Hvad skal der ske med grænsen mellem Irland og Nordirland, når briterne forlader EU-samarbejdet næste år?
Det er et af de centrale spørgsmål, som bliver ved med at trække tænder ud ved forhandlingsbordet mellem den britiske regering og EU’s forhandlerkorps.
Og forhandlingssituationen er blevet endnu værre, efter at den britiske premierminister, Theresa May, i dag har afvist et aftaleudkast fra EU-Kommissionen og kaldt det en trussel mod briternes ”forfatningsmæssige integritet”.
- Situationen er blevet dramatisk forværret, og det kan betyde, at et totalt sammenbrud i forhandlingerne kan være nært forestående, fortæller DR’s korrespondent i Storbritannien, Kim Bildsøe Lassen.
Samme lovgivning i landene
Nordirland er en del af Det Forenede Kongedømme sammen med England, Skotland og Wales, og det skal derfor forlade unionen, når brexit træder i kraft i april 2019.
Men hverken briterne eller EU ønsker at indføre en såkaldt ”hård grænse” mellem Irland og Nordirland, hvor folk skal vise pas for at krydse grænsen.
Frygten er, at det kan skade Langfredagaftalen fra 1998, der satte en stopper for konflikten mellem de nordirske katolikker, der ønskede at blive en del af Irland, og landets protestanter.
Men hvis der ikke bliver fundet en løsning, har EU nu foreslået, at der så kommer til at ske ”en fuld lovgivningsmæssig tilpasning” mellem de to nabolande i forhold til EU's indre marked og toldunionen.
Det betyder, at der skal laves et system, hvor der ikke er forskel på lovgivningen i Nordirland og Irland, som har været med i EU siden 1973.
- Det vil helt konkret betyde, at Nordirland vil blive i toldunionen og det indre marked, selvom resten af Storbritannien i givet fald forlader det. Det vil Theresa May ikke gå med til, forklarer Kim Bildsøe Lassen.
Ingen løsning på problemet
Premierministeren fastslog selv under en spørgetime i dag, at ingen britiske premierminister ”nogensinde ville gå med til” at underminere Storbritanniens fælles marked og lave en toldgrænse i Det Irske Hav.
Men ifølge Michel Barnier, der er EU’s chefforhandler, er der intet ønske om at provokere briterne med forslaget.
Det sker, fordi briterne ikke er kommet med bedre løsninger, sagde han på et pressemøde, efter at det juridiske udkast til en brexit-aftale var blevet offentliggjort.
Og det er netop det, der er problemet, siger Kim Bildsøe Lassen.
- Det er et problem, som både EU og briterne er blevet ved med at skubbe foran sig. Theresa May har sagt, at man kan løse grænseproblemet ved hjælp af moderne teknologi, men ingen ved, hvilken teknologi hun taler om, siger han og fortsætter:
- Lige nu kan man ikke se en løsning på problemet.
Afviser Johnson
Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, har dog luftet ideen om at indføre en hård grænse mellem de to lande, men det har premierministeren endnu engang afvist.
Nu venter alle på at høre, hvad Theresa May vil sige på fredag, når hun skal holde en ny tale om brexit.
- Forventningen er, at hun vil fortælle mere om den aftale, som briterne går efter. Heriblandt også i forhold til grænsen mellem Nordirland og Irland. Men det bliver svært, siger Kim Bildsøe Lassen.
Det juridiske udkast til en aftale, som EU i dag har offentliggjort, omfatter 168 paragraffer og fylder 118 sider.
Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien fortsætter i Bruxelles i næste uge.
Rettet 18.03: I en tidligere udgav stod der, at Nordirland er en del af Storbritannien. Det passer ikke, da Storbritannien kun består af Skotland, England og Wales. Nordirland er derimod en del af Det Forenede Kongedømme, og derfor skal det også forlade EU sammen med de tre andre lande i 2019. DR Nyheder beklager.