- Enhver god sømand kan ikke vende ryggen til nødstedte.
Det siger Maria Skipper Schwenn, der er direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning hos Danske Rederier.
Derfor gjorde besætningen på det danske tankskib Mærsk Etienne blot sin pligt, da den 4. august samlede 27 nødstedte migranter fra Afrika op i havet ud for Maltas kyst, siger hun.
Men nu har migranterne været på skibet i 16 dage, uden nogen lande har ønsket at tage imod dem, og den situation kan ikke blive ved, siger Maria Skipper Schwenn.
- Vi har set det før. Handelsskibene opfylder deres pligt. Og så vil det internationale samfund ikke tage de her migranter og få dem landsat på sikker vis. Det er at tage et handelsskib som gidsel, siger hun.
- Besætningens 21 mand har ingen forudsætninger for at håndtere sådanne situationer, og nu kører vi på 16. døgn og har brug for at finde en løsning hurtigst muligt. Der er ingen tvivl om, at det er en ganske uholdbar situation, siger Maria Skipper Schwenn.
Migranterne sejlede i en lille båd, da de fik motoproblemer på det åbne hav.
I begyndelsen lå båden i læ beskyttet af Mærsk-skibet. Men da der kom uvejr, besluttede kaptajnen at tage alle migranter ombord på tankskibet.
Kort efter sank migranternes båd, fortæller Maria Skipper Schwenn.
Mærsk: Politikerne må yde humanitær bistand
Hos Mærsk appellerer man til politikerne om at finde en løsning, så migranterne kan komme væk fra skibet og i land.
- Handelsskibet er hverken designet eller udstyret til at tage sig af flere mennesker, og vi løber hurtigt tør for forsyninger ombord. Derfor opfordrer vi myndigheder og regeringer til at yde humanitær bistand og til hurtigst muligt at finde en løsning, der sikkert får de reddede personer i land og sikre, at de får den pleje, de har brug for, udtaler Tommy Thomassen, der er teknisk direktør i Mærsk Tankers, i et skriftligt svar sendt til DR Nyheder.
Situationen er et godt eksempel på, at det internationale samfund må finde bedre løsninger til at håndtere flygtninge- og migrantstrømmen over Middelhavet, lyder det fra Danske Rederier.
Organisationen mener, at handelsskibe helt generelt bliver taget som gidsler i en politisk fastlåst situation, fordi flere og flere lande nægter at tage imod flygtninge og migranter, som søger mod Europa via søvejen.
I 2014 og 2015, da flygtninge- og migrantkrisen var størst, var adskillige danske skibe involveret i redningsaktioner på Middelhavet.
Dengang tog det typisk et til to døgn, før de uventede gæster kom sikkert i land. I dag er situationen en anden, fortæller Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning hos Danske Rederier.
- Flere og flere skibe slukker deres kommunikationssystem, når de bliver kaldt over radioen (for at undgå at redde nødstedte, red.). Det er ikke i orden og kunne aldrig ske for danske rederier. Men det er ikke handelsskibene, der skal stå for skud. Folk bliver samlet op og reddet, fordi det skal man, men så skal man ikke ligge sådan her på 16. døgn og blive kastebold i en politisk konflikt, siger hun.
Regeringen håber på løsning
De 27 migranter ombord på det dansk-ejede skib består primært af mænd, men der er også en gravid kvinde og et barn iblandt.
Det var Maltas kystvagt, som bad Mærsk-skibet om at hjælpe. Ifølge international sølov skal det skib, der er tættest på, redde folk i havsnød.
Udlændinge- og integrationsministeriet oplyser, at regeringen bistår Mærsk Tankers i bestræbelserne på at finde en løsning.
- Danmark er i dialog med relevante parter og lande i området, og forsøger via diplomatiske kanaler at finde en måde at bringe de 27 personer sikkert i havn, lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeriet.