Korrespondenter: Det betyder klimaaftalen i USA og Kina

ANALYSE DR's USA- og asienkorrespondent giver deres bud på, hvordan klimaaftalen bliver modtaget i henholdsvis USA og Kina.

Et håndtryk mellem den amerikanske præsident, Barack Obama, og hans kinesiske modstykke, præsident Xi Jinping, forud for klimatopmødet i Paris. (Foto: © Kevin Lamarque, Scanpix)

Lørdag indgik verdens lande en historisk klimaaftale. To af de helt store drivkræfter bag aftalen var verdens nummer et og to indenfor C02-udledning - nemlig USA og Kina.

For USA var den helt store sejr, at aftalen kun er delvist juridisk bindende. Kina fik i aftalen lov til at beholde sin status som udviklingsland, hvilket betyder, at der vil blive stillet mere lempelige krav til landet, end det er tilfældet for udviklede lande.

I Kina er den officielle udmelding, at det er en god aftale – ikke perfekt, men noget, som Kina kan være tilfreds med.

Kinas fortsatte status som udviklingsland og den medfølgende del i den pulje af klimapenge, som går fra de rige lande til de fattige, bliver varmt modtaget, fortæller DR's asienkorrespondent, Hanna Leanderdal.

- Kina kan rigtigt godt lide at bruge det her retoriske greb med at kalde sig udviklingsland, for det giver dem mulighed for at agere stormagt, samtidig med, at de flyver lidt under radaren og ikke har de helt samme forpligtelser, som man ellers ville mene, hviler på skuldrene af en stormagt.

Kinesisk klimamodning

Kina har tidligere været tilbageholdende med at binde sig til globale aftaler.

At der denne gang er andre boller på suppen, er fordi Kina kan se nogle af deres egne interesser i klimaaftalen. Men det er ikke den eneste grund, fortæller Hanna Leanderdal.

- Der er også sket en modning i Kina. Miljø er kommet på dagsordenen, og man har også en præsident, der færdes lidt mere hjemmevant på den globale politiske scene end hans forgængere.

Mens forhandlingerne var undervejs i Paris, blev Kinas hovedstad Beijing ramt af det hidtil højeste niveau af smog. Her på Tianmen-pladsen den 9. december. (Foto: © damir Sagolj, Scanpix)

Stille utilfredshed modsat USA

Selvom der er utilfredshed i den kinesiske regeringen omkring klimaaftalen, så er det ikke noget man lufter i offentlighed, fortæller hun.

Det helt modsatte er tilfældet i USA, hvor klimaaftalen fra start af er i barsk modvind.

Republikanerne i den amerikanske kongres har nemlig allerede meldt ud, at de agter at gøre, alt hvad de kan for at rulle klimaaftalen tilbage. Det fortæller DR’s USA-korrespondent, Johannes Langkilde.

- Republikanerne synes, det er en ualmindelig dårlig aftale. Det her med, at klimaforandringer er menneskeskabt, der mener de, at det, der er menneskeskabt, det er de problemer, man skaber for sig selv ved at sige, at klimaforandringer er menneskeskabt.

- Langt ind i det republikanske parti er der en modvilje mod at sætte restriktioner på C02-udledningen. Det hæmmer økonominen, koster arbejdspladser og skader erhvervslivet, siger han.

Hjulene ruller allerede

Det er dog begrænset, hvor meget af Obamas klimaarbejde, det vil lykkes en eventuel kommende republikansk regering at rulle tilbage, vurdere Johannes Langkilde.

Langt det meste af det, der er indgået aftale om i Paris, er nemlig allerede en realitet i USA, hvor Obama via regulering har sat standarder for, at USA udleder mindre CO2.

Samtidig er store dele af det amerikanske erhvervsliv allerede i gang med at implementere en grøn dagsorden.

Det tæller blandt andet supermarkedsgiganten Walmart, investeringsbanken Goldman-Sachs og kaffekæden Starbucks.

- At erhvervslivet har sat den her dagsorden, at en stor del at den amerikanske energi allerede kommer fra vedvarende energi, og at det her er en bølge, der allerede er sat i gang, begrænser, hvor meget det republikanske parti kan rulle tilbage.

- Men selvfølgelig kan de gøre noget, hvis de vinder præsidentembedet.

Den republikanske del af Kongressen frygter, at klimaaftalen vil skade det amerikanske erhvervsliv. (Foto: © JASON REED / POOL, Scanpix)

Stadig rigeligt med uenighed

Når Kina og USA har stillet sig skulder ved skulder i klimaforhandlingerne, er det fordi, de har haft nogle problemstillinger i deres lande, som man respektivt har ment, man kunne løfte bedre i fællesskab. Men der er stadig rigeligt, der skiller de to supermagter ad.

- Der er masser af punkter, hvor Kina og USA ikke er enige, og der er faktisk et ret betændt forhold mellem de to lande.

- Nu er det formentlig ”back to normal” i forhold til alle de andre politiske punkter, de er uenige om - om end man måske kunne sige, at det gode forhold, de to statsledere har fået opbygget gennem det seneste år, måske kan bruges som isbryder til andre ting. Men umiddelbart er de altså stadig uvenner om alt det, de var uvenner om før Paris, siger Johannes Langkilde.