Skilsmissen mellem Storbritannien og EU er ved at udvikle sig til en diplomatisk og politisk krig allerede inden det første formelle møde mellem parterne.
Som ved andre brud handler striden i høj grad om penge. Tidligere har EU vurderet, at man vil kræve omkring 450 milliarder kroner i forudbetaling fra Storbritannien i forbindelse med Brexit. Men nye beregninger fra tænketanken Bruegel og avisen Financial Times siger, at gælden snarere lyder på op imod 750 milliarder kroner.
- Det er et kæmpe beløb, men EU-landene mener det faktisk, siger EU-korrespondent i DR Nyheder Ole Ryborg:
- De 100 milliarder euro er ikke en regning, set fra Bruxelles. Det er udgifter, som briterne har forpligtet sig til at betale.
Penge tilbage
De mange penge skal blandt andet gå til landbrugsstøtte, regionalstøtte, forskning og pension til EU-ansatte. Det er udgifter, som EU-landene har aftalt frem til udgangen af 2020 - altså efter deadline for Brexit.
Beløbet dækker også over lån til lande - for eksempel til Ukraine. Når lånene bliver betalt tilbage, vil Storbritannien få penge retur, ligesom landet får gavn af EU's støtteordninger.
Financial Times forventer på den baggrund, at Storbritanniens netto vil ende med at skulle betale EU mellem 410 og 560 milliarder kroner.
- Men briterne skal lægge 750 milliarder kroner up front ved udgangsdøren, hvis det står til EU, siger Ole Ryborg.
EU-lande skærper krav til Brexit-forhandlinger
- •
Polen og Frankrig kræver, at Storbritannien skal fortsætte med at betale til EU's landbrugsstøtte efter Brexit.
- •
Tyskland vil ikke give briterne andel i EU's besiddelser, for eksempel ejendomme.
- •
Grækenland vil have, at Storbritannien fortsat skal betale til flygtningeprogrammer i Tyrkiet.
Besværlig kvinde
Storbritannien har tidligere sagt, at de ikke mener, at de skal betale noget som helst i forbindelse med udmeldelsen.
Og den britiske premierminister, Theresa May, sagde i går om, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, snart vil opdage, at hun er en "utroligt besværlig kvinde".
Men May står relativt svagt før forhandlingerne om Brexit, mener Ole Ryborg:
- Briterne forhandler ud fra en dårlig position, fordi et ur begyndte at tikke, da man indledte Brexit-forhandlingerne. Hvis der ikke ligger en aftale om to år, så vil det være utroligt alvorligt for det britiske erhvervsliv og finanssektor. Så i Bruxelles er kalkulen, at det vil være mere alvorligt for Storbritannien, hvis der ikke kommer en aftale, end det vil være for EU.
Korrespondenten fornemmer en holdningsændring i Bruxelles, når det gælder Brexit.
- Det man kan se ud af EU's ageren er, at EU ikke forsøger at overbevise briterne om, at de skal blive. I stedet har EU-landene indset, at skilsmissen er uomgængelig, så derfor forsøger de nu selv at få mest muligt ud af den.