USA vil næppe få det ud af massive sanktioner mod Iran, som landet ønsker.
Til gengæld vil de gøre livet endnu mere surt for den almindelige iraner, som allerede nu oplever forringelser i levestandard og faldende købekraft.
Sådan lyder vurderingen fra DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund, efter nye amerikanske sanktioner målrettet shipping, bankvæsen og olieeksport i nat er trådt i kraft.
- Fra amerikansk side er der en række ting, man gerne vil opnå. Man vil gerne have genforhandlet atomaftalen, som Donald Trump har hevet USA ud af. Man vil gerne have den til at gælde en hel masse andre ting end bare Irans atomprogram, siger han.
Blandt andet vil man gerne have iranerne til at stoppe med at udvikle konventionelle missiler. Og man vil have dem til at stoppe med at støtte forskellige væbnede grupper i Libanon, Syrien, de palæstinensiske områder og Yemen.
Iran vil næppe ændre udenrigspolitik
Helt grundlæggende handler det om, at man i tråd med israelske ønsker vil knægte Irans anstrengelser for at blive den regionale militære stormagt, som aktivt har en finger med i spillet i områdets forskellige konflikter og magtkampe.
Michael S. Lund tvivler dog på, at sanktionerne kan få Iran til at ændre kurs.
- Det kan jeg ikke forestille mig. Skulle Iran stoppe med at støtte forskellige grupper i andre lande, ville det indebære, at Iran helt skulle ændre sin udenrigspolitik og opgive alle de ting, de har brugt våben, menneskeliv og milliarder af kroner på, siger han.
- Det vil de ikke. Udfaldet på kort sigt bliver i stedet, at det rammer den iranske økonomi, og det kan man allerede se, sker nu, siger korrespondenten.
Så hvad skal der komme ud af det?
- Det må man jo spørge amerikanerne om. Men jeg tror, at de håber, det rammer den iranske økonomi så hårdt, at der vil opstå et pres på det iranske styre, så det vil komme til forhandlingsbordet og opgive udenrigspolitiken. Det er der bare ikke særligt mange, der tror på, vil ske, siger han.
Vil hindre handel med Iran
Truslen om sanktionerne og nu deres indførsel har fået en lang række internationale selskaber, heriblandt danske, til at trække følehornene fra det iranske marked.
For selv om sanktionerne mod Iran kun er indført af USA og ikke for eksempel EU, er europæiske virksomheder alligevel nødt til at skele til deres amerikanske interesser.
USA har nemlig ikke lagt skjul på, at man "aggressivt" vil straffe de, som bryder sanktionerne, og det betyder, at et europæisk selskab, som er aktivt i Iran, kan blive ramt på deres interesser i USA.
Derfor er de i praksis nødt til at vælge mellem det amerikanske og iranske marked.
Ifølge de amerikanske myndigheder kan man også allerede se effekten på den iranske olieproduktion, som skal være gået ned med næsten en million tønder om dagen. Olie er Irans hovedindtægtskilde.
En del af problematikken er, at det er blevet næsten umuligt at føre penge ind og ud af landet og dermed for eksempel betale for olie.
De amerikanske sanktioners formål er skabt til at gøre det endnu sværere ved at sikre, at ingen internationale finansielle institutioner tør føre penge ind og ud af frygt for at blive udelukket fra USA.
Rammer iranske borgere
I Iran oplever man allerede nu stigende inflation - landets valuta - Rial'en - er faldet kraftigt det seneste år, hvormed priserne på importerede varer fra medicin til mobiltelefoner er steget.
- Det her rammer alle iranere, helt almindelige mennesker, som får en dårligere økonomi. Det er alt fra, at bleer er blevet dyrere, til at folk ikke kan sælge ting til udlandet over nettet, siger Michael S. Lund.
Helt konkret kan det for eksempel blive svært at skaffe medicin nok - blandt andet en ngo, der arbejdere med blødersygdom i Iran, har over for The Guardian luftet frygt for at løbe tør.
- Det er en reel risiko. Medicin og fødevarer er undtaget sanktionerne, men de risikerer at ramme alligevel, fordi sanktionerne rammer banksektoren. Så det bliver sværere at købe noget i udlandet, siger han
Ifølge BBC er der flere end 700 mennesker, virksomheder, fartøjer og fly på den amerikanske sanktionsliste, deriblandt de største banker, olieeksportører og shippingselskaber.
Irans præsident Hassan Rouhani lovede i dag, at han vil "bryde sanktionerne" og fortsat sælge iransk olie.
Opdatering 6/11 2018 10:24: Det fremgik tidligere at Irans olieproduktion er gået ned med næsten 100 millioner tønder om dagen, hvilket var forkert. Det rigtige tal er næsten en million tønder.