I dag begynder højtstående diplomater fra Rusland og USA - med europæiske diplomater på sidelinjen - forhandlinger i Geneve, der skal afværge en russisk invasion af Ukraine.
Russerne siger, at de ikke vil give sig i forhold til de krav, de har stillet - og kræver hurtige resultater.
Amerikanerne og Nato afviser at give indrømmelser. Og det er ikke bare Ukraines fremtid, der står på spil - det er hele den strategiske balance i Europa, lød det i går fra den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken:
- Det er svært at gøre fremskridt, når der er en igangværende eskalering, hvor Rusland har sat en pistol mod panden på Ukraine med 100.000 soldater tæt på deres grænse.
Men trods en amerikansk afvisning af de russiske krav har Putin allerede vundet den første omgang.
Og det ved amerikanerne godt, fortæller DR's internationale korrespondent, Steffen Gram.
- Det er Putin, der har taget det første stik hjem ved overhovedet at få sat forhandlingerne i gang, om hvorvidt der kan etableres russisk inspirerede begrænsninger af, hvad Nato og amerikanerne kan i Europa, siger han og fortæller, at netop det har været Putins ambition i mange år:
- Og det her er første gang, man overhovedet sætter sig ned og forhandler med Rusland om, hvad Vesten må i de demokratiske lande i Europa. Det ser russerne selvfølgelig som en sejr, et første stik til russerne. Hvor langt det så kommer, er selvfølgelig noget andet, og det er det, man nu skal forhandle om.
Umulige krav
Rusland møder som sagt op til dagens forhandlinger med en hel række krav til USA og Nato. De omhandler Ukraine, men også en række andre tidligere sovjetstater.
Heller ikke Georgien eller Moldova må blive lukket ind i Nato, hvis Rusland skal have sin vilje.
Samtidig har russerne en række krav til, hvad Nato-styrkerne må foretage sig i det østlige Europa. Det indebærer, at Rusland skal kunne nedlægge veto over, hvor mange amerikanske styrker der må opholde sig i regionen, og at der ikke må være amerikanske eller Nato-missiler, der kan ramme Rusland.
Alle sammen krav, der vil vende op og ned på den balance, der har været siden slutningen af Den Kolde Krig - en balance, som Putin alle dage har ment, var skæv, fortæller Steffen Gram.
- Putin har ikke undladt siden 2007 at fortælle, at den måde, som Vesten fører sig frem på, er fuldstændig uacceptabel. Hans argument er, at Vesten har misbrugt de aftaler, der lå efter afslutningen på Den Kolde Krig.
Et svækket USA og et splittet Europa
Selvom det med al sandsynlighed ikke vil lykkes Rusland at komme igennem med sine krav, så er der til gengæld bedre chancer for, at Putin kan få udstillet den splittelse, som lige nu kendetegner det europæiske og vestlige fællesskab.
Og det er formentlig også derfor, at kravene ser dagens lys netop nu, vurderer Steffen Gram.
- Prøv at se hvor man er henne i Europa i forhold til USA? Man havde fire år med Trump, derefter Biden, der trak USA ud af Afghanistan uden egentlig at diskutere det med europæerne, inden det var for sent. Og så var der ubådsaftalen mellem Australien, USA og Storbritannien, som betød, at Australien droppede en kæmpe ubådshandel med Frankrig. Det skabte betydelig splittelse i Nato. Så hvor samlet står Europa egentlig? spørger han og fortsætter:
- Det kan godt være, at man siger i Moskva, at i dag er USA så svækket og de europæiske lande så splittede, at det er nu, man skal slå til.
Spørgsmålet om den finske grænse
Skulle Rusland vælge at foretage en eller anden form for militær invasion af Ukraine, så vil det dog få store omkostninger for Rusland på flere måder.
For det første vil man kunne forvente det, som Steffen Gram kalder "en massiv guerillakrig".
- Ukrainerne har ikke alene en relativ stor hær, de har også et massivt og avanceret hjemmeværn af folk, der har været soldater. Det vil sige, at det kan blive rigtigt dyrt for Rusland, siger han.
Men det vil også udløse alvorlige diplomatiske problemer og muligvis få noget til at gå i opfyldelse, som Rusland har forsøgt at undgå for enhver pris - nemlig at Finland, og muligvis også Sverige, søger medlemskab af Nato:
- Der er tusind kilometer grænse fra Finland ind til Rusland. Russerne vil ikke have Nato så tæt på, og finnerne er ret kontante i sine udmeldinger og er parat til at søge medlemskab af Nato.
Putin kan altså meget vel komme til at overspille de forskellige hænder, han sidder med, og som går i forskellige retninger, vurderer Steffen Gram.
Også på trods af, at han står over for et Europa, som ikke er enige, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til Putin, og som i årevis har nægtet at opruste trods amerikanske krav.
Putin kan i værste fald i hvert fald set med russiske briller ende med at skabe et større europæisk sammenhold, simpelthen fordi det bliver en ren og skær nødvendighed.
- Og det kan blive en dyr pris at betale for Putin, siger Steffen Gram.