USA risikerer at miste støtte og tillid fra sine allierede.
Sådan lyder dele af kritikken, efter præsident Donald Trump i går meddelte, at en mindre gruppe af amerikanske styrker bliver trukket ud af det nordøstlige Syrien, sådan at Tyrkiet kan trænge ind i de kurdisk-kontrollerede områder ved grænsen.
Det Hvide Hus har gjort det klart, at man fra amerikansk side ikke støtter den tyrkiske operation.
Alligevel har både Trumps støtter og modstandere stemplet beslutningen som “uansvarlig” og “impulsiv”. Bekymringen er, at USA nu vender ryggen til sine kurdiske allierede, der har hjulpet med at nedkæmpe Islamisk Stat (IS).
Blandt kritikerne er flere af Trumps ellers loyale politiske fæller, heriblandt Senatets formand, Mitch McConnell. Han slår fast, at en "pludselig tilbagetrækning af amerikanske styrker kun vil være til gavn for Rusland, Iran og Assad-regimet".
Også den republikanske senator Lindsey Graham langede i eftermiddag hårdt ud efter præsidenten.
- Det her vil bane vejen for, at IS genopstår. Det er en vindersag for IS og for den syriske præsident, Assad, siger Lindsey Graham, der i et interview med Fox News kalder præsidentens beslutning for "kortsigtet".
Han tilføjer, at det nu bliver svært for USA at forvente støtte fra sine allierede. En vurdering, USA's tidligere ambassadør i FN, Nikki Haley, deler.
- Vores allierede skal altid kunne regne med os, hvis vi forventer, at de støtter os. Kurderne var helt centrale i vores succesfulde kamp mod IS i Syrien. At overlade dem til at dø er en kæmpe fejltagelse, skriver hun på Twitter.
Efterladt med en mulighed
Den amerikanske beslutning efterlader kurderne med en enkelt mulighed - den syriske præsident. Det vurderer ekspert i tyrkiske forhold og forhenværende ekstern lektor ved Københavns Universitet Mathias Findalen.
- De kan håbe på at lave en aftale om at beholde en del af det nordøstlige Syrien, hvor Tyrkiet gerne vil ind. Og samtidig håbe på, at russerne vil gå ind og støtte det, fordi de støtter Assad, siger han.
De kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker, SDF, har kaldt tilbagetrækningen af de amerikanske styrker for en "kniv i ryggen".
Og den mulige tyrkiske offensiv har også vakt bekymring hos udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
- Jeg er alvorligt bekymret over udsigten til en mulig tyrkisk offensiv i det nordøstlige Syrien, som kan få alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og svække indsatsen i kampen mod IS, udtaler han.
Har ombestemt sig før
Allerede tilbage i december meddelte præsident Trump, at han var klar til at trække samtlige amerikanske styrker fra området. Men efter kritik fra både diplomater, efterretningstjenester og sit eget forsvarsministerium trak han i land.
Udmeldingen fik dog den tidligere forsvarsminister James Mattis til at forlade sin post.
- Det må blive den næste forsvarsminister, som taber til IS. Det bliver ikke mig, var beskeden fra Mattis.
Og for bare knap en måned siden advarede en række sikkerhedspolitiske specialister, heraf tidligere ansatte i USA's nationale sikkerhedsråd og det britiske MI6, mod at begå de samme fejl, som førte til al-Qaeda, Islamisk Stat og Taliban.
I et åbent brev råder de i stedet til at stille yderligere ressourcer og ekspertise til rådighed for SDF for at imødegå voksende trusler fra blandt andre al-Hol-lejren, der huser mere end 70.000 IS-fanger.
Tyrkiske prioriteter
Kritikken af, at der nu kan blive tale om en mulig genkomst af genkomst af IS, er ikke helt ved siden af, lyder det fra Mathias Findalen.
- Det efterlader et stort antal IS-fanger til Tyrkiet, og spørgsmålet er nu, hvad skal der ske, og om Tyrkiet kan administrere deres domme, siger han og fortsætter:
- Det er før blevet problematiseret, taget i betragtning af at de ikke har prioriteret at nedkæmpe IS på samme måde, som de har nedkæmpet af kurderne.
Tyrkernes militære indblanding i Syrien handler blandt andet om at sikre den sydlige grænse mod, hvad tyrkerne mener er et kurdisk forsøg på at danne deres egen stat.
Samtidig har Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, gjort det klart, at op mod to millioner syriske flygtninge skal vende tilbage via den sikkerhedskorridor, man har indgået aftale om med USA - en zone, der ifølge tyrkerne skal gå 30 kilometer ind i Syrien og holdes fri for YPG-militsen.
Udmeldingen fra USA har herhjemme blandt andet ført til indkaldelsen af et hastemøde i Udenrigspolitisk Nævn.