"Nazister" og "facister".
Ederne strømmer ud fra den tyrkiske præsident, Reccep Erdogans, mund, efter at hans udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, er blevet nægtet landingstilladelse i Holland, hvor han skulle have holdt tale for tyrkiske vælgere i Rotterdam forud for en folkeafstemning om forfatningsændringer i hjemlandet senere i år.
Ifølge Hans Mouritzen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er det helt "uhørt" at trække nazi-kortet. Han mener, at det er et politisk træk, der blandt andet viser, at Tyrkiet har opgivet at blive medlem af EU.
- Selv om der formelt stadig foregår forhandlinger, så er det helt tydeligt, at Erdogan reelt har opgivet at blive indlemmet. Han ville aldrig benytte den retorik, hvis han stadig havde en drøm om at komme ind i EU, siger seniorforskeren, der blandt andet har forsket i internationalt diplomati.
Holland meldte allerede ud i går, at den tyrkiske udenrigsminister ikke kunne få tilladelse til at holde valgmøder i landet. De begrundede det med, at de ikke ville kunne garantere for sikkerheden under arrangementet.
Umuligt at få aftale igennem
Udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu svarede dog igen og meddelte, at han trods aflysningen alligevel ville komme til landet.
Men besøget bliver altså ikke til noget, skrev landets premierminister i dag på Facebook.
- Allerede før samtalerne var gennemført, truede de tyrkiske myndigheder med sanktioner. Det gør vores arbejde for at nå en aftale umulig. Derfor har Holland besluttet af tilbagetrække landingstilladelsen, skriver den hollandske premierminister Mark Rutte på Facebook om beslutningen.
Det aflyste vælgermøde i Rotterdam kommer i kølvandet på, at både Østrig og Tyskland har aflyst lignende arrangementer i slutningen af sidste uge.
- Jeres fremgangsmåde er ikke anderledes end nazisternes dengang, sagde Erdogan om tyskernes beslutning under en tale ved en kvindemarch i Istanbul.
Kan true med genforhandling
Erdogans udtalelser er ifølge seniorforsker Hans Mouritzen også et udtryk for, at Tyrkiet har en afgørende magt over Europa i et af de mest dagsordensættende problematikker i disse år. Tyrkiet føler nemlig, at de har krammet på Europa på grund af flygtningeaftalen og derfor kan tillade sig at skrue op for retorikken:
- De kan true med, at de vil tage flygtningeaftalen op til genforhandling, hvis EU ikke danser efter deres pibe, siger Hans Mouritzen.
Ville der reelt være en risiko for, at de ville kræve en genforhandling af aftalen?
- Det er der ikke nogen tvivl om, siger han.
Flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet trådte i kraft i marts sidste år og betød blandt andet, at Tyrkiet forpligtede sig til at slå ned på menneskesmuglere og give de 2,5 millioner syrere i landet øget adgang til arbejdsmarkedet.
Til gengæld sagde EU ja til at give Tyrkiet tre milliarder euro til brug for flygtningeindsatsen, fremskynde visum-fri adgang til EU og åbne et kapitel i forhandlingerne om EU-medlemskab med Tyrkiet.
Tyrkiet har flere gange truet med at suspendere aftalen.