Kommissær-kampen spidser til: 'Der er ingen tvivl om, at det har været en dramatisk første halvleg'

Flere kommissær-kandidater ved endnu ikke, om de er købt eller solgt

Franske Sylvie Goulard, der er blevet nomineret til at blive kommissær for det indre marked, er endnu ikke blevet godkendt af Europa-Parlamentet. (Foto: © Kenzo Tribouillard, Scanpix)

Der har været flere svedige håndflader og tørre ganer end normalt i Bruxelles i de seneste dage.

Siden mandag har 19 af de 26 kommissærkandidater været til eksamen i Europa-Parlamentet. Og i timelange høringer er de blevet spurgt ind til alt fra, hvordan de har tænkt sig at passe deres nye arbejde, til mulige skandalesager, som kan komme til at præge deres arbejde.

Nu er der tre dages weekend til at puste ud, inden de sidste kommissærhøringer går i gang på mandag.

Og det kan der være behov for.

Ifølge den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose, der for tredje gang deltager i kommissærhøringerne, har det været en noget anderledes oplevelse end tidligere.

- Der er ingen tvivl om, at det har været en dramatisk første halvleg, siger Christel Schaldemose, der har siddet i Europa-Parlamentet siden 2006.

Gået til stålet

Tre af kandidaterne, heriblandt den franske Sylvie Guilard og den polske Janusz Wojciechowski, bestod nemlig ikke i første omgang. Og de er blevet bedt om at svare på yderligere spørgsmål, inden de i givet fald kan få lov til at indtage posterne.

- Det er forventeligt, at høringerne er hårde, og det skal de også være. Hvis ikke de kan klare en tre timer lang høring, er de ikke egnede til jobbet. Men der er mere på spil end sidste gang, tilføjer Christel Schaldemose.

En lignende vurdering kommer fra den radikale Morten Helveg Petersen, der for anden gang sidder med til høringerne.

- Det er blevet gået til stålet. Det er svært at vurdere, hvor meget der skyldes de enkelte kommissærkandidaters kvalifikationer, og hvor meget der er en del at et større spil, der finder sted under overfladen.

Polske Janusz Wojciechowski, der står til at blive landbrugskommissær, mødte hård kritik efter sin høring. (Foto: © YVES HERMAN, Scanpix)

Ny magtbalance i parlamentet

Det er Europa-Parlamentet, der skal godkende det samlede kommissærhold, og der plejer normalt at ryge en kandidat eller flere, før europaparlamentarikerne kan sige god for hele Europa-Kommissionen.

Men allerede inden den første høring var gået i gang, var to af kandidaterne – ungarske László Trócsányi og rumænske Rovana Plumb – blevet afvist af parlamentets retsudvalg på grund af mulige interessekonflikter.

- Det var overraskende for mange, og det var med til at præge ugen, forklarer Christel Schaldemose.

De to kandidater kommer fra henholdsvis den kristenkonservative EPP-gruppe og den socialdemokratiske S&D-gruppe. Og historisk set har det været sådan, at hvis den ene partifamilie mistede en kandidat, skulle der også ryge en fra det andet hold.

Flere fronter

Men ved europaparlamentsvalget i maj tippede den interne magtbalance i Europa-Parlamentet. De kristenkonservative og socialdemokraterne mistede det fælles flertal, som de ellers har haft siden det første valg i 1979.

I stedet gik både den liberale gruppe, der går under navnet Renew Europe, og den venstreorienterede gruppe, De Grønne, frem.

Og det har udvidet antallet af fronter i Europa-Parlamentet.

- Der er en borgfred, der skal regnes med ind i spillet. Det betyder desværre, at nogle kommissærer går en hård tid i møde, uanset hvor fagligt dygtige de måtte være. Det er trist, siger Morten Helveg Petersen og peger på den franske kandidat, Sylvie Goulard, der er nomineret til posten som kommissær for det indre marked.

Vrede over Macron

Hun er ligesom Morten Helveg Petersen en del af Renew Europa-familien, der blev den tredjestørste efter europaparlamentsvalget i maj. Og under sin høring onsdag blev hun mødt med hård kritik fra stort set alle andre partifamilier end den liberale.

Det skyldtes ikke mindst en række skandalesager – hun er blandt andet blevet bedt om at betale godt 335.000 kroner tilbage til Europa-Parlamentet, som hun uretmæssigt har brugt til at lønne assistenter med.

Men ifølge Morten Helveg Petersen skyldes modstanden mod Sylvie Goulard også, at mange europaparlamentarikere har set sig sure på den franske præsident, Emmanuel Macron, som hun er tæt allieret med.

Det var nemlig den franske præsident, der førte kniven mod den såkaldte spitzenkandidat-proces. Europa-Parlamentet havde egenhændigt besluttet at stille med en række spidskandidater til posten som kommissionsformand, som EU's stats- og regeringschefer så kunne vælge fra.

Men den proces nægtede Emmanuel Macron at følge, og det har man ikke glemt i Europa-Parlamentet.

- Der bliver lige nu spekuleret i, om de kristenkonservative hos EPP vil give Sylvie Guilard et ordentligt fur, fordi Emmanuel Macron var imod spitzenkandidaterne, siger Morten Helveg Petersen.

Større konfrontationslyst

Men den udlægning afviser De Konservatives Pernille Weiss, der er med i EPP-gruppen.

- Sylvie Guilard er indbegrebet af fransk arrogance. Hun har en herskerfacon, som ikke klæder EU, hvor man taler ordentligt til hinanden og hvor der ikke er nogen, der er mere værd end andre, siger Pernille Weiss, der blev valgt til Europa-Parlamentet for første gang i maj, og som derved aldrig har været med til en høring før nu.

- Det er en markedsplads, og der skal også være plads til at markere nogle holdninger. Men man skal også passe på, at det ikke bliver så personligt, så man flytter fokus fra, at vi skal vurder, om en kommissær kan løfte opgaven og arbejde samlende for Europa, siger Pernille Weiss.

Christel Schaldemose er enig i, at spøgelset fra spitzenkandidat-processen går igen i Europa-Parlamentet.

- Der er måske en større konfrontationslyst. Derudover forsøger vinderne at beskytte det, de har opnået, mens taberne prøver at få mere ud af det, siger hun.

Teatralsk proces

Selvom flere af kommissærkandidaterne har mødt forhindringer undervejs, tror Christel Schaldemose dog på, at den nye kommission nok skal nå at blive godkendt, så den kan begynde at arbejde som planlagt den 1. november.

- Men det er under forudsætning af, at der ikke kommer nye, kontroversielle kandidater ind på banen, understreger hun.

Morten Helveg Petersen tilføjer, at selvom det lige nu ”stritter i alle retninger”, så er høringsprocessen i sig selv god.

- Der er tale om en til tider teatralsk proces, der har sine fejl og mangler. Men fra et demokratisk synspunkt er det en god ide, at kommissærkandidaterne, der ikke er folkevalgte, skal høres af de folkevalgte europaparlamentarikere, siger han.

Test din kommissærviden her: