Fredagens mislykkede kupforsøg i Tyrkiet er en kærkommen lejlighed for præsident Recep Tayyip Erdogan til at skaffe sig af med den parallelstat, der i mange år har præget det tyrkiske samfund.
Det vidner de seneste dages tusindvis af fyringer og anholdelser om, lyder det fra lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Mehmet Necef.
Indtil videre løber antallet af anholdelser og fyringer op i 60.000. Og langt de fleste anholdte og afsatte har en eller anden forbindelse til Gülen-bevægelsen.
Den har de seneste 20-30 år "infilteret" staten ved at indtage centrale poster indenfor blandt andet militæret, retsvæsenet og uddannelsessektoren og udgør af denne grund en daglig trussel for præsident Erdogans fortsatte magt.
- Alle partier, også hele oppositionen, mener, at Gülen-bevægelsen er en parallelstat i Tyrkiet og har også skrevet under på, at det er bevægelsen, der står bag det mislykkede kup, lyder det fra Mehmet Necef.
I det øvrige samfund er der dog ikke lige så entydig enighed om, at det er positivt, at staten er i gang med at udrense en parallelstat med den tidligere imam Fethullah Gülen, der er bosat i USA, i spidsen.
- Det kommer selvfølgelig helt an på, hvordan man betragter de her to bevægelser. Anser man Fethullah Gülen som en progressiv og moderat muslim og Erdogan som islamist, fundamentalist og diktator – så vil man være negativt stemt overfor udrensningen, lyder det fra Mehmet Necef.
Om udrensningerne fortsætter, kommer ifølge Mehmet Necef an på, hvilken linje Erdogan fremadrettet vælger
- Vælger han en rationel forsoningslinje, hvor han gør sit bedste for at afpolarisere samfundet. Eller vil han fortsætte sin polariseringslinje ved at skrue op for retorikken overfor oppositionen og overfor sine modstanderen.
Med den skingre linje overfor USA, indførelse af undtagelsestilstand og Erdogans ønske om at genindføre dødstraf tegner det, ifølge Mehmet Necef, dog ikke til, at der er forsoning på vej.