De første exit polls fra Holland viser en fremgang på fire mandater til Geert Wilders Frihedsparti.
Men fremgangen i den foreløbige prognose er så beskeden, at det ikke kommer til ændre meget for Frihedspartiets position i det hollandske parlament, hvor de resterende partier længe har været enige om at holde Wilders så langt ude på et sidesport som muligt.
- Hvis prognosen holder, så får Wilders godt nok en andenplads med sine 19 sæder i parlamentet, men det er en andenplads, han skal dele med to andre partier, siger DR's Europakorrespondent, Anna Gaarslev.
- I hverdagen kommer det ikke til at gøre den store forskel for Wilders, for han var isoleret i forvejen. Men det må være en skuffelse for ham, for i meningsmålingerne stod han og vippede lige under Mark Ruttes regeringsparti.
Anna Gaarslev befinder sig lige nu til valgfesten for Ruttes liberale regeringsparti (VVD), der ifølge de to exit polls får 10 sæder mindre i parlamentet.
- Godt nok går Rutte tilbage, men han går ikke helt så meget tilbage som nogle målinger har spået, så det må være en lettelse for han. Han har et komfortabelt forspring ned til nummer to, siger hun.
Socialdemokraternes (PvdA) tilbagegang i exit poll'en er en af de ting, der springer i øjnene. Partiet, der i øjeblikket er i regering med Ruttes liberale, står til at miste ikke mindre end 29 sæder i parlamentet, så de kun står tilbage med ni sæder. Men den tilbagegang har været ventet.
- Det er ingen overraskelse, at de går så meget tilbage. De stod til at miste 70 procent af deres stemmer, hvilket skyldes, at mange vælgere har været utilfredse med de reformer, de har vedtaget sammen med Rutte i regeringen, siger Anna Gaarslev.
Overraskende fremgang til de grønne
Til gengæld er det overraskende, at det grønne venstreparti går hele 12 mandater frem fra 4 i 2012 til 16 i dag.
- Det er helt vildt. Det kan blandt andet skyldes lederen (Jesse Klaver, red.), som nogle kalder Hollands Justein Trudeau. Han har solgt budskabet om forandring til hollænderne og har bragt noget optimisme ind i valgkampen, siger Anna Gaarslev.
I Holland er der 150 pladser i parlamentet, og man skal dermed have 76 mandater for at kunne danne en regering. Det ser lige nu ud til at kræve at hele fire partier bliver enige om en koalitionsregering.
- Hollænderne er vant til koalitionsregering – lige nu har de også en bestående af to partier. Men det er sandsynlig, at der bliver dannet en koalition af fire partier, siger Anna Gaarslev.
De to exit polls, der indtil videre er kommet, er lavet af analyseinstituttet Ipsos for den statslige tv-station NOS og bygger på svar fra vælgere fra 40 forskellige valgsteder.
At Wilders fremgang ikke ser ud til at blive lige så stor, som mange havde forudset, kan skyldes flere ting.
- Det er også endnu en påmindelse om, at vi skal tage meningsmålinger med et gran salt, siger Anna Gaarslev med henvisning til de store udsving, der var i forbindelse med den amerikanske valgkamp, hvor Hillary Clinton blev spået til at vinde.
Wilders-effekten
Det kan have haft effekt på målingerne, at en stor del af hollænderne først i sidste øjeblik besluttede, hvad de ville stemme.
- Mange hollændere har haft svært ved at finde ud af, hvem de skulle stemme på. Når de er blevet spurgt, har rigtig mange givet udtryk for at være i tvivl, siger Anna Gaarslev.
Til gengæld har flere hollændere i dag valgt at bruge deres stemme end ved sidste valg. Stemmeprocenten er steget med seks procentpoint til 81 procent i forhold til sidste valg.
- Mange tilskriver den store valgdeltagelse Wilders-effekten. Men det kan også skyldes, at valgkampen har været så værdiladet og følelsesladet, at det kan have mobiliseret mange vælgere fra begge fløje, siger Anna Gaarslev.