Jernbanearbejdere, studerende og offentligt ansatte ventes at gå på boulevarder og alléer i hele Frankrig i over 180 demonstrationer i dag, blandt andet i Paris, Marseille og Toulouse. Én af de mest magtfulde franske fagforeninger CGT har opfordret til strejke omkring 4.000 steder.
Lønmodtagerne er vrede over de reformer, Frankrigs præsident Emmanuel Macron, agter at indføre for at mindske landets høje arbejdsløshed på 9,5 procent.
Reformerne består af i alt 60 punkter, hvor de mest væsentlige er, at det skal være lettere for firmaer at hyre og fyre ansatte. Derudover skal chefer for virksomheder med færre end 50 ansatte have større mulighed for at forhandle løn- og arbejdsvilkår direkte med deres ansatte i stedet for at skulle følge overenskomster for hele den pågældende branche, og så skal der sættes loft over størrelse på godtgørelser, man kan få, hvis man uretmæssigt bliver fyret.
Særligt sidste punkt har gjort fagbevægelsen vred.
- Det er gået op for franskmændene, at Macrons reformer er alvor. Og nogle af dem mener, at reformerne kommer til at betyde flere fyringer end hyringer. Og så handler vreden også om, at flere lønmodtagere mener, at præsident Macron har kaldt dem "dovne" i en tale, han holdt op til weekenden, forklarer korrespondent i Frankrig Stephanie Surrugue.
"Socialt statskup"
Men demonstranterne protesterer også mod den måde, Macron gennemfører reformen på:
- Præsidenten kan vedtage reformen per dekret uden parlamentarisk proces - det ikke er et reformudspil. Domstolen skal tage endelig stilling til reformen i slutningen af måneden - herefter kan parlamentet i princippet stoppe den, men kun i princippet, eftersom Macrons parti har absolut flertal i parlamentet.
- Og dét er et "socialt statskup", mener venstrefløjikonet og den tidligere præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon, siger Stephanie Surrugue.
Det er den første folkelige opstand mod præsident Macrons nye regering, men fagbevægelsen er splittet. Flere fagforeninger afstår fra at deltage i dagens demonstrationer og strejker, og Jean-Luc Mélenchon holder sin egen demonstration den 23. september – selvom han deltager i demonstration i middelhavsbyen Marseille i dag.
Præsident på caribiske øer
Til gengæld kommer protesterne, mens Macrons popularitet er styrtdykket. Men det lader præsidenten ikke til at lade sig påvirke af. Han besigtiger i dag de voldsomme ødelæggelser på den franske ø St. Bartholomæus og den fransk-hollandsk ø Saint-Martin, efter orkanen Irma har skabt ødelæggelser, og er dermed ikke i Frankrig under dagens demonstrationer.
- Macron har flere gange gjort det noget nær umulige: Ikke bare blev han Frankrigs yngste præsident nogen sinde, uden nogensinde at være folkevalgt. Han fik også splittet både det Republikanske Parti og Socialistpartiet, siger Stephanie Surrugue:
- Så selv om han over sommeren er styrtdykket i popularitetsmålinger, så ser det lige nu ud til, at han gode muligheder for at gøre sin reform til virkelighed. Det kommer an på, hvor meget ballade der bliver de kommende uger. Han erklærede selv før weekenden, at ingen kunne stoppe ham.
Retten til at strejke er skrevet ind i den franske forfatning, og gaden er fagbevægelsens vigtigste kampplads. Hundredvis af demonstrationer og strejker har lammet Frankrig gennem årene.
Sidste år endte demonstrationer mod en lignende reform foreslået af tidligere præsident François Hollande i vold – blandt andet forsøgte en gruppe demonstranter at sætte ild til en politibil med betjente i.