Hvad skal Margrethe Vestager lave i de næste fem år?
Og hvad med hollandske Frans Timmermans, svenske Ylva Johansson, franske Sylvie Goulard og alle de andre EU-kommissærkandidater?
Det får de svar på senere i dag, når den kommende formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, offentliggør, hvem der får ansvaret for de forskellige politikområder i den nye kommission.
I de seneste fem år har Margrethe Vestager stået i spidsen for konkurrencepolitikken i EU. Og selvom der lige nu florerer en masse rygter i Bruxelles om, at den radikale politiker kommer til at stå i spidsen for det digitale område, bliver det først officielt meldt ud klokken 12.00.
Men hvad laver en kommissær egentlig, hvordan bliver de udvalgt, og hvor betydningsfulde er de?
Få overblikket her:
Hvad laver en EU-kommissær?
En kommissær er et medlem af Europa-Kommissionen, som er et af EU’s mest magtfulde og centrale organer.
Det er kommissionen, der blandt andet fremsætter nye EU-lovforslag, udarbejder budgetter og holder øje med, at medlemslandene overholder reglerne.
Og bortset fra kommissionsformanden, der skal styre tropperne og lægge den overordnede politiske linje, har hver kommissær ansvaret for hvert sit politikområde.
Det kan være alt fra klima og energi til konkurrence og det indre marked, og kommissærerne sidder for fem år ad gangen.
Og det kræver en vis pondus – både politisk og personligt – at gøre sin indflydelse gældende, siger venstrepolitikeren Mariann Fischer Boel, der var EU’s landbrugskommissær fra 2004 til 2010.
- Der er ingen børnebilletter i det spil. Man skal være temmelig robust og flittig. Derudover skal man være god til at skabe kontakter og netværk, siger hun.
Hvem beslutter, hvem der skal have kommissærposterne?
Det er en længere proces, som involverer alle grene af EU-systemet.
Hvert EU-land har et sæde i Europa-Kommissionen, og det er regeringerne i de enkelte medlemslande, der indstiller en politiker til posten.
Det sker i en tæt dialog med den nyvalgte kommissionsformand, som efterfølgende skal fordele de forskellige politikområder.
Der er mange faktorer - heriblandt politisk tilhørsforhold og personlige kompetencer - der skal tages hensyn til. Og hvis et medlemsland ønsker et bestemt politikområde, gælder det om at lobbye formanden og stille med den rigtige kandidat. Formanden kan også presse medlemslandene til at udnævne en bestemt profil som kommissær.
Når den kabale er lagt, skal kommissærerne udspørges af europaparlamentarikerne.
Det sker i høringer i Europa-Parlamentet, hvor kommissærerne hver især skal udlægge deres politiske visioner og svare på spørgsmål fra parlamentarikerne. Det kan være om alt fra deres fortid og politiske baggrund til personlige forhold og økonomiske interesser.
Europa-Parlamentet skal efterfølgende godkende den samlede kommission. Og det er ikke usædvanligt, at en eller flere kommissærer må skiftes ud undervejs, hvis der er modstand blandt parlamentarikerne.
Når Europa-Parlamentet har stemt for den nye kommission, skal EU’s stats- og regeringschefer så også sige god for det nye hold. Først der kan de gå i gang med arbejdet. Det sker den 1. november i år.
Hvordan arbejder Europa-Kommissionen?
Europa-Kommissionen er et kollegium, hvor beslutningerne bliver truffet i fællesskab. Derfor skal der enten være enighed blandt kommissærerne eller flertal for en beslutning, før den kan blive ført ud i livet.
Men der er forskel på politikområderne, og der er kommissærposter, som er tungere end andre.
- Det er lidt som i en dansk regering, hvor der er forskel på at være finans- og kirkeminister, siger Derek Beach, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i EU.
Da Europa-Kommissionen er et kollegium, har alle kommissærerne dog mulighed for at blande sig i hinandens områder.
Her handler det om at få at opbygget et stærkt hold af medarbejdere med en masse forskellige kompetencer, der kan påvirke de andre kollegaer i det daglige arbejde.
- Jeg blandede mig en hel del i handelsområdet, da det påvirkede landbruget, samt sundhedsområdet af personlig interesse. Men man skal vælge sine slagsmål med omhu. Og man bliver træt, hvis man har en mening om alt, siger Mariann Fischer Boel.
Men gode, personlige relationer også er vigtige, understreger den forhenværende landbrugskommissær.
- Hvis man har gode relationer til de andre kommissærer, kan man godt liste ind på en kollegas kontor med en sag, man gerne vil have personen til at kigge på ekstra gang. Det gør man, uden at det er formaliseret på nogen måde.
Bliver Margrethe Vestager så Danmarks stemme i Europa-Kommissionen?
Både og.
Selvom Margrethe Vestager er den danske kommissær, er Europa-Kommissionen politisk uafhængig. Derfor er medlemmerne kommissærer for alle EU-borgerne og ikke blot deres landsfæller.
Derfor kan Margrethe Vestager heller ikke tage Danmarks parti i sager, hvor danske interesser er kommet i klemme.
- Hvis man sidder som kommissær og forsvarer den danske stol, mister man indflydelse. Og jeg følte mig ikke som Danmarks stemme i kommissionen, siger Mariann Fischer Boel og tilføjer, at nationalitet ikke betød det store, da hun var kommissær.
- Ellers kan man godt føle sig som en underhund, når man kommer fra et lille land som Danmark.
Ifølge Derek Beach er det dog ikke unormalt, at en kommissær kan tage sager op, der kan gå hen og blive et særligt problem for hjemlandet.
- Men kommissærerne er ret dygtige til at tænke på det europæiske, siger han.