Mandag var den varmeste dag nogensinde målt på kloden: 'Ikke en milepæl, vi bør fejre'

Global opvarming og vejrfænomenet El Niño fører til globale varmerekorder.

En pige kølede sig mandag i Beijing i Kina, der for tiden er ramt af en hedebølge. Netop manddag nåede de globale gennemsnitstemperaturer en rekord. (Foto: © ANDY WONG, Associated Press)

En temperatur på 17,01 grader lyder ikke af meget på en sommerdag.

Men når der er er tale om den globale gennemsnitstemperatur over hele døgnet, er det rekordvarmt.

Faktisk blev mandag den 3. juli den varmeste dag nogensinde, der er målt på kloden. Det viser tal fra den amerikanske myndighed på området, U.S. National Centers for Environmental Prediction, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandag slog den globale gennemsnitstemperatur på 17,01 grader rekorden fra august 2016 på 16,92 grader.

Blandt andre USA, Kina, Nordafrika og Antarktis oplever for tiden usædvanligt varmt vejr.

- Det her er ikke en milepæl, vi bør fejre, siger klimatolog Friederike Otto fra Imperial College i London til Reuters.

- Det her er en dødsdom for mennesker og økosystemer, siger hun.

De globale temperaturstigninger øger nemlig hyppigheden af voldsomme vejrhændelser i form af tørke, hedebølger eller oversvømmelser.

  • Cyklister i hedebølgen på Venice Beach i Californien i USA i mandags. Dagen havde den højeste globale gennemsnitstemperatur nogensinde målt. (Foto: © Etienne Laurent, Ritzau Scanpix)
  • Folk afkølede sig også mandag i Washington D.C. (Foto: © Kevin Dietsch, Ritzau Scanpix)
  • Også Dubai er ramt af en hedebølge, Mandag oplevede man temperaturer over 48 grader. Her arbejdes der på et tag... (Foto: © KARIM sahib, Ritzau Scanpix)
  • .. mens andre benyttede tag-poolen. (Foto: © KARIM sahib, Ritzau Scanpix)
  • Også Karachi i Pakistan var mandag ramt af en hedebølge. Her sover en hjemløs i skyggen. (Foto: © Shahzaib Akber, Ritzau Scanpix)
1 / 5

Klimaprofessor: To grunde til rekord

Ifølge klimaprofessor Eigil Kaas fra DMI og Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet er der to afgørende grunde til varmerekorden:

Drivhuseffekten som følge af menneskeskabte klimaforandringer på grund af udledning af C02 og det globale vejrfænomen El Niño, der i år er slået igennem med stor effekt.

El Niño er et globalt vejrfænomen, hvor opvarmning i det tropiske Stillehav, påvirker atmosfæren og klimaet på det meste af kloden.

De to faktorer gør, at flere varmerekorder kan stå for skud, mener klimaprofessoren.

- Jeg forventer, at vi kommer til at slå flere temperaturrekorder, og at vi kommer til at få det varmeste år nogensinde inden for det kommende år, siger Eigil Kaas.

- Måske bliver det først i 2024, men inden for en 12 måneders periode vil vi med meget stor sandsynlighed slå en ganske betydelig rekord for de globale middeltemperaturer, siger han.

Vil overskride 1,5 grads stigning

Faktisk forventer han, at den globale opvarmning i det næste år vil overskride stigningen på 1,5 grad over niveauet fra før den industrielle revolution, som er det mål, vi gerne skulle holde os indenfor ifølge Paris-aftalen.

Eigil Kaas forventer dog, at temperaturerne på verdensplan falder igen, når El Niño er slut. Derfor er det stadig muligt at overholde Paris-aftalen, siger han.

- Vi skal jo selvfølgelig gøre enormt meget for at nå det, men vi skal ikke gå amok, fordi vi kommer over 1,5 grader inden for et år, siger han.