En palæstinensisk mand blev i aftes dræbt, efter han havde åbnet ild nær en café i det centrale Tel Aviv, hvor tre personer blev såret.
Efterfølgende rykkede israelske sikkerhedsstyrker ud til den 23-åriges hjem i byen Ni'lin på Vestbredden for at ransage det og senere jævne det med jorden, skriver The Times of Israel.
Nedrivningen er en praksis, som israelske styrker jævnligt tager i brug overfor palæstinensere, der er anklaget for at have udført dødelige terrorangreb. Det er en politik som flere menneskerettighedsaktivister gentagne gange har fordømt som en uretfærdig og kollektiv afstraffelse, skriver det israelske medie.
Og det scenarie ligner et, der har udspillet sig oftere og oftere de seneste uger.
For volden mellem israelere og palæstinensere er taget til, fortæller Helle Malmvig, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Det er en intensivering af volden og konfliktniveauet, som startede allerede sidste år. Det blev et af de mest dødelige år i israelsk og palæstinensisk nyere historie - for begge parter.
- Der er sket en intensivering af angreb fra palæstinensisk side på israelere, og så har man virkelig set, at der næsten er daglige israelske razziaer på byer på Vestbredden, lyder det fra Helle Malmvig.
Volden er eskaleret efter ny regering
I slutningen af december fik Israel en ny regering med den konservative Benjamin Netanyahu i spidsen.
Koalitionsregeringen er domineret af yderliggående højre-religiøse partier og politikere, der blandt andet vil udvide bosættelserne på den besatte Vestbredden.
Og siden da er volden taget yderligere til.
- En af de udløsende faktorer, mange peger på, er den nye regering, som har været meget heftig og stærk i sin retorik mod palæstinenserne og Vestbredden, siger Helle Malmvig og tilføjer:
- Finansministeren har eksempelvis talt om, at den palæstinensiske by Huwara på Vestbredden skulle udslettes.
- Mange peger på, at den form for retorik, der nu er blevet en del af det officielle Israel, eksempelvis har opildnet bosætterne til at angribe palæstinenserne.
Netop Huwara blev i sidste uge stormet af cirka 400 israelske bosættere, efter at en palæstinenser havde dræbt et israelsk brødrepar, da de kørte gennem Huwara.
- Byen er omgivet af israelske bosættelser. Og der er så bosættere, der turnerer gennem byen, brænder den af og laver angreb som en slags hævn, siger Helle Malmvig og tilføjer:
- Og ifølge palæstinensiske kilder gjorde det israelske militær ikke rigtig noget for at stoppe de angreb.
Her kan du se nogle af urolighederne i Huwara i sidste uge:
Hændelsen er den mest voldsomme enkeltstående episode af vold mod palæstinensere begået af israelske bosættere nogensinde, skriver The Guardian.
Episoden har også mødt kritik internt i Israel.
En israelsk general, der er ansvarlig for tropperne på Vestbredden, sagde, at bosætterne havde udført en "pogrom", som er betegnelsen for et organiseret, voldelig forfølgelse af et religiøst eller etnisk flertal. Det skriver The Times of Israel.
Og det er ifølge den militante palæstinensiske gruppe Hamas et af de angreb på Vestbredden, som i går førte til at en 23-årig mand åbnede ild i det centrale Tel-Aviv.
Hamas kaldte det for en "naturlig reaktion" på den seneste tids razzier på Vestbredden, og har sagt, at den 23-årige gerningsmand var medlem af netop Hamas, skriver Reuters.
Kontroversiel lov har skabt kæmpe protester
De seneste ugers tiltagende uroligheder har vakt stor bekymring - også uden for Israel og de besatte områder.
Blandt andet fra den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, der i går besøgte Israel.
- Vi er især foruroligede over volden begået af bosættere mod palæstinensere, sagde forsvarsministeren under sit besøg.
Austins besøg skulle have strukket sig over en hel dag, men i sidste øjeblik blev planerne ændret, og forsvarsministeren måtte mødes med præsident Netanyahu i en bygning i lufthavnen nær Tel-Aviv.
Der herskede nemlig kaos nær lufthavnen, hvor tusindvis af israelske demonstranter blokerede vejene.
Og torsdagens demonstrationer var ikke en engangsforestilling.
Ni uger i træk har israelere nemlig været på gaden, i nogle af de største protester Israel nogensinde har oplevet.
Israelerne er især vrede på den nye regerings planer om at refomere landets retssystem. Regeringen vil blandt andet give Israels parlament mulighed for at overtrumfe afgørelser fra Højesteret og give Netanyahu større kontrol med, hvem der sidder i den israelske højesteret.
- Højesteret er det, som ellers nogen gange har holdt det israelske politiske system lidt i tøjlerne, siger Helle Malmvig og tilføjer:
- Derudover er der mange israelere, der tænker, at Netanyahu prøver at undgå retsforfølgelse for de korruptionssager, han har hængende over sig.
Her ses israelere på gaden i aftes i Tel-Aviv:
Reformplanerne har også vakt stor vrede hos den israelske opposition, og præsident Isaac Herzog har forsøgt at mægle mellem de to parter.
I går opfordrede præsidenten til, at der blev fundet en ny løsning, og i en tv-tale advarede han om "en katastrofe", skriver Reuters.
Præsidenten brugte sin tale på at fortælle, at landet havde nået et "point of no return" og opfordrede den israelske regering til at gentænke den foreslåede lovgivning.
- Det er forkert, det er hårdt, det underminerer vores demokratiske fundamenter. Derfor skal den erstattes med andre aftalte vilkår med det samme, lød det videre i talen.
Mens volden er taget til på Vestbredden, har urolighederne internt i Israel altså også grebet om sig, siden regeringen trådte til ved udgangen af sidste år.
Men demonstrationerne handler altså ikke om de flere voldelige episoder på Vestbredden, fortæller Helle Malmvig.
- Det har ikke så meget handlet om palæstinensernes vilkår, selvom der er nogle få stemmer blandt de demonstrerende, som også påpeger, hvordan den israelske stat har udviklet sig over de seneste årtier. De bruger palæstinensernes sprogbrug og taler om, at landet har udviklet sig til en “apartheid stat”.
Du kan blive klogere på den seneste tids udvikling i Israel i Verden ifølge Gram fra den 4. januar 2023: