Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at tyrkiske ledere må holde op med at sammenholde tysk politik med naziæraen.
Merkel signalerer, at Tyskland finder Erdogans sprogbrug for uacceptabel. Men hun gør det også klart, at Tyskland ikke ønsker at se striden eskalere.
Den tyske leder advarer samtidig om, at Tyskland helt kan forbyde tyrkiske valgarrangementer.
Tyske myndigheder har allerede flere gange aflyst arrangementer, hvor tyrkiske ministre ville møde tyrkiske vælgere i Tyrkiet for at føre valgkamp forud for en folkeafstemning i april. Arrangementerne er blevet aflyst af sikkerhedshensyn.
Merkels talskvinde, Ulrike Demmer, siger, at forbundsregeringen følger udviklingen meget nøje, og at den opfatter nazisammenligningerne som uacceptable.
/ritzau/Reuters