Islands poet-pirat har kurs mod succesvalg

Det ligner et politisk nybrud mod nord, når islændingene i dag går til stemmeurnerne. Piratpartiet står i de seneste målinger til omkring 20 procent af stemmerne – en massiv fremgang fra det seneste valgs 5,1 procent.

Dermed kan partiet konkurrere med Selvstændighedspartiet i kampen om at blive Altingets, der er navnet på det islandske parlament, største parti.

En af dem, som følger valgkampen tæt, er den danske ambassadør i Island, Mette Kjuel Nielsen. Hun tror dog ikke, at partiet går hen og bliver det største.

- Det bliver kolossalt spændende. De er røget op og ned i meningsmålingerne i næsten 18 måneder. Forud for Panama-skandalen lå de meget højt i begyndelsen af 30’erne, og det var et enormt spring.

- Der er ingen tvivl om, at piraterne bliver et af de største partier. Hvis de overrasker meget, bliver de det største, men det tror jeg nu ikke, som udviklingen har været, siger hun.

Protestparti vil genskabe tilliden

Piratpartiet har slået sig selv op som et parti, der gør oprør mod magteliten og ønsker nytænkning og mere tillid til de islandske politikere. Tilliden led et knæk allerede under finanskrisen i 2008, hvor økonomien kollapsede, og hyppige demonstrationer foran Altinget fulgte.

Det forklarer DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev, der netop nu befinder sig i Island.

- Det er en del af den tendens, vi også ser i mange andre lande – protestpartier, der siger: Skal vi ikke gøre det på en anden måde? Sagen er den, at Piratpartiet har masser af områder, hvor de ikke har en traditionel politik. Det siger åbent: Det lærer vi hen ad vejen og finder ud af sammen, forklarer hun.

Piratpartiet har rod i Sveriges Piratpartiet, der blev grundlagt i 2006 som en slags hån mod anti-pirat-organisationer.

Ifølge partiets "pirat-kodeks" er de modstandere af overvågning og arbejder for mere gennemsigtighed i islandsk politik. Partiet vil også indføre et mere direkte demokrati med internetfolkeafstemninger, de vil give Edward Snowden asyl, og de vil også lægge det ud til folkeafstemningen, om Island skal genoptage forhandlinger om EU-medlemskab.

I spidsen står Birgitta Jónsdóttir, som er en lidt usædvanlig partileder, fortæller Anna Gaarslev.

- Det er en mere moderne og utraditionel bevægelse, og det er også en utraditionel partileder, der blandt andet har samarbejdet med Wikileaks. Hun er digter og insisterer på, at hun ikke vil kaldes politiker, og heller ikke poet, men poetiker.

Selvom partiet står til stor succes, har Birgitta Jónsdóttir afvist, at hun vil være statsminister.

- Hun siger, at hun gerne vil have indflydelse, men at hun ikke egner sig til at være sidde i spidsen for regeringen, siger Anna Gaarslev.

- Derfor er det her valg er politisk nybrud og mere spændende end andre valg, fordi vi har en spiller, der er stormet ind og fire år efter stiftelsen står til at få ret så afgørende indflydelse på islandsk politik. Et parti, der slet ikke ligner de gamle.

Avisen Visir og tv-kanalen Stod 2 præsenterede torsdag målinger, der viste, at partierne i oppositionen stod til 47 procent og en opbakning på 37 procent til partierne i regeringen.

FAKTA - DET ISLANDSKE PIRATPARTI