Tyrkiet har varslet en militær offensiv ind i Syrien, hvor de gør klar til at lave en 30 kilometer bred sikkerhedszone mellem de to lande.
Det er noget, Tyrkiet har varslet før, men denne gang ser der ud til at komme handling bag ordene. Sker det, kan det føre til blodige kampe mellem tyrkiske styrker og den kurdiske YPG-milits, fortæller DR’s mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.
- Rigtig mange er nervøse for, at det kan blive meget blodigt og sende folk på flugt, lyder det fra Michael S. Lund.
Årsagen til tyrkernes invasionsplaner skal blandt andet findes i, at Tyrkiet ser den kurdiske YPG-milits som en trussel mod Tyrkiets sikkerhed, siger han.
Det skyldes, at organisationen er en søsterorganisation til kurdiske PKK, som gennem årtier har ført en blodig kamp mod Tyrkiet og er at finde på terrorlisten hos både Tyrkiet og EU.
- For Tyrkiet er dette et sikkerhedsspørgsmål. Fra tyrkisk side kan man simpelthen ikke leve med, at det meste af ens sydlige grænse er kontrolleret af en gruppe, som man anser som en terrororganisation, siger Michael S. Lund.
Kan få store konsekvenser
Ifølge den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, er hans mål at angribe kurdiske militser i grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien. Her vil man skabe en sikkerhedszone, hvor man vil huse op mod to millioner syriske flygtninge, der lige nu befinder sig i Tyrkiet. Det skriver BBC.
I alt bor der omkring 3,6 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet.
De tyrkiske planer om at sende syriske flygtninge til området har mødt kritik fra flere menneskerettighedsorganisationer, fortæller Michael S. Lund.
Blandt andet fordi det kan give konflikter at flytte flere hundrede tusinde arabiske syrere til de kurdiske områder i Syrien.
Der står mange tyrkiske tropper klar ved grænsen, men der er endnu usikkerhed om, hvornår den tyrkiske invasion kommer, og hvad den indebærer.
Eksempelvis om tyrkerne har tænkt sig at erobre små områder ad gangen eller i stedet satse på at få kontrol over hele det lange bælte på kort tid. Sikkert er det dog, at det er en risikabel affære, påpeger korrespondenten.
- Hvis denne offensiv kommer, kan det få alvorlige konsekvenser. For eksempel i form af store flygtningestrømme.
Derudover er der hele spørgsmålet om de titusindvis af IS-støtter, som YPG-militsen i øjeblikket bevogter i lejre eller i fængsler i området.
- De har allerede meldt ud, at de skærer ned på bevogtningen, fordi de skal gøre sig klar til denne invasion, påpeger korrespondenten.
Derfor er der frygt for, at IS-medlemmer kan benytte lejligheden til at flygte.
Kritik af USA’s kurs
Tyrkiets forsvarsministerium tweetede i går, at alle forberedelserne til det forestående angreb var foretaget.
Indtil nu har amerikanerne og tyrkerne samarbejdet om at patruljere den såkaldte sikkerhedszone mellem Tyrkiet og Syrien, hvor tyrkiske og kurdiske styrker holdes adskilt, skriver The Guardian.
Tyrkiet mener, at YPG er en terrororganisation, men den kurdiske milits har været en central allieret for USA i kampen mod terrorbevægelsen IS.
Det Hvide Hus har slået fast, at man fra amerikansk side ikke støtter den tyrkiske operation. Men præsident Trump har mødt hård kritik – også fra egne rækker – for at have trukket en mindre gruppe af amerikanske styrker ud af det nordøstlige Syrien forud for den forestående offensiv fra tyrkerne.
De kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker, SDF, har kaldt amerikanernes træk 'en overraskelse' og 'en kniv i ryggen', mens præsident Trumps tidligere ambassadør i FN, Nikki Haley, skriver på Twitter, at det er 'en kæmpe fejltagelse' at lade sine kurdiske allierede dø.
Den amerikanske præsident advarede i går tyrkerne mod at gå over stregen uden at uddybe, hvad det indebærer.
Går tyrkerne for langt, vil præsident Trump 'fuldstændig smadre og ødelægge Tyrkiets økonomi', siger han.