Da Mikhail Gorbatjov kom til magten i 1985, var Sovjetunionen et fattigt, lukket og stagneret land, der var på fallittens rand.
Derudover var de dødsfjender med USA. Begge supermagter raslede med deres utallige atomvåben, og hele verden var frosset ned i Den Kolde Krig.
Noget drastisk måtte gøres.
Gorbatjov lancerede derfor en nyt reformprogram kaldet "glasnost" (åbenhed) og "perestrojka" (omstrukturering), som skulle vise sig at blive både en velsignelse og en forbandelse for Sovjetunionens sidste leder.
- Gorbatjov var en katalysator for en udvikling, som han ikke kunne styre, og som til sidst førte til hans lands opløsning, siger Leif Davidsen, der er forfatter og var DR's korrespondent i Moskva fra 1984-88.
- Men der er ingen tvivl om, at da han kom til magten, der ændrer verden sig radikalt fra at være et bipolart system, hvor to supermagter stod overfor hinanden, til et system, der i hvert fald i nogle år syntes at gå den rigtige vej, siger han.
Større åbenhed og mere ytringsfrihed
Gorbatjov mente, at hvis Sovjetunionen skulle udvikles, så krævede det større åbenhed, både internt og overfor omverdenen.
Derfor tillod han en større grad af ytringsfrihed i samfundet og medierne.
- Det var en kæmpe omvæltning, for man havde før haft et totalt lukket system med censur, rejseforbud og ingen form for direkte diskussion i samfundet, siger Leif Davidsen.
- De bånd løsnede han, og pludseligt dukkede der artikler og historiske bøger op, og der kom lange køer til kioskerne, hvor folk stod tidligt op for at sikre sig et eksemplar af et af de nye, spændende tidsskrifter, siger han.
Indslag fra TV-Aktuelt i 1986, hvor Leif Davidsen rapporterer om den nye åbenhed i medierne:
Gorbatjov bibeholdt dog det kommunistiske system, og gav ikke sovjetterne den fulde grad af demokrati og frihed.
Den almindelige russer blev fattigere
Men selvom især de intellektuelle russere glædede sig over den nye åbenhed i samfundet, så blev livet for den almindelige russer under Gorbatjov endnu dårligere, end det var i forvejen.
Gorbatjov havde visionerne, men ikke løsningerne på den dybe økonomiske krise, Sovjetunionen stod i, og det betød, at russerne blev fattigere under hans styre.
- Han havde ideerne til, hvad der skulle gøres, men han stod med et gigantisk apparat og et fuldstændig endeløst bureaukrati med den eksisterende planøkonomi. Det skulle man så lave om, og det magtede han simpelthen ikke, siger Steffen Gram, der er DR's internationale korrespondent.
- For almindelige mennesker blev hans styre i høj grad en nedtur, og derfor er han heller ikke særligt populær blandt almindelige russere i dag, siger Leif Davidsen.
Der var mange forventninger forud for Gorbatjovs første partikonkres i 1986, men de mange visioner blev aldrig ført ud i livet:
Afslutningen af Den Kolde Krig
Mens Gorbatjov bliver mindet med blandede følelser i Rusland, så bliver han i Vesten hyldet for sin rolle i afslutningen på Den Kolde Krig.
- I mange år havde verden levet med en altoverskyggende atomtrussel, og Gorbatjov fik - i samarbejde med præsident Reagan - stoppet og bremset det vanvittige atomkapløb mellem USA og Sovjetunionen, siger Leif Davidsen.
Den militære afspænding var med til at afslutte Den Kolde Krig, og det var også den primære årsag til, at Gorbatjov i 1990 fik Nobels Fredspris.
I 1987 underskrev Gorbatjov og den amerikanske præsident Ronald Reagan en nedrustningsaftale, der lagde kimen til afslutningen af Den Kolde Krig:
- Det var et meget stort skridt for menneskeheden, at man ikke længere skulle leve under en trussel om total udslettelse, siger Leif Davidsen.
Men i takt med at friheden blev rullet ud internt og overfor omverdenen, begyndte det at slå sprækker i Gorbatjovs eget kommunistiske parti.
August 1991 blev starten på slutningen for Mikhail Gorbatjov – og for hele Sovjetunionen. I et kupforsøg forsøgte flere af hans topministre – heriblandt vicepræsidenten, premierministeren og chefen for det hemmelige politi, KGB – at fjerne ham fra magten.
DR's korrespondent Steffen Gram rapporterer fra Moskva under kupforsøget i 1991:
Arven fra Gorbatjov
Kuppet slog dog fejl efter blot tre dage, men det var en svækket Mikhail Gorbatjov, der vendte tilbage til hovedstaden.
Hans popularitet blandt vælgerne var faretruende lav, og reformerne havde en efter en trukket tæppet væk under ham og statens legitimitet.
Den 25. december 1991 nedlagde Gorbatjov sit hverv som præsident for Sovjetunionen. Lenins kommunistiske stormagt var fra den ene dag til den anden blevet fortid, 74 år efter det var blevet etableret.
Siden fulgte nogle kaotiske år i 1990'erne under Boris Jeltsin, hvor uligheden og usikkerheden spredte sig i Rusland. I 2000 kom Vladimir Putin til magten, som han har siddet tungt på lige siden.
Og i dag er der ikke meget af Gorbatjovs aftryk tilbage i Rusland.
- Gorbatjovs åbenhed fulgte med ind i Jeltsin-tidens kaos og i Putins første år. Men i dag vil jeg sige at hans arv er væk, for Putin har – især efter krigen i Ukraine – skabt et regelret diktatur, hvor diskussionerne er væk, og kritikerne enten er i fængsel eller flygtet til udlandet, siger Leif Davidsen.
- Han udtrykte også i et interview ikke så lang tid før sin død, at han var meget bekymret og skuffet over den linje, som Putin havde lagt efter ham. Han så, at ønskerne om demokrati, lighed, frihed, åbenhed og samarbejde med Vesten stort set var lagt i graven.