En for alle og alle mod en.
Sådan lyder det ikke helt i De Tre Musketerer, men sådan er det næsten endt i kampen om at blive formand for det britiske parti Labour.
Formandsvalget løber fra i dag og frem til 10. september, og her stikker én kandidat ud i forhold til de andre. Ud til venstre. Jeremy Corbyn hedder den knaldrøde storfavorit, og det er noget, de frygter i partitoppen.
- De er bange for, at han vil gøre partiet uvalgbart. At han ikke kan kommunikere med vælgerne på den bane, hvor vælgerne befinder sig, fordi han er for venstreorienteret, fortæller Ole Helmersen, lektor ved Copenhagen Business School og ekspert i britisk politik.
Jeremy Corbyn går politisk væk fra de traditionelle Labour-dyder, men har opbakning fra mange af unge og kvinder.
Frygten kan blive virkelighed
Partitoppens frygt kan meget vel vise sig at være reel, hvis man skal tro Ole Helmersens vurdering.
- Medmindre den britiske vælgerbefolkning skulle begynde at flytte sig markant til venstre, så bliver det meget svært for Jeremy Corbyn at vinde et parlamentsvalg, siger han.
Der skal også meget til for at tage sejren. Labour skal genvinde mere end 100 mandater ud af de samlede 650 for at få regeringsmagten.
De andre går sammen
I Labour har de et valgsystem, hvor alle partiets 610.753 registrerede medlemmer stemmer i prioriteret rækkefølge. Det betyder i praksis, at vælgernes anden- og tredjeprioriteter kan gå hen at afgøre valget.
Det har fået den ene af de fire formandskandidater, Liz Kendall, til at opfordre alle, der stemmer på hende, til at bruge deres andre prioriteter på Andy Burnham og Yvette Cooper. Og for alt i verden ikke Jeremy Corbyn.
Helt så taktisk har Andy Burnham og Yvette Cooper ikke meldt ud, fordi de begge ser sig selv som førsteudfordrer til Jeremy Corbyn, som er favoritten blandt både bookmakere og mange analytikere.
Så nok er de alle tre enige om, at det er en kamp mod Corbyn, men de positionerer sig stadig indbyrdes.
I forvejen en svær kamp
Uanset hvilken kandidat, der vinder formandsvalget, bliver det en hård kamp at genvinde regeringsmagten. Labour er vant til regelmæssigt at have regeringsmagten, men har tabt de to seneste valg med voksende nederlag.
Ifølge Ole Helmersen er det formentlig ikke Jeremy Corbyn, der kan ændre den statistik.
- Det er vanskelig opgave. Og den ser endnu mere vanskelig ud, hvis det er en type som Jeremy Corbyn, der bliver formand, vurderer han.
Kan splitte partiet
Hvis det bliver ham, der skal føre Labour til valget, kan det gå hen at have mangeårige konsekvenser for det traditionsrige parti, mener Helmersen.
- Det kan risikere at føre Labour ind i mange års mørke. Og bliver Jeremy Corbyn formand, så kan man forestille sig, at nogle af de andre kandidater forlader og dermed splitter partiet, forklarer Ole Helmersen.
Han forventer, at de næste ugers valgkamp vil blive en beskidt affære frem mod optællingen den 10. september.