en kobling mellem udbetalingen af EU-midlerne og et lands respekt for retsstaten, eksempelvis at dommerne skal være uafhængige.
Det er der kommet i det nye budget. Dog i en noget mere vag form, end hvad der først lå på forhandlingsbordet.
Det er især lande som Ungarn og Polen, der selv er under kritik for at se stort på retsstatsprincipperne, der har været imod.
- Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er noget af det, der har været sværest i forhandlingerne. Jeg har selv siddet i dem og været meget direkte involveret. Der er stadigvæk et arbejde, der skal pågå, men princippet er blevet forstærket og slået fast, og det klæder os, siger hun.
Selvom EU-landenes ledere i dag er blevet enige om det næste langtidsbudget, skal det først godkendes af Europa-Parlamentet, før det kan træde i kraft.