Samtalen mellem den ukrainske og den amerikanske præsident kan få store konsekvenser for Donald Trump.
Det vurderer DR's korrespondent i USA, Steffen Kretz.
- Det her er den alvorligste sag for Trump i hans tid i Det Hvide Hus. Den viser, hvordan USA's præsident har brugt al den magt og prestige, som hans embede giver ham, til at presse et andet lands præsident til at grave smuds op om Trumps politiske modstander.
På præsidentens egen foranledning offentliggjorde det amerikanske justitsministerium tidligere på dagen et referat af en samtale mellem Donald Trump og Volodimir Zelenskij.
Ifølge Justitsministeriet er referatet ikke en én til én ordret udskrift af samtalen, men giver alligevel et indblik i samtalen mellem de to præsidenter.
I referatet fremgår det, at Donald Trump gentagne gange opfordrer den ukrainske præsident til at indlede en undersøgelse af demokraten Joe Biden og hans søn, Hunter Biden.
Han bad også præsidenten samarbejde med Trumps advokat og USA's justitsminister.
Præsident Trump har ikke fremført noget bevis for, at Joe eller Hunter Biden skulle have gjort noget ulovligt.
En "implicit trussel"
Forløbet er kommet i offentlighedens søgelys, efter at en whistleblower i august gjorde efterretningstjenestens øverste ledelse opmærksom på bekymrende opførsel fra præsidenten.
Nærmere bestemt er det en række påfaldende sammenfald i dialogen mellem USA og Ukraine, der blandt andet vakte whistleblowerens bekymring, skriver CNN.
Den 18. juli - en uge før telefonsamtalen - giver Trump, ifølge CNN, ordre om at tilbageholde næsten 400 millioner dollar i militærhjælp til Ukraine.
Den 11. september bliver den økonomiske hjælp frigivet til Ukraine.
Det forløb har fået kritikere til at spekulere i, om Donald Trump tilbageholdt pengene for at lægge pres på Ukraines Volodimir Zelenskij.
Og kritikerne har formentlig ret, vurderer Steffen Kretz, som bemærker det påfaldende i, at Donald Trump i samtalen beder om en tjeneste, lige efter at den ukrainske præsident har talt om behovet for amerikansk støtte.
- Trump kæder ikke selv direkte de to ting sammen, men det er indlysende for de fleste, at når en amerikansk præsident ringer til lederen af et land, som er afhængig af amerikansk økonomisk og militær hjælp og beder om en tjeneste, så ligger der en trussel implicit i den ordveksling, siger korrespondenten.
Vil høre whistleblower
Kongressen blev ikke, som det ellers er praksis, oplyst om whistleblowerens rapport, og demokraternes næste skridt er derfor at få udleveret netop den.
- Nu vil demokraterne høre direkte fra den whistleblower, som slog alarm i sagen. Politikerne kræver både, at de får udleveret hele whistleblowerens rapport, og at personen får mulighed for at svare på spørgsmål i Kongressen, siger Steffen Kretz.
Trump-administrationen har indtil nu blokeret rapporten.
I aften dansk tid forventes medlemmerne af Repræsentanternes Hus dog at stemme om, hvorvidt den alligevel skal udleveres.
Whistleblowerens beretning vil formentlig indgå i en eventuel rigsretssag mod præsidenten.
Hvad er en rigsretssag egentlig? Bliv klogere her:
Allerede tirsdag indledte demokraten Nancy Pelosi, som er formand for Repræsentanternes Hus, arbejdet for en rigsretssag mod Donald Trump.
- Når et flertal i kongressens ene kammer, Repræsentanternes Hus, mener, at der er grundlag for det, kan der indledes en rigsretssag. Og det er så Kongressens andet kammer, Senatet, som i sidste ende skal dømme i sagen. Så hvis et flertal af de demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus mener, at Trump har misbrugt sin magt, så kan de starte en rigsretssag, forklarer Steffen Kretz.
Og noget tyder på, at der kan findes et flertal.
Ifølge CNN tilslutter 204 demokrater sig lige nu idéen om at indlede en rigsretssag mod præsidenten. Det kræver 218 stemmer for at påbegynde en sag.