Efter mange ugers store folkelige protester annoncerede den israelske regering i slutningen af marts, at den ville lægge en kontroversiel retsreform på is.
Inden da havde store demonstrationer lammet flere dele af det israelske samfund – herunder gennem en generalstrejke, der ramte både Israels virksomheder, militær og flytrafik såvel som landets ambassader i udlandet.
Dengang lød meldingen fra den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at udsættelsen skyldtes, at man ønskede at nå til bred enighed om reformen, der truede med at splitte det israelske samfund.
Men forhandlingerne mellem den israelske regering og oppositionen har ikke ført noget med sig, og nu går regeringen videre med reformen, som er blevet beskyldt for at være et decideret statskup.
Og det får modstandere til at indkalde til demonstrationer på et niveau, "der aldrig før er set i Israel".
'En bommert af historiske proportioner'
Den israelske præsident, Isaac Herzog, kom i går med en indtrængende bøn til landets politikere om at forsøge at forhandle om reformen, der har skabt stor splittelse i Israel.
- Det er muligt at nå frem til en aftale. Og dog er der ingen, som er villige til at sætte sig ned og forhandle nu uden ultimative krav.
- Det er en bommert af historiske proportioner, lød det fra Herzog ifølge Ritzau.
Den israelske regerings udspil til en retsreform vil ifølge kritikere gøre det af med landets demokrati ved at stække højesteretten og give politikerne mere magt over domstolene.
Omvendt argumenterer regeringen for, at reformen er nødvendig for at sikre en bedre magtbalance i landet.
Modstanden mod reformen har vist sig at være enorm, og blandt andet de israelske fagforeninger har stillet sig på demonstranternes side.
I slutningen af marts tog den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, offentligt afstand til regeringens planer, som han kaldte "en klar og umiddelbart håndgribelig fare for statens sikkerhed", mens den israelske præsident opfordrede regeringen til omgående at sætte en stopper for processen omkring retsreformen.
Siden dengang har regeringen omskrevet de mest kontroversielle dele af teksten, men retsreformens modstandere opfatter fortsat den aktuelle version af reformen som en trussel mod demokratiet.
Demonstranter har derfor protesteret hver lørdag i 27 uger. Herunder i weekenden, hvor israelske medier ifølge AFP estimerer, at 150.000 var på gaden i Tel Aviv.
Politiet brugte både vandkanoner og fysisk magtanvendelse for at fjerne demonstranter, der i lørdags blokerede en vigtig indfaldsvej i Tel Aviv:
Udsigt til nye enorme demonstrationer
Den israelske regerings beslutning om at gennemføre retsreformen vækker ny opstandelse blandt reformens modstandere, der har indkaldt til demonstrationer af historiske dimensioner i morgen.
Arrangørerne opfordrer til demonstrationer på et niveau "der aldrig før er set i Israel" i protest mod, hvad man kalder "den første diktatoriske lov, der vil give regeringen en blankocheck til at handle med ekstrem urimelighed", beretter mediet Times of Israel.
De lægger op til "en forstyrrelsernes dag", hvilket har fået politiet til at opbemande i hele landet. Blandt andet landets travleste lufthavn, Ben Gurion Airport, forventes at blive udsat for protestaktioner.
Også dele af det private erhvervsliv viser sin modstand mod reformen. Herunder firmaet BIG Shopping Centers, der har varslet, at man lukker sine flere end 20 indkøbscentre i morgen, hvis lovforslaget kommer i gennem førstebehandlingen i dag.
Samtidig har dusinvis af israelske techvirksomheder givet deres ansatte lov til at holde fri i morgen, så de kan gå på gaden, rapporterer Times of Israel.
Derudover har et stigende antal reservister i militæret gentaget deres trusler om ikke at melde sig til tjeneste, hvis retsreformen gennemføres.
Reformen kommer til at give regeringen ubegrænset magt, mener demonstranten Iris Isakov, som var på gaden i lørdags:
Opdatering: Det fremgik tidligere, at Iris Isakov mente, at den israelske regering ville få begrænset magt. Det var en fejl og er nu rettet.