En belgisk region med fire millioner indbyggere giver lige nu EU-ledere sved på panden.
Årsagen er en frihandelsaftale med Canada, der kan risikere at falde til jorden, hvis ikke Vallonien – med leder Paul Magnette i spidsen - ændrer holdning til aftalen.
Det kan måske virke absurd, at fire millioner vallonere kan hindre en sådan handelsaftale, men det er ikke desto mindre faktum, forklarer DR’s EU-korrespondent, Karin Axelsson:
- En handelsaftale skal underskrives af alle 28 lande. Belgien kan ikke underskrive, med mindre de har opbakning fra deres fem delstatsregioner, som hver især kan blokere og nedlægge veto. Det har vallonerne valgt at gøre, siger hun.
Ifølge Karin Axelsson ser vallonerne flere problemer ved handelsaftalen. De ønsker blandt andet, at flere miljø- og socialgarantier skal skrives ind i aftalen, og de frygter, at aftalen vil skade deres arbejdsmarked, og at billige canadiske produkter vil oversvømme markedet.
Belgiens premierminister, Charles Michel, har forsøgt at overbevise Valloniens leder, Paul Magnette, om at godkende aftalen. Men indtil videre uden held.
Frihandelsaftalen, som blev forhandlet færdig for to år siden, skulle efter planen underskrives på et topmøde mellem EU og Canada om en uge.
Indenrigspolitik spiller også ind
Interne udfordringer i Vallonien har derudover fået indbyggerne til at se kritisk på perspektiverne ved en handelsaftale. Delstatsregionen har ifølge Karin Axelsson været hårdt ramt af blandt andet fabrikslukninger og udflytning af arbejdspladser, hvilket har ført til mange demonstrationer.
- Det er en region, som føler, at de bliver ladt tilbage og ikke har en fremtid i den globaliserede verden, siger hun.
Derfor ramte handelsaftalen et ømt punkt for vallonerne:
- Handelsaftalen dumpede ned midt i det hele, og så siger de (vallonerne, red.): Ok, nu skal vi have yderligere samkvem med omverden, uden at det efterlader os nogle garantier, sikkerhed og tryghed, siger Karin Axelsson.
Hun peger desuden på, at indbyggerne i flere europæiske lande har protesteret mod EU’s handelsaftaler, da mange frygter, at de kan resultere i, at markederne oversvømmes med billig arbejdskraft, og at varerne bliver underbudt.
I april 2016 stemte hollænderne således nej til EU’s handelsaftale med Ukraine, selvom den allerede var trådt i kraft. Det gav dog landets regering mulighed for at få skrevet et forbehold ind i aftalen.
Katastrofe for EU
Ifølge Karin Axelsson er der rigtig meget på spil for EU i forbindelse med at lande handelsaftalen med Canada.
- Man har forhandlet i syv år, og som flere ledere understregede i går: Det er en katastrofe for EU, hvis ikke det lykkedes. Hvis man ikke kan lave en handelsaftale med et land som Canada, der på så mange fronter minder om EU, hvem kan man så lave en handelsaftale med?, siger hun.
Valloniens leder, Paul Magnette, har fredag holdt møde med den canadiske handelsminister, Chrystia Freeland. EU-kommisionens formand, Jean-Claude Juncker, siger ifølge Ritzau, at han håber, handelsaftalen lander i løbet af de kommende dage.