”Englændere er bedrevidende og arrogante”.
”De er ligeglade med os skotter – i bedste fald”.
”Englænderne ser bare ned på os – som om vi er deres undersåtter”.
Man hører udsagnene igen og igen, når man taler med skotter om deres forhold til den store nabo mod syd.
Og når politikerne i det lokale skotske parlament, Holyrood i Edinburgh, sent i eftermiddag skal afgøre, om man vil kræve ny uafhængighedsafstemning fra England, er det for mange jagten på en drøm.
En ældgammel drøm om endelig at være frie og herrer i eget hus.
Brexit vækker skotsk drøm om løsrivelse
Ideen om, at man kan slippe for at blive styret fra London og England, har eksisteret i århundreder, og selv om skotterne på overvældende vis stemte for at forblive en del af Det forenede Kongerige i 2014, tror mange på, at det denne gang vil lykkes at løsrive sig.
Årsagen er Brexit.
Skotterne stemte for at forblive i EU. De føler sig som europæere, og de vil gerne forblive en del af det europæiske projekt.
Mange skotter har da også følt, at regeringen i London på alle måder har undladt at tage hensyn til skotterne og skotternes ønsker, når man har skulle finde ud af, hvordan udmeldelsen, brexit, skal forløbe.
Nicola Sturgeon, lederen af det skotske hjemmestyre, har, ifølge hende selv, igen og igen forsøgt at overbevise premierminister Theresa May om, at der skulle findes en form for særordning for skotterne, men det har May kategorisk afvist. Og ikke bare afvist.
Hun har - igen ifølge Sturgeon - ikke været interesseret i overhovedet at høre, hvad skotterne gerne ville. Sædvanlig engelsk arrogance, som det lyder fra mange af de skotske medier.
Udnytter den politiske situation
Man skal naturligvis ikke være blind for, at den normalt populære Nicola Sturgeon repræsenterer et politisk parti, der har det som overordnet mål, at Skotland skal være frit og uafhængigt.
Så naturligvis udnytter hun en politisk situation som brexit til at fremme det mål.
Og når Theresa May hævder, at Sturgeon og det Skotske Nationalistparti, som Sturgeon er leder af, og som er klart det største parti i parlamentet, har ”tunnelsyn” og entydigt fokuserer på at skabe splid mellem London og Edinburgh, har May måske en lille pointe.
Men det vil næppe gøre stort indtryk på hverken skotske politikere eller vælgere at blive skældt ud af den engelske premierminister.
Tværtimod.
Så på alle måder er dagens afstemning noget skidt for den britiske premierminister.
Britisk premierminister under pres
Det vil være et mareridt at skulle i gang med en stor diskussion og måske endda en egentlig kampagne for at bevare unionen, samtidig med at man skal gennemføre de uhyre vanskelige brexitforhandlinger.
Men Theresa May kan bare ikke gøre så meget.
Lige nu siger hun, at regeringen ikke vil tillade en ny uafhængighedsafstemning, og hun mener, at tidspunktet er helt forkert.
Og skal afstemningen være juridisk gældende, skal den britiske regering godkende den.
Men hvordan skal May forklare, at man ønsker at forlade EU blandt andet på grund af det store demokratiske underskud, som, hun mener, findes i EU-systemet, samtidig med at hun vil nægte skotterne retten til at gennemføre en demokratisk folkeafstemning, som et flertal i parlamentet ønsker at gennemføre?
Nægter hun skotterne en sådan afstemning, ja, så føler mange sig overbeviste om, at hun vil give uafhængighedsbevægelsen et helt uvurderligt kort på hånden.
To forhandlinger på en gang?
Så premierminister Theresa May kan i aften meget vel befinde sig i den situation, at hun på en gang skal forhandle om udmeldelse af EU og fastholdelse af skotterne.
Så kan ideen, som hun selv har lanceret om, at Storbritannien for alvor skal rejse sig og blive stort igen efter udmeldelsen af EU, reelt ende med unionens opløsning.
Ikke nogen attraktiv udsigt for en britisk premierminister.
Og ikke nogen misundelsesværdig opgave for nogen.
Så Theresa May har de seneste døgn mindet skotterne om deres fælles historie, deres fælles sejre og fælles fremtid - og forsøgt at undgå at lyde som den arrogante kejserinde.
I aften får vi en ide om, hvorvidt det lykkedes.
De foreløbige meldinger har ikke givet Theresa May grund til at sove roligt.