Korrespondent: Hollandsk valg bliver nærstuderet i Frankrig og Tyskland

Tyske og franske politikere vil forsøge at tage ved lære af det hollandske valg, vurderer EU-korrespondent i DR.

Mark Ruttes liberale parti mistede otte mandater, men hans håndtering af en diplomatisk krise med Tyrkiet hjalp samtidig til at lukke flanken mod den indvandringskritiske Geert Wilders, vurderer DR’s EU-korrespondent Karin Axelsson. (Foto: © YVES HERMAN, Scanpix)

Det Hollandske valg blev ikke den tydelige sejr til Geert Wilders indvandrings- og EU-kritiske Frihedsparti, som nogle havde frygtet.

Det kan blandt andet skyldes, at premierminister Mark Rutte fra det liberale VVD satte hårdt ind, da der pludselig opstod en diplomatisk krise mellem Holland og Tyrkiet sidst i valgkampen.

Det vurderer DR’s EU-korrespondent Karin Axelsson.

- VVD og andre partier kom med et kontant modsvar og indskrænkede dermed nationalisternes spillebane. Samtidig fik den hollandske regering markant opbakning fra EU’s ledere, der signalerede til Tyrkiet, at de stod skulder ved skulder med Holland. Den markante håndtering kan have fået flere vælgere til at bakke op om regeringen, siger Karin Axelsson.

Et slag for Le Pen

Meningsmålinger før valget pegede på, at Wilders’ Frihedsparti kunne blive størst i parlamentet, og det førte til sammenligninger med brexit-afstemningen i Storbritannien og Donald Trumps valgsejr i USA.

Wilders gik fem mandater frem, men var ikke i nærheden af at få flest sæder.

Senere på foråret er der præsidentvalg i Frankrig, hvor Marine Le Pen og hendes indvandrings- og EU-kritiske parti Front National er spået en hovedrolle. Til efteråret skal tyskerne vælge nyt parlament og kansler Angela Merkel skal blandt andet forsøge at begrænse det indvandrings- og EU-kritiske parti Alternative für Deutschland.

Wilders, Le Pen og Frauke Petry har kørt tæt parløb, og på en fælles konference i januar udråbte Frihedspartiet, Front National og Alternative für Deutschland 2017 som året, der skulle frembringe et nyt Europa.

Men valget i går var et slag for den strategi, mener Karin Axelsson.

-Nu er det svært for Marine le Pen at holde Wilders’ resultat op foran sig og sige til franskmændene, se, hollænderne vil det samme som os, for det hollandske valg har tværtimod sat en tyk streg under, at Holland hverken er på vej ud af EU eller euroen eller på vej til at lukke grænserne, og dermed er det svært at få øje på det nye Europa, de talte om i januar, siger hun.

Omvendt kan man sikkert forvente, at den franske præsident og den tyske kansler vil nærstudere Ruttes håndtering af valgkampen og hans bestræbelser på at inddæmme nationalisternes spillerum.

-Rutte har klart strammet retorikken omkring indvandrere og integration i valgkampen, så måske vil man se samme tendens i den franske og tyske valgkamp. Men derudover viser striden mellem Holland og Tyrkiet jo med al tydelighed, at det er umuligt at forudsige, hvilke faktorer der pludselig bliver afgørende i en ophedet valgkamp, siger Karin Axelsson.