Smilet var bredt og oprigtigt, da Italiens nye premierminister, Giorgia Meloni, her til eftermiddag ankom til Europa-Parlamentet i Bruxelles.
Og som hun stod der foran pressen og smågrinede sammen med parlamentsformand Roberta Metsola, lignede hun en, der følte sig særdeles godt hjemme i det store, sølvgrå kompleks i den belgiske hovedstad.
Det er ellers ikke længe siden, at Giorgia Meloni yndede at tordne mod netop EU og alle de såkaldte "bureaukrater" i Bruxelles, som hun gang på gang beskyldte for at modarbejde italienernes interesser.
Det var dengang, hendes parti, Italiens Brødre, var et lille, marginaliseret højrefløjsparti, der kæmpede ude på sidelinjen for at få indflydelse på italiensk politik. Her var EU, som hun anså som en føderal kolos, der tromlede hensynsløst hen over de enkelte medlemslande, ingen nyttig samarbejdspartner for den stærkt nationalkonservative politiker.
Men i den seneste tid har tonen fået en anden og noget mere imødekommende klang.
Og efter at Giorgia Meloni i september storsejrede ved det italienske parlamentsvalg, hvor hendes parti fik mere end hver fjerde stemme, har hun kun skruet yderligere ned for den før så højlydte EU-kritik.
- Meloni har helt klart valgt en pragmatisk kurs over for EU. Det er ikke, fordi hun nu er blevet indædt EU-tilhænger i hjertet, for hun er eksempelvis stadigvæk skeptisk over for de liberale værdier, som samarbejdet bygger på. Men hun er blevet EU-accepterende, siger Alberte Bové Rud, der forsker i Italiens højrefløj ved Dansk Institut for Internationale Studier.
En pragmatisk kurs
Da Giorgia Meloni for et par uger siden blev taget i ed som premierminister, brugte hun sin tiltrædelsestale på at slå endegyldigt fast, at hun hverken har tænkt sig at forlade den europæiske union eller spænde ben for mere samarbejde på tværs af landegrænserne.
Tværtimod ser hun det nu som en vej ud af mange af de kriser, som Italien og resten af Europa står i.
Det gælder blandt andet energikrisen, de stigende leveomkostninger samt krigen i Ukraine, hvor hun flere gange har understreget, at hun bakker fuldt og helt op om den hårde kurs, som medlemslandene fører over for Rusland. Også selvom hendes to regeringspartnere, det højrenationale Lega og det konservative Forza Italia, har et noget mere forsonenede syn på det russiske styre.
- Italiens stemme i Europa bliver stærk. Vi er klar til håndtere de store emner, skrev hun tidligere i dag på Twitter.
Det er også det budskab, hun vil slå fast i dag under sit lynvisit i Bruxelles, hvor hun også skal mødes med kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel og drøfte temaer som energikrisen, Ukraine-krigen og den økonomiske genopretning efter coronapandemien
- De oprørte stemmer, som hun ellers tidligere har legemliggjort, er blevet dysset ned, og hun er pludselig kommet meget tættere på EU’s kerne, end man kunne forestille sig for bare et par år siden. Det er bemærkelsesværdigt, siger Alberte Bové Rud.
Brug for EU's blåstempling
Der er flere årsager til, at Giorgia Meloni har foretaget denne opsigtsvækkende kovending.
For det første har hun brug for EU’s blåstempling for at kunne blive taget seriøst i både hjemlandet og i resten af verden – ikke mindst af finansmarkederne, som i forvejen spejder nervøst mod Italien, der med en statsgæld på omkring 150 procent af bruttonationalproduktet er et af de mest forgældede lande i EU.
Italiens Brødre hviler nemlig på resterne af det nyfascistiske parti Movimento Sociale Italiano, og Giorgia Meloni har selv tidligere kaldt den fascistiske diktator Benito Mussolini ”en god politiker”, der gjorde meget godt for Italien.
Her roser en ung Giorgia Meloni den fascistiske diktator:
Den fortid har hun dog på det seneste gjort meget for at distancere sig fra. Senest i sin tiltrædelsestale, hvor hun fastslog, at hun ”aldrig har sympatiseret med antidemokratiske regimer, herunder fascismen”.
Men hvis den transformation for alvor skal bide sig fast, har Giorgia Meloni brug for at være på god og konstruktiv fod med kollegaerne i EU.
- Meloni kommer fra et parti, som tidligere har været en paria i de internationale kredse. Derfor har hun brug for politisk legitimitet, siger Alberte Bové Rud og tilføjer, at italienske regeringer er notorisk kendt for at være ustabile.
- Hvis Meloni skal gøre sig nogle forhåbninger om at sidde der i hele valgperioden, så er det dumt at lægge sig ud med EU, for både Italiens budget og økonomiske råderum er defineret af EU’s milde øjne på den italienske regering.
Giorgia Meloni gjorde sig bemærket, da hun kom med en meget præcis selvkarakteristik:
Brug for EU-milliarder
Derudover er der et økonomisk perspektiv.
Italien, der er den tredje største økonomi i eurozonen, står til at få knap 1.500 milliarder kroner fra den store corona-genopretningsfond, som EU-landene valgte at stifte i fællesskab under pandemien.
Det kræver dog en række omfattende reformer, som hendes forgænger, den ikke-valgte teknokrat Mario Draghi, fik forhandlet på plads med Europa-Kommissionen.
Dem har hun i store træk tænkt sig at holde fast i, selvom hun tidligere har sagt, at hun ønskede at genforhandle kriterierne.
For Italien, der ligesom resten af Europa kæmper med høj inflation og en lurende recession i horisonten, har hårdt brug for pengene.
- Så længe Italien kan få noget ud af det europæiske samarbejde, støtter Meloni det. Og i modsætning til den ungarske premierminister, Viktor Orbán, som hun politisk set ligger tæt op ad, så ønsker hun rent faktisk, at EU skal tage sig af flere ting – eksempelvis at løse flygtninge- og migrantkrisen, forklarer Alberte Bové Rud.
Frygter højrefløjsalliance
I både Bruxelles og en række af de andre europæiske hovedstæder er man da også åben for at give Giorgia Meloni en chance og se, om hun rent faktisk er den troværdige og konstruktive samarbejdspartner, som hun på det seneste har givet udtryk for at være.
For trods de mange forsikringer er der fortsat en vis skepsis at spore. For et par dage siden valgte hun at udskyde en retsreform, som den foregående regering ellers har lovet at gennemføre, for at kunne få adgang til EU's genopretningsmilliarder.
Og hun har også efter valget slået fast, at hun gerne vil reformere EU og blandt andet sikre mere lempelige budgetregler.
Men blandt de andre medlemslande, herunder sværvægtere som Frankrig og Tyskland, er der også en stor interesse i at holde hende så tæt på som muligt, så hun ikke bevæger sig ud på den EU-skeptiske højrefløj sammen med Ungarn og Polen.
De er ikke blege for at stille sig på tværs, når EU-landene mødes. Og det vil for alvor kunne forskubbe den interne magtbalance, hvis Italien, der er et af de største lande i EU, ender dér.
- I Bruxelles vil man nu dømme Meloni for, hvad hun gør, og ikke hvad hun repræsenterer, siger Alberte Bové Rud.