Krav om at finde stemmer og falske valgmænd: Her er fem nøglepunkter i den nye sag mod Donald Trump

Trump er tiltalt for blandt andet at forsøge at overbevise Georgias valgansvarlige, Brad Raffensperger, om at "finde 10.780 stemmer", som ville sikre Trump valgsejren i delstaten.

Det skete i en telefonsamtale i starten af 2021, mens Donald Trump stadig var præsident.

Den samtale kan du høre et uddrag fra her:

Den republikanske valgansvarlige afviste forespørgslen, men anklagen mod Trump handler om mere end bare den optagede samtale, siger Ruben Toft Sindahl, der er juridisk analytiker hos Kongressen.com.

- Han har faktisk forsøgt at ringe til flere i regeringen og flere andre valgforordnede, siger han.

Ruben Toft Sindahl fortæller, at personerne ifølge anklagerne er blevet forsøgt presset til at finde stemmer, der kunne erklæres ugyldige og dermed ændre valgresultatet i Trumps favør.

Den juridiske analytiker understreger dog, at man endnu ikke ved præcis, hvad anklagemyndigheden har af beviser.

Alle involverede er tiltalt for det, der i USA kaldes racketeering.

Den tiltale bruges normalt mod medlemmer af grupper, der udfører organiseret kriminalitet, og det kan straffes med op til 20 års fængsel.

Anklagepunkterne hører under Georgias såkaldte Rico-lov (Racketeer Influenced And Corrupt Organizations Act, red.), som oprindeligt skulle komme netop organiseret kriminalitet til livs.

- Rico-lovgivningen blev indført i 70'erne og 80'erne i USA, hvor man havde store problemer med mafiaen og bander. Man havde fået svært ved at få ram på de højerestående medlemmer. Man var ikke interesseret i blot at smide en eller anden lille fisk i fængsel, forklarer Ruben Toft Sindahl.

- Med Rico-loven kan man gøre dem alle ansvarlige, hvis man på en eller anden måde kan vise og tegne stregerne mellem de forskellige medlemmer.

For eksempel handler en anklage om, at nogle af Trumps advokater skulle have kontaktet folk, de ville have til at tilgå valgmaskiner i et valgdistrikt i delstaten. Det forbryder sig på lovgivningen i Georgia.

- Ofte er det ikke de ledende skikkelser, der har været nede at rode ved valgmaskiner, men bagmændene kan man få med ind med den lov her, selvom det er andre der har gjort det, forklarer han.

Samlet er der i Georgia tale om 41 sigtelser rettet mod 19 personer.

I USA har man et noget anderledes valgsystem, end vi har herhjemme. Man stemmer teknisk set på såkaldte valgmænd, der så efterfølgende stemmer på den kandidat, der har fået flest stemmer i delstaten. I 2020 endte det med en smal valgsejr til den nuværende præsident, Joe Biden.

Men I anklageskriftet fremgår det, at distriktsanklageren i Georgia, Fani Willis, har været meget interesseret i en gruppe bestående af 16 falske republikanske valgmænd, der var sat til at stemme på Trump, lyder det fra Kate Brumback, der er journalist for AP baseret i Georgia:

Det lyder umiddelbart svært at få en centraladministration overbevist om, at 16 tilfældige personer er valgmænd. Og det kunne man heller ikke, forklarer Ruben Toft Sindahl.

- Det er heller ikke noget, der står skrevet noget sted, at man bare kan gøre. Det har været brugt som sådan en forvirringstaktik, siger han.

- Det er ikke nogen lovlig plan, men det lader til at være et sidste forsøg på at omgøre valget.

Men de 16 falske valgmænd har skrevet under på et dokument, der siden blev sendt til de officielle myndigheder i Georgia og videre til den føderale regering i USA.

I anklageskriftet fylder forskellige løgne fra de anklagede også en del, forklarer Ruben Toft Sindahl. Ytringer på både på sociale medier, i retssager og overfor kongressen i Georgia, der siden er bevist ikke er rigtige.

Den juridiske analytiker peger på et eksempel, hvor der er blevet fremsat påstande om, at døde mennesker har stemt i Georgia.

- Der er brugt ret meget tid på at vise, at det hele er en del af noget større, og at der ikke er tale om løgne, der er enkeltstående, siger han.

Men har der været valgsvindel i Georgia?

- Både internt i Georgia og justitsministeriet på føderalt niveau har undersøgt, om der har været valgsvindel, men der er altså ikke fundet noget, siger han.

Selv mener Donald Trump ikke, at han har gjort noget forkert, og hans talsperson har peget på, at processen er politisk motiveret.

Dette er ikke den eneste sag, den tidligere præsident står tiltalt i.

Faktisk hænger der i skrivende stund 91 tiltalepunkter over Trumps hoved.

Men en afgørende forskel ved den her sag, modsat flere af de andre, er, at der ikke er tale om en føderal - altså statslig - sag.

I Georgia er der tale om en sag på delstatsniveau, og her har selv den amerikanske præsident ikke noget at skulle have sagt.

- Det er kun den regionale guvernør, der kan benåde en anklaget, siger Ruben Toft Sindahl.

- Trump har noget magt i det føderale system, men det har han på ingen måde i de enkelte stater.

Men når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt Trump kan blive straffet i sagen her, så mener Ruben Toft Sindahl, at det kan være svært at vurdere.

- Det er jo noget, vi aldrig har set på den her skala. Men i anklageskriftet er der rigtig meget fakta med og rigtig mange forhold, siger han og peger på, at sagen er meget gennemarbejdet.

- Der er samtidig en masse andre personer, der er anklaget. Man tænker, at nogle af dem måske vil redde deres eget skind og vidne mod Trump.

Få et overblik over, hvad Donald Trump lige nu står tiltalt for her: