Der er to gode grunde til, at eurolandenes finansministre omkring midnat måtte forlade krisemødet om Grækenlands økonomiske fremtid med uforrettet sag.
Det siger DR’s EU-korrespondent Niels Kvale, der følger forhandlingerne i Bruxelles tæt.
Grækenland skal vise, at de kan reformere
For det første har mange lande et tillidsproblem med Grækenland.
- De siger, at man ikke kan stole på den græske regering. De mener, at den gang på gang har brudt tilliden i løbet af de seneste fem måneder og særligt i løbet af de seneste uger, siger Niels Kvale.
Landene ønsker garantier for, at Grækenland rent faktisk har tænkt sig og er i stand til at gennemføre de bebudede reformer.
Landets regering har i det reformforslag, som parlamentet vedtog natten til lørdag, blandt andet bebudet ændringer af momssystemet og en hævet pensionsalder for at få flere penge i den slunkne statskasse.
Hjemlige forhold spiller ind
Den anden store trussel mod enighed blandt de europæiske finansministre er hjemlige politiske forhold i de respektive EU-lande, lyder det fra Niels Kvale.
- Den græske krise er ved at blive et nationalt problem i flere lande, siger korrespondenten.
Eksempelvis i Finland, der ønsker, at Grækenland forlader eurosamarbejdet en gang for alle.
- Den finske regering er kommet af sted fra Helsinki med et mandat, der hedder: Ikke flere penge til Grækenland, siger Niels Kvale.
Han forklarer, at det euroskeptiske regeringsparti De Sande Finner, der har lidt flere politiske nederlag på andre områder i de seneste måneder, ikke vil give sig med hensyn til Grækenland. De har altså meget svært ved at gå med til at låne flere milliarder til Grækenland, der har hårdt brug for pengene for at undgå et økonomisk kollaps.
Uenige grupper i EU
Ifølge Niels Kvale er det udover Finland blandt andet Tyskland og en række østeuropæiske lande, der står mest på hælene over for Grækenland.
- De vil have mere på bordet, ellers skal Grækenland ud, siger han.
Modsat står en gruppe lande med Frankrig i spidsen – og med stigende opbakning fra Italien.
- De hælder til at lave en aftale, og mener, at det vigtigste er, at Grækenland ikke ryger ud af euroen.
Græsk skæbne kan blive udskudt
Eurolandenes finansministre forsætter gårsdagens møde klokken 11 i dag. Oprindeligt var yderligere to møder på programmet på dagen, der er blevet kaldt en ”skæbnedag" for Grækenland.
Det ene - et møde mellem stats- og regeringschefer i de 19 lande i eurozonen - begynder planmæssigt klokken 16.
Det næste topmøde mellem samtlige 28 stats- og regeringsmøder, der skulle have været afholdt klokken 18, er blevet aflyst af EU's præsident, Donald Tusk.
EU-Kommissionens næstformand med ansvar for euroen, Valdis Dombrovskis, tvivler på, at dagens møder i Bruxelles kan nå så langt, at EU-Kommissionen får mandat til at indlede forhandlinger om en ny lånepakke, skriver Ritzau.
- Som I så i går var diskussionen ret kompliceret. Vi håber på mere fremskridt i dag. Men det er ret usandsynligt, at kommissionen får mandat i dag til at indlede forhandlinger om et tredje låneprogram, siger Dombrovskis.