Der er hverken tale om straf eller ekstraskat, når Storbritannien bliver afkrævet 100 milliarder euro - næsten 750 milliarder kroner - af EU i skilsmissepenge.
Det slog EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, fast på et pressemøde tidligere i dag.
Det sker, efter at Storbritanniens brexit-minister, Davis Davis, forud for pressemødet afviste, at briterne havde i sinde at betale det omfattende beløb, som EU ifølge Financial Times vil afkræve landet i forhandlingerne om Brexit.
- Vi er færdige med at betale enorme summer til EU, sagde han til tv-kanalen ITV her til morgen.
Den uønskede ekstraregning
Men afkrævningen er ganske enkelt et spørgsmål om at holde briterne fast på deres økonomiske EU-forpligtelser. En opgave, der ligger de resterende 27 EU-lande voldsomt på sinde, fortæller DR's EU-korrespondent, Karin Axelsson.
- Det er et spørgsmål om, at man skal redde briterne ud af de forpligtelser, som de selv har været med til at vedtage, og de budgetposter, som de selv har været med at nikke ja til, siger hun og fortsætter:
- Og den klare melding er, at hvis briterne ikke betaler, så får det enten store økonomiske konsekvenser for de aftaler, man ikke kan leve op til, ellers får de andre 27 lande en ekstraregning, som de meget nødigt vil levere hjem til deres skatteborgere.
- •
De mange penge skal blandt andet gå til landbrugsstøtte, regionalstøtte, forskning og pension til EU-ansatte. Det er udgifter, som EU-landene har aftalt frem til udgangen af 2020 - altså efter deadline for Brexit.
- •
Beløbet dækker også over lån til lande - for eksempel til Ukraine. Når lånene bliver betalt tilbage, vil Storbritannien få penge retur, ligesom landet får gavn af EU's støtteordninger.
Forbandet besværlig
Michel Barnier fremlagde samtidig den officielle forhandlingsstrategi om den britiske EU-exit, som i lørdags blev besluttet af de 27 EU-lande, og som i dag blev formelt vedtaget af EU-kommissionen.
Men allerede inden forhandlingerne er gået i gang, er der kurre på tråden mellem EU og Storbritannien. Så sent som i går sagde Storbritanniens premierminister, Theresa May, at hun bliver en "forbandet svær kvinde" at forhandle med.
- Europakommissionsformand Jean-Claude Juncker bliver den næste, der finder ud af det, sagde hun til BBC.
EU har tidligere meldt ud, at spørgsmålet om regningen skal afklares, inden forhandlingerne om for eksempel briternes adgang til det indre marked kommer på bordet.
Theresa May har været tilsvarende klar i spyttet i sin udmelding om, at Storbritannien foretrækker ingen aftale, frem for en dårlig aftale.
- Slå koldt vand i blodet
I Bruxelles er man klar over, at der er forskellige ønsker og krav på hver sin side af forhandlingsbordet, fortæller Karin Axelsson.
- Det kan næsten ikke være anderledes. Men Barnier opfordrede samtidig indtrængende til, at man slår koldt vand i blodet og holder hovedet koldt i både EU og Storbritannien, og at man holder fokus på at få det her løst på en ordentlig måde med færrest mulige konsekvenser.
- For som han også sagde flere gange: Dem, der tror, at det her kan ordnes smertefrit og uden konsekvenser, tager grueligt fejl.
Storbritannien har aktiveret Artikel 50, der officielt sætter gang i udmeldelsesprocessen af EU, og det forventes, at landet træder endeligt ud af den europæiske union senest to år efter, altså i foråret 2019.