Der er gået over to år, siden et flertal af briterne stemte for at forlade EU.
I mellemtiden har Underhusets parlamentarikere arbejdet for at finde ud af præcis, hvordan og hvornår det skal foregå.
Samtidig har briterne demonstreret. Både for og imod brexit. Og i takt med at dagene, månederne og årene er gået, har demonstranterne taget mere og mere kreative midler i brug.
Lørdag skal det britiske underhus stemme om den brexit-aftale, som premierminister Boris Johnson har indgået med EU.
I videoen kan du se, hvordan en landmand og en Boris Johnson-lookalike i dag gav deres besyv med inden morgendagens afstemning.