Den israelske ambassadør i USA, Michael Herzog, stod i går højest usædvanligt skoleret over for den amerikanske viceudenrigsminister, Wendy Ruth Sherman.
- Det er ikke hverdagskost. Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst er sket, siger Mellemøst-korrespondent Philip Khokhar.
Mødet kom, i kølvandet af at det israelske parlament, Knesset, i går besluttede at give bosættere ret til at vende tilbage til områder på den nordlige del af Vestbredden.
Det var ellers en del af en aftale fra 2005, at fire bosættelser i området skulle opgives, men i går sløjfede Knesset loven.
Og det betyder, at de jødiske bosættere nu på papiret - og med tilladelse fra militæret - kan vende tilbage til et område, som indtil nu af Israel er blevet betragtet som palæstinensisk områder, fortæller Philip Khokhar.
- For næsten 20 år siden gav israelerne med den her lov en form for indrømmelse til USA om, at de fire byer er palæstinensisk område. Derfor er tilbagerulningen af loven også lidt en afvisning af USA.
'USA synes, Israel provokerer unødigt'
Israel fik ved årsskiftet en ny koalitionsregering, der især består af yderliggående højre-religiøse partier og politikere, og som har Benjamin Netanyahu i spidsen.
Og den regering er af flere omgange blevet beskyldt for at dreje Israel i en udemokratisk og nationalistisk retning.
Senest har regeringens planer om, at reformere retssystemet vakt historisk store demonstrationer i Israel.
Flere israelere og oppositionen mener nemlig, at reformen er en trussel mod demokratiet, fordi man vil svække højesterets rolle og give politikerne mere magt.
Og nu tager koalitionsregeringen altså endnu et skridt, der får højrefløjen til at juble og regeringens kritikerne og USA til at blive endnu mere bekymrede.
- Gårsdagens møde finder også sted, fordi amerikanerne er godt og grundigt trætte af den israelske regering, siger Philip Khokhar og tilføjer:
- De synes, at den israelske regering provokerer unødigt. Ikke bare i bosætter-sagen men også i spørgsmålet om, hvorvidt man vil ændre den måde, retspraksis fungerer i Israel. Man frygter, at den vil føre til udemokratiske tilstande.
Bekymrende retorik
Knesset beslutning kommer også oveni, at den israelske finansminister, Bezalel Smotrich, for nyligt vakte opsigt, da han sagde, at der ikke findes et palæstinensisk folk.
- Er der en palæstinensisk historie eller kultur? Der findes ingen. Der et ikke noget, der hedder et palæstinensisk folk, har finansministeren sagt, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Og netop den nye regerings retorik har vakt opsigt - også i USA.
- Det har også skabt bekymring, at den israelske minister for nyligt sagde, at der ikke er noget, der hedder palæstinensere, siger Philip Khokhar.
- De diskuterede vigtigheden af, at alle parter afholder sig fra handlinger eller retorik, der yderligere kan opildne spændinger, står der blandt andet i en meddelse fra Det Hvide Hus.
Efter at en palæstinensisk mand i sidste måned dræbte to jødiske bosættere nær byen Huwara på Vestbredden, og bosættere reagerede ved at afbrænde huse og biler, vakte Smotrich også international forargelse, da han sagde, at Huwara skulle "udslettes".
Efterfølgende sagde finansministeren, at han "talte forkert" men undlod at undskylde for udtalelsen.
Her kan du se klip fra urolighederne i Huwara, hvor en gruppe bosættere blandt andet kaster genstande og huse er sat i brand:
Det seneste år - og især de seneste uger - er konfrontationerne mellem palæstinensere og bosættere på Vestbredden også eskaleret.
Israelske styrker har det seneste år dræbt flere end 250 palæstinensere, mens mere end 40 israelere og udlændinge er døde i palæstinensiske angreb, skriver Reuters.
I søndags blev israelske og palæstinensiske myndigheder dog forud for ramadanen enige om en række tiltag, der skulle deeskalere spændingerne mellem de to parter.
Israel: 'Ingen intentioner om nye bosættelser'
Men den israelske regerings beslutning om at tilbagerulle loven fra 2005 er ikke et skridt i den konfliktnedtrappende retning.
Tværtimod, lyder kritikken.
I en fordømmelse fra EU står der, at Knessets beslutning var "kontraproduktiv med hensyn til at nedtrappe" og "et klart skridt tilbage" i forhold til en løsning på konflikten, skriver Reuters.
Den israelske regering forsøgte tidligere i dag at berolige, da de sagde, at sløjfningen af loven fra 2005 ikke var med den hensigt, at der skal etableres nye bebyggelser i de fire områder.
Tilbagerulningen "sætter endelig en stopper for den diskriminerende og ydmygende lov, der forbød jøder at leve i områder i det nordlige Samaria, der er en del af det historiske hjemland", står der i en erklæring fra den israelske regering ifølge Reuters.
"Med det sagt, har regeringen ingen intentioner om, at etablere nye samfund i de områder", står der yderligere i erklæringen.
Israel har siden seksdageskrigen i 1967 etableret omkring 140 bosættelser på land, som palæstinensere ser som deres. Ifølge FN og international lovgivning bliver de jødiske bosættelser betegnet som værende ulovlige.
Det er dog heller ikke sikkert, at USA køber Israels fortælling om, at der ingen intentioner er om nye bosættelser.
- Den israelske regering siger et og lover amerikanerne, at de nok skal opføre sig ordentligt. Men de har altså en tendens til at gøre det modsatte, siger Philip Khokhar.
- Israelerne ved også godt, at amerikanerne skal til præsidentvalg næste år, og de håber på, at hverken en demokratisk eller republikansk præsidentkandidat for alvor har lyst til at kritisere Israel forud for et valgår.
Israel er nemlig en vigtig allieret for USA, fortæller korrespondenten.
- Israel har mange støtter i den amerikanske befolkning, og de sender både stor militær og finansiel støtte til Israel. Så ligefrem at tage en konflikt med Israel op mod et valgår, det kommer nok ikke til at ske, lyder det fra Philip Khokhar.