Det er nu tre dage siden at befolkningen i Niger fik at vide, at landets grænser var lukket, og at der var indført udgangsforbud.
Militæret havde nemlig taget landets demokratisk valgte præsident, Mohamed Bazoum, til fange på sit eget kontor, med planen om at “sætte en stopper for regimet”, som befolkningen kender det.
Alt imens demonstranter i dagevis er gået på gaden, erklærede en af kuplederne general Abdourahamane Tchiani sig selv som landets nye præsident fredag. Han advarede samtidig om, at enhver udenlandsk militær indgriben vil “føre til kaos”.
Tchiani har været chef for præsidentens vagtkorps siden 2011. Han begrundede fredag kuppet med “den forringede sikkerhedssituation” i det vestafrikanske land.
På en og samme tid kæmper både afrikanske og vestlige lande for at få præsidenten løsladt og genindsat. EU har stoppet al sikkerhedsmæssigt samarbejde og økonomisk støtte til landet, og Den Afrikanske Unions freds- og sikkerhedsråd har givet militæret 15 dage til at trække sig.
For Niger er ikke bare et ligegyldigt land for Vesten. Niger er en nøglepartner i USA’s kamp mod islamiske oprørere i Sahel-regionen. Og ifølge eksperter, så kan kuppet åbne op for, at eksempelvis Rusland kan udvide sin indflydelse i det vestafrikanske land.
- Det er stærkt bekymrende for Vesten, at Niger nu er ved at falde. Hvis vi også taber Niger, så er der meget lidt tilbage i Sahel-region, siger Stig Jensen, der er professor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.
Kampen for at få befriet præsidenten
Niger er en tidligere fransk koloni, og da Mohamed Bazoum vandt præsidentvalget tilbage i 2021, var det den første demokratiske magtoverdragelse i landet, der har oplevet fire militærkup siden uafhængigheden fra Frankrig tilbage i 1960.
Forholdet mellem Niger og Vesten har forbedret sig betydeligt de seneste år, hvor USA har ydet støtte for at forbedre landets sikkerhed. Tyskland annoncerede i år, at de vil deltage i en treårig europæisk militærmission med det formål at styrke Nigers væbnede styrker.
Også i Danmark yder vi støtte til Niger. Så sent som i maj i år var Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global politik, sammen med kronprins Frederik i Niger, hvor de mødtes med landets præsident Bazoum.
Her præsenterede de, at Danmark øger sin udviklingsstøtte til det vestafrikanske land med 50 procent, så den i perioden 2023-27 kommer til at udgøre i alt 920 millioner kroner, herunder 120 millioner kroner i uddannelsesstøtte.
- Niger er et af verdens allerfattigste lande og kæmper massivt med konsekvenserne af klimaforandringer. Samtidig er Niger en central aktør i Sahel-området i håndteringen af migrationsstrømme og kampen mod terror. Derfor styrker vi vores fokus på Niger med et nyt landeprogram, lød det fra Dan Jørgensen.
Alt det her har haft til formål at forbedre landets militære kapacitet og håndtere sikkerhedsudfordringer i regionen. Det er derfor vigtigt for Vesten, at Bazoum forbliver ved magten.
Derfor har USA også fordømt kupforsøget på det stærkeste. USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, talte med præsidenten sent fredag aften, hvor han tilbød ham sin “uophørlige støtte”. Udenrigsministeren meddelte samtidig, at man i USA er i kontakt med “et bredt spektrum” af militære ledere i landet.
Talspersonen for Det Hvide Hus’ nationale sikkerhed, John Kirby, har også advaret, at militærkuppet kan føre til, at USA stopper sikkerheds- og andet samarbejdet med Niger.
Og det er ikke kun i Vesten, man har interesse i at få befriet præsident Bazoum. Den Afrikanske Unions freds- og sikkerhedsråd har på det kraftigste fordømt kupforsøget og nægter at anerkende den nye militærregering. Den samme udmelding kommer fra EU.
Vestens fejlkalkulation
Alt det, som Vesten har gjort for Niger, har været for at bygge militærkapacitet op, der følger Vestens egne dagsordener. Og det, at man ikke har fokuseret på at forbedre befolkningens levevilkår eller lyttet til dem, er hele grunden til, at Vesten nu er ved at tabe Niger, vurderer Stig Jensen.
- Der er jo også mange, der støtter det her militærkup. Landet er ramt af mange konflikter, og samtidig er fødevarepriserne stigende, og levevilkårene er forringet. Derfor er der mange, der mener, at præsidenten ikke har leveret, og håber på, at denne her nye militærregering kan skabe bedre forhold, siger eksperten.
Han forklarer, at Vestens to vigtigste dagsordener i regionen er kampen mod terror og migration. Derfor er det vigtigt at have et land i regionen, som man kan samarbejde med.
Men ifølge eksperten har man fejlfortolket situationen i landet. Han beskriver en træthed til Vesten – specifikt Frankrig – i Niger, og at ideen med kuppene er, at man forsøger at blive selvstændig én gang for alle.
- Hvis vi også taber Niger, så bliver den helt store udfordring for Vesten, at vi skal gentænke vores måde at samarbejde med landene i Sahel-regionen og i det hele taget på det afrikanske kontinent, siger han.