Mellemøstkorrespondent om Gaza-sammenstød: Sådan ser parterne på konflikten

Mindst 15 palæstinensere er dræbt efter sammenstød med israelske sikkerhedsstyrker.

Palæstinensiske demonstranter vifter med nationalflaget under dagens protester nær Israels grænse. (Foto: © SAID KHATIB, Scanpix)

FN’s sikkerhedsråd har indkaldt til hastemøde sent i aften dansk tid for at drøfte dagens voldelige udvikling i Gaza.

Dagens sammenstød mellem israelske soldater og palæstinensiske demonstranter har ifølge sundhedsministeriet i Gaza foreløbigt kostet mindst 15 palæstinensere livet. Omkring 1.200 er såret af skud, tåregas og gummikugler.

Dermed har dagen har været den mest voldelige dag i Gaza siden krigen mod Israel i 2014.

Ifølge det israelske forsvar var 17.000 demonstranter mødt om ved grænsen ved

Gazastriben, og Israel havde sendt et stort antal sikkerhedsstyrker til grænsen.

Her udviklede situationen sig, hvor demonstranterne kastede med sted og afbrændte dæk, og de israelske soldater ifølge vidner brugte droner til at sprede tåregas og skød direkte mod demonstranter, der ifølge militæret forsøgte at forcere grænsehegnet.

Israelske soldater på den israelske side af grænsen til Gaza-striben REUTERS/Amir Cohen (Foto: © AMIR COHEN, Scanpix)

Hvordan ser israelerne på det?

Israelerne opfatter det som en trussel mod deres stat. Sådan lyder vurderingen fra Hanne Foighel, dansk mellemøstkorrespondent i Israel.

- Israelerne ser det som en sikkerhedstrussel. Derfor har man bragt en masse soldater ned til grænsen. Det er et forsøg på at undgå, at Israels suverænitet bliver truet, hvis de her mennesker vil forsøge at vælte grænsehegnet eller på anden måde trænge ind i Israel, siger Hanne Foighel til DR Nyheder.

Hvordan ser palæstinenserne på det?

Formålet for den palæstinensiske ledelse er til dels, at verden får øjnene op for palæstinensernes situation, forklarer Hanne Foighel.

Ifølge Hanne Foighel er mange af dagens demonstranter desuden mødt op langs grænsehegnet mellem Gaza og Israel med håbet om, at de kunne vende hjem til det sted, deres forfædre måtte forlade, da Israel blev oprettet i 1948.

Men håbet er langt fra realistisk:

- Israel har ikke på noget tidspunkt tænkt sig at lade nogle palæstinensere vende hjem. Stort set ikke en eneste flygtning er vendt tilbage, efter Israel blev oprettet, siger hun.

Tåregas over demonstranter ved grænsen mellem Gaza-striben og Israel (AP Photo/ Khalil Hamra) (Foto: © Khalil Hamra, Scanpix)

Protesterne er begyndt netop i dag for at mindes seks palæstinensiske demonstranter, der blev dræbt af israelske sikkerhedsstyrker under demonstrationer tilbage i 1976, hvor de protesterede mod Israels inddragelse af land.

De palæstinensiske protester, som går under navnet "The Great March of Return", er et krav om, at palæstinensere, som blev fordrevet fra deres hjem ved Israels oprettelse i 1948, skal kunne vende tilbage.

Fakta om "The Great March of Return":

  • Protesterne begyndte 30. marts på årsdagen for den demonstration i 1976, hvor seks palæstinensiske demonstranter blev dræbt af israelske sikkerhedsstyrker.

  • Protesterne vil efter planen vare i seks uger - frem til 15. maj – som er den dag, palæstinenserne kalder Nakba (katastrofe), og som markerer fordrivelsen af flere hundredetusinde palæstinenserne under konflikten omkring oprettelsen af Israel i 1948.

  • Palæstinenserne har etableret fem lejre langs Israels grænser i anledning af protesterne.

  • Palæstinenserne har længe krævet deres ret til at vende tilbage, men Israel mener, at de skal slå sig ned i en fremtidig palæstinensisk stat i Gaza og på Vestbredden.

Kilde: BBC