Japan kørt ud på et sidespor: Ikke tilfredse med Nordkoreas atomudmelding

Japan ladt i stikken af USA, og landet kan nu se sig tvunget til at opruste militært, vurderer ekspert.

Hvis USA når en såkaldt fastfrysningsaftale med Nordkorea om atomprogrammet, er det ikke nødvendigvis en ønsket løsning for Japans premierminister, Shinzo Abe, der her ses under et besøg i Florida i USA. (Foto: © Kevin Lamarque, Scanpix)

Selvom der er begejstring i USA over, at Nordkorea efter eget udsagn nu indstiller udviklingen af landets atomprogram, bliver meldingen modtaget med skepsis i Japan.

Den japanske premierminister, Shinzo Abe, ser nyheden om, at Nordkorea øjeblikkeligt vil indstille landets atomprogram som ‘et skridt fremad’, men han understreger samtidig, at det ikke giver anledning til at lempe de økonomiske sanktioner mod landet.

- Det vigtige er, om det vil føre til, at missil- og atomprogrammet bliver opgivet helt og uopretteligt. Det skal vi følge nøje, siger premierministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Og der er klare årsager til, at japanerne stadig er på vagt overfor Nordkorea, vurderer Liselotte Odgaard, der er ekspert i asiatisk sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet.

- Japan er stadig ‘hardliner’, hvor Kina sammen med Rusland og Sydkorea har lagt pres på USA, der har efterkommet ønsket om en forhandlingsvej.

- Japan er nervøs for, at aftalen bliver fastfrysning af atomprogrammet. Det vil bevare programmet på det nuværende niveau, hvor Nordkorea stadig har kortrækkende og mellemdistance-missiler, der kan ramme Japan, forklarer hun.

Vil lukke atomanlæg

Den nordkoreanske leder meddelte i nat ifølge det statsejede nordkoreanske nyhedsbureau KCNA, at man er nået i mål med atomprogrammet, så der ikke er grund til yderligere test af langtrækkende missiler.

Samtidig er styret i Pyongyang villig til at lukke et atomanlæg.

Men japanerne er ikke tilfredse, før der kommer løfter om en komplet afvikling af atomprogrammet, og kritiserer samtidig USA for hurtigt at hoppe med på de andre landes løsning, siger Liselotte Odgaard.

- Japan skulle forestille at være USA's nærmeste allierede, men er blevet kørt ud på sidespor. Eksempelvis kendte de intet til Mike Pompeos besøg i Nordkorea, siger hun og henviser til USA's CIA-direktør og nyudpegede udenrigsminister, der for et par uger siden mødtes med Kim Jong-un i Pyongyang.

- Hvis Nordkorea beholder mellemdistance-missilerne, betyder det, at Japan må opruste militært og ikke kan stole på USA længere, og det øger samtidig spændingsniveauet mellem Japan og Kina, der fundamentalt er fjender. Kina har klart demonstreret opbakning til Kim Jong-un, siger Liselotte Odgaard.

Nord- og Sydkorea mødes i næste uge

Udmeldingen fra Nordkorea kommer, umiddelbart inden Kim Jong-un i næste uge mødes med Sydkoreas præsident Moon Jae-in.

Tidligere på ugen blev det bekræftet, at CIA-direktør og nyudpeget udenrigsminister i USA, Mike Pompeo, har været på besøg i Nordkorea. (Foto: © Manuel Balce Ceneta, Scanpix)

Og den bekræfter den diplomatiske udvikling, som har været i gang siden årsskiftet.

- Nordkorea har ikke affyret missiler eller gennemført atomsprængninger siden sidste år, så landet accepterer nu, at det kan forhandle en løsning med USA, siger Liselotte Odgaard.

Hun vurderer, at det er gode takter for stabiliteten på den koreanske halvø, og det åbner samtidig for, at Nordkorea med tiden kan slå ind på en økonomisk reformkurs.

Til gengæld ændrer det diplomatiske tøbrud ikke meget på de indbyrdes relationer imellem verdens stormagter, fordi der er store interesseforskelle mellem USA, Rusland og Kina, og det kan komme til udtryk andre steder.

Liselotte Odgaard nævner konflikterne i Taiwan og det sydkinesiske øhav som andre steder, hvor spændingsniveauet er højt. USA har udtrykt støtte til Taiwans ledere ønske om selvstændighed, mens Kina har truet med militær indsats for at forhindre det.

- Ligesom på den koreanske halvø er der risiko for trusler om magtanvendelse, der involverer stormagterne på hver side af konfliktlinierne, siger hun.