Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde i sidste uge under et besøg i Rumænien, at Frankrig "ikke er et land, du kan reformere."
Selvom han senere nuancerede sin udtalelse, giver den et godt indtryk af den udfordring, som den franske regering står med, når den i dag præsenterer et forslag til en omfattende og ambitiøs arbejdsmarkedsreform.
Franskmændene er berømte og berygtede for at protestere længe og meget højlydt, når skiftende regeringer har forsøgt reformere grundpillerne i samfundet.
Her er tre eksempler fra nyere tid på reformforsøg, der gik galt:
1995: Generalstrejke fælder pensionsreform
I maj 1995 fremlagde premierminister Alain Juppé omfattende nedskæringer af velfærden for at kunne møde EU’s krav om et mindre budgetunderskud i Frankrig. Det gik blandt andet ud på at sænke støtten til arbejdsløse, indføre nye skatter og forhøjet pensionsalder.
Det førte til, at offentligt ansatte masseudvandrede i oktober og november. I december gik jernbanearbejderne i strejke i protest over Juppés planer, særligt utilfredse over ikke at kunne trække sig tilbage i en alder af 55 år. Flere andre grupper gik derefter også i strejke, blandt andet postarbejdere, skolelærere og ansatte i Paris’ metro, og strejkerne spredte sig og dækkede efterhånden hele landet.
Strejkerne blev afsluttet den 15. december 1995, efter at Juppé trak sin plan tilbage.
2006: Unge på gaden mod jobkontrakt
I begyndelsen af 2006 fremlagde premierminister Dominique de Villepin et nyt forslag til en arbejdsmarkedslov. Men loven gav blandt andet arbejdsgivere mulighed for at fyre unge under 26 år uden begrundelse, hvis de havde været ansat i under to år.
Det blev mødt af omfattende protester. Henover foråret var der flere store demonstrationer med hundredtusinder af deltagere - særligt unge og studerende. Ved flere lejligheder var der over en million mennesker på gaden i protest, og adskillige universiteter gik i strejke eller blev besat.
Den 11. april 2006 droppede regeringen ideen om at unge nemmere skal kunne fyres.
2016: Hollande styrter efter reformforsøg
I 2016 forsøgte præsident Francois Hollande og hans regering også at gennemføre en arbejdsmarkedsreform. Den skulle blandt andet gøre det nemmere for den enkelte virksomhed selv at træffe beslutning om at hyre, fyre, løn og arbejdstid, i stedet for at være bundet af fælles overenskomster.
Det førte til strejker, da fagforeninger, studerende og andre venstreorienterede aktivister fandt reformen tog for store hensyn til arbejdsgiverne på bekostning af arbejdstagerne.
Regeringen endte med at tvinge reformen igennem ved at bruge en særlig og sjældent anvendt paragraf. Loven er dog siden blevet afskrevet som meningsløs, da den endte med at blive vedtaget i en udvandet form, hvilket gjorde arbejdsgiverne vrede, men samtidig var det ikke nok til at tilfredsstille kritikerne.