Colombias præsident, Juan Manuel Santos, har strakt sig ekstraordinært langt for at bringe den 52 år lange krig mod oprørsgruppen Farc til ende.
Derfor giver det god mening, at Santos i dag blev tildelt Nobels fredspris, siger DR Nyheders Latinamerika-medarbejder Dines Boertmann - selvom fredsaftalen med Farc blev forkastet ved en folkeafstemning i Colombia i sidste uge.
- Hele processen frem til fredsaftalen har været enestående - og det har præsident Santos dedikation til processen også været, hvis vi sammenligner med andre modtagere af fredsprisen, siger Dines Boertmann.
Satset det hele
Han forklarer, at Juan Manuel Santos har satset hele sin politiske karriere på at skabe fred i sit land.
- Santos er gået ud over sine kernevælgeres interesser i det her spørgsmål. Han kommer jo fra den samme højrefløj, som de mest forbenede modstandere af fredsaftalen med Farc. De kalder ham ligefrem for en forræder, siger Dines Boertmann:
- Santos har dermed investeret stort set hele sin politiske kapital i fredsaftalen.
Undervejs har præsidenten vinket farvel til de traditionelle støtter i den colombianske overklasse til fordel for mere progressive kræfter i middelklassen, der var mere lydhøre for Santos' fredsprojekt.
- Han er en mere moderne politiker end sine ligemænd i det politiske miljø i Colombia. Han er stadig en liberal højrepolitiker, men han har et mere moderne billede af nationen end andre politikere på den fløj, siger Dines Boertmann.
Fredspris i ryggen
Efter nej'et ved folkeafstemningen om fredaftalen med Farc, kæmper Juan Manuel Santos hårdere end nogensinde for at holde liv i fredsprocessen.
Og her er fredsprisen særdeles velkommen, mener Dines Boertmann. Han minder om, at Santos' modstander lige nu ikke er Farc, men Colombias nej-fløj, anført af tidligere præsident Álvaro Uribe.
- Fredsprisen er et ekstremt stort aktiv for Santos' forhandlingsposition. Han kan nu sætte sig til forhandlingsbordet med nej-fløjen og sige: Jeg sidder her med verdenssamfundets mest anerkendte pris for det her projekt. Nu må I tage jer sammen.
- Og situationen er højspændt. Våbenhvilen udløber 31. oktober. Så Nobelkomiteen spiller også højt spil - de risikerer, at det hele er eksploderet, inden Santos skal have fredsprisen overrakt i Oslo i december.
Farc forbigået
Dines Boertmann finder det naturligt, at Nobelkomiteen valgte at forbigå den anden part i den colombianske fredsaftale, oprørsgruppen Farc.
- Mange lande opfatter Farc som en terrororganisation, og de har begået krigsforbrydelser. Deres involvering i narkohandel er ubestridelig, og deres brug af bortføringer for at skaffe løsepenge står heller ikke til diskussion.
- Og det er lidt svært at give fredspriser til folk med det generalieblad.
Den historiske fredsaftale mellem Colombia og Farc, fra TV Avisen 27. september: