De maltesiske myndigheder har ikke umiddelbart tænkt sig at gøre noget for den gruppe af migranter, der lige nu er strandet på et dansk skib ved Malta, og som er blevet et internationalt stridspunkt.
Sådan lyder meldingen fra Maltas premierminister, Robert Abela, ifølge avisen Malta Today om det danske skib Mærsk Etienne.
- Mens det humanitære aspekt af migration er vigtigt, så er Maltas interesser også vigtige. Mærsk Etienne-situationen er ikke Maltas ansvar.
Skibet har har ligget ud for Malta med 27 migranter om bord i mere end en måned, efter Mærsks-skibet den 4. august samlede de nødstedte migranter op i Middelhavet.
Siden da har skibet, som var på vej til Tunesien, ligget ud for Malta med en uafklaret situation, fordi Malta nægter at tage imod migranterne.
- Det sejler under dansk flag og var ikke i vores redningsområde, hvorfor skal Malta bære byrden? spørger premierministeren.
Hvem der har ansvaret, og hvor migranterne skal sættes i land, er der dog store uenigheder om.
Ifølge Kaare Dybvad (S), fungerende udlændinge- og integrationsminister, skal migranterne ikke til Danmark, selvom skibet sejler under dansk flag.
- Vi arbejder diplomatisk på højtryk for, at de kan komme i land i Middelhavsområdet. Vi peger på Tunesien, hvor vi mener, de er berettiget til at gå i land. Det er lige nu en diskussion mellem flere lande.
Dybvad: Skal ikke til Danmark
I sidste uge lød meldingen også fra regeringen, at ansvaret for migranterne ligger hos de tunesiske myndigheder, fordi det var en tunesisk havn, der var tættest på dér, hvor de blev reddet.
Og det holder Kaare Dybvad altså fast i.
- Når man bliver samlet op i lokalområdet, bør man også sættes i land i det område. Det vil få meget vidtgående konsekvenser ikke bare for dansk asylpolitik, men også for handelsflåden, hvis det, at man kommer ombord på et danskflaget skib, giver adgang til dansk asylbehandling.
- Vi mener ikke, at juraen peger på, at migranterne skal til Danmark, når de er gået ombord i det område, som de er, siger Dybvad.
For at gå ind i en havn og sætte migranter af skal man have de relevante myndigheders tilladelse, og det har Mærsk Etienne endnu ikke fået.
'Et spørgsmål om tid, før der sker noget alvorligt'
Hos Danske Rederier følger man udviklingen tæt.
Og situationen er lige nu helt uholdbar, lyder det fra Maria Skipper Schwenn, direktør i Danske Rederier med ansvar for sikkerhed, miljø og maritim forskning.
- Der er 27 migranter ombord på et tankskib, som på ingen måde er indrettet til at have passagerer ombord. Det har man haft i over en måned. Der skal findes en løsning nu, siger hun og uddyber:
- Det er et spørgsmål om tid, før der sker noget alvorligt. Flere er i desperation sprunget over bord. Enhver ved, at det kan man brække nakken eller ryggen på. Det siger noget om migranternes mentale tilstand og desperation, og besætningen er på ingen måde trænet til at håndtere det.
Danske Rederier udtaler sig i dag på vegne af Mærsk Tankers. Og ifølge Maria Skipper Schwenn bliver Mærsk-skibet lige nu taget som gidsel.
- Mærsk Etienne er blevet fanget i den her situation. Besætningen har udført et formidabelt arbejde og reddet 27 migranter, der var i nød. De blev bedt om det af de maltesiske myndigheder, men nu er der ikke nogen til at følge op på situationen. Det er problemet.
Danske Rederier er i daglig kontakt med de danske myndigheder, Mærsk Tankers og forskellige interessenter, der kan bidrage til at finde en løsning.
- Der er nødt til at ske en landsætning et sikkert sted. Det er ligegyldigt hvor. Mærsk sejler derhen, hvor man får anvist af myndighederne, at man kan sætte migranterne i land, lyder det fra Maria Skipper Schwenn.
Kortet nedenfor viser, hvor mange flygtninge og migranter der er ankommet til Europa i år efter at have krydset Middelhavet, og hvilke lande de er ankommet til:
I alt er 48.233 flygtninge og migranter - heraf 43.694 over vandet - ankommet til de europæiske Middelhavslande i år. Det viser tal fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR).
Utryghed hos rederi
I sidste uge fortalte kaptajnen ombord på Mærsk Etienne, Volodymyr Yeroshkin, DR Nyheder, at frustrationen ombord på skibet voksede dag for dag.
- Mærsk Etienne er et tankskib, der ikke er udstyret til at have mennesker ombord. Besætningen er professionelle søfarere, og ingen af dem er kvalificerede til at udøve medicinsk hjælp eller hjælpe mennesker i nød, lød det blandt andet.
Også Tommy Thomassen, teknisk direktør i Mærsk Tankers, udtrykte bekymring.
- Vi har aldrig før prøvet at have så mange migranter ombord på et af vores skibe i så lang tid. Det gør os utrygge. Vi er reelt bekymrede for, om nogen vil gøre skade på sig selv eller på andre på skibet, sagde han til DR Nyheder.
Se billeder fra Mærsk Etienne i videoen herunder:
Situationen har også affødt stor kritik fra blandt andre Den Internationale Migrationsorganisation (IOM), der vil have de involverede parter til at finde en løsning omgående.
I går sprang tre af migranterne over bord. Ifølge Mærsk reagerede besætningen hurtigt og fik dem reddet ombord igen.
En politisk slagmark
Mens de involverede parter vender og drejer situationen og diskuterer, hvor ansvaret for migranterne skal placeres, er faktum, at de 27 migranter og besætningen ombord ikke kan gøre meget andet end at vente til søs.
Middelhavet er opdelt i havredningszoner, så det er som udgangspunkt ganske tydeligt, hvem der har ansvaret for hvilke dele af havet. Derfor burde denne sag ikke være til diskussion. Det plejede det heller ikke at være, når en besætning fra et skib i havsnød blev samlet op.
Men situationen har ændret sig, vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor med speciale i migration og flygtninge ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet.
- I takt med at vi har set en politisering af migrationsområdet grundet øget trafik af irregulære migranter over Middelhavet, så er det her område blevet til en politisk slagmark, hvor de forskellige stater forsøger at få skibene til at blive til kastebolde og sender ansvaret videre, siger han.
Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen har Malta og altså ikke Danmark eller Tunesien det klare ansvar i den konkrete situation.
- Personerne blev samlet op i Maltas havredningszone. Det er derfor Malta, der har det primære ansvar for at koordinere ilandsætning, og det er Malta, der bør tage dem ind, hvis intet andet land tilbyder sig. Maltas argument er udtryk for en grundlæggende forældet fortolkning af de internationale regler, siger han.
Ifølge reglerne i Dublin-forordningen og særligt migrationstillægsaftalen kaldet Dublin-III, har migranter ret til at få deres asylsag behandlet i det første EU-land, de ankommer til.