De seneste dage er navnet Muqtada al-Sadr dukket op igen og igen i europæiske medier.
Den shiamuslimske religiøse leder er nemlig frontfiguren i de irakiske protester mod en varslet afbrænding af en koran og et irakisk flag i Stockholm.
Protester, som natten til torsdag førte til, at den svenske ambassade i Bagdad blev stormet.
Men navnet Muqtada al-Sadr virkede måske bekendt for nogle danskere allerede inden denne uges ulmende svensk-irakiske krise.
Den religiøse leder stod nemlig bag to blodige opstande mod de amerikanske styrker i Irak og var derfor en fast del af nyhederne i 00'erne.
Og han er langt fra færdig med at udøve indflydelse over Irak.
En torn i øjet på USA
Manden, hvis indflydelse Sverige har fået at føle, er en meget magtfuld skikkelse i Irak.
- Han har domineret den politiske scene i to årtier efterhånden, fortæller Waleed Safi, korrespondent i Mellemøsten for Dagbladet Information, til P1 Morgen.
- Han er magtfuld, fordi han har arvet en form for religiøst dynasti fra sin far, fortæller korrespondenten, der peger på, at mange shiamuslimske irakere ser ham som "en helgen".
- De følger ham blindt og gør, hvad han siger. Og det er det, der gør ham ekstremt magtfuld blandt den shiitiske underklasse i Irak, siger Waleed Safi.
Den religiøse leder er søn af storayatollah Mohammed Sadeq al-Sadr, som blev snigmyrdet i 1999, efter han åbent havde kritiseret landets diktator, Saddam Hussein.
Og så bærer han den karakteristiske sorte sayyid-turban, som indikerer, at han er en direkte efterkommer af profeten Mohammed, skriver Reuters.
Det var dog først efter den amerikansk-ledede invasion af Irak i 2003, at Muqtada al-Sadr blev en kendt skikkelse både i og udenfor Irak.
Invasionen og Saddam Husseins fald førte til blodige kampe mellem irakere og vestlige tropper, men også ufattelig sekterisk vold, der kostede hundredtusinder livet.
I dette kaos etablerede han en milits, som kæmpede både mod amerikanerne og andre militser - herunder rivaliserende shiitiske grupper.
I marts 2004 kom det til voldsomme kampe mellem al-Sadrs såkaldte Mehdi Hær og vestlige tropper, da en af hans bevægelses aviser blev forbudt for at opfordre til vold mod amerikanerne, og fordi han blev efterlyst i forbindelse med mordet på en moderat shiitisk religiøs skikkelse.
Det førte til et halvt års hårde kampe, som kostede mange af al-Sadrs tilhængere livet, men det cementerede samtidig den religiøse leders position som en magtfuld skikkelse, påpeger BBC.
Medlemmer af Mehdi-militsen i kamp med medlemmer af den shiitiske Badr-organisation i den sydlige by Amarah i 2005:
Under Krigen i Irak stod han for to oprør mod amerikanerne, hvilket ifølge Reuters fik det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, til at betegne Mehdi Hæren som den største trussel mod Iraks sikkerhed.
Det var dog ikke kun den amerikanske tilstedeværelse i Irak, som al-Sadr gjorde sig til klar modstander af. I 2006 langede han flere gange ud efter Danmark og opfordrede til en boykot af danske varer som følge af Muhammed-tegningerne.
Beskyldt for at stå bag dødspatruljer
De ufattelige blodsudgydelser i Irak blev for alvor accelereret, efter sunni-militante bombede en vigtig shiitisk helligdom i 2006.
Det udviklede sig til en brutal sekterisk konflikt, der i de følgende år kostede hundredtusinder af irakere livet.
USA sendte snart flere soldater til Irak, mens den eftersøgte al-Sadr flygtede til nabolandet Iran.
Året efter kom det også til kampe med den irakiske hær, da den irakiske premierminister, Nouri Maliki, satte ind over for flere shiitiske militser.
Ifølge BBC kostede offensiven hundredvis af al-Sadrs militsfolk livet, inden han opfordrede til et stop for kampene. Herefter nedlagde han militsen og omdannede den senere til en såkaldt fredsbrigade.
I løbet af de blodige år 2006-08 blev al-Sadrs milits flere gange beskyldt for at stå bag såkaldte dødspatruljer, som kidnappede og dræbte irakiske sunnimuslimer som hævn for sunni-militsers angreb.
Men for flere irakiske shiiter har den religiøse leder været set som en beskytter. Hans milits stod nemlig blandt andet for at sikre shiitiske civile i nabolagene under deres kontrol i de mange år med blodsudgydelser.
Da Saddam Hussein blev hængt i slutningen af 2006, var det ligeledes den shiitiske frontfigur, som man brugte til at håne den tidligere så magtfulde sunnimuslimske diktator. Flere af de tilstedeværende foran galgen råbte nemlig "Muqtada".
Hans popularitet i dele af befolkningen er også blevet hjulpet på vej ved, at han kort efter den amerikanske invasion åbnede kontorer i en række irakiske byer, der stod for blandt andet undervisning, sundhedspleje og fødevarehjælp i Bagdads fattige shiitiske nabolag.
Da Islamisk Stat i 2014 sendte chokbølger gennem verden ved at slå den irakiske hær tilbage og overtage store landområder i Irak, lod al-Sadr sin milits genopstå for at bekæmpe den ekstreme terrorgruppe.
En politisk magtfaktor
Men Muqtada al-Sadrs rolle i Irak har altså ikke kun handlet om væbnet kamp. Efter Saddam Husseins fald og indførelsen af et nyt politisk system i Irak har den religiøse leders bevægelse været en vigtig aktør i irakisk politik.
Herunder ved at have ansvaret for en række ministerier gennem årene og ved at blive landets største parti i 2018 og 2021.
Trods sine år i eksil i Iran har han - modsat en række andre irakiske shiitiske ledere - modsat sig iransk indflydelse i landet. Det førte ham i 2021 til at forsøge at danne regering uden iransk-støttede partier, men uden held.
Formelt trak han sig fra politik sidste år, men han har stadig en stor gruppe loyale tilhængere.
Da folkemængden natten til torsdag stormede den svenske ambassade, var det langt fra første gang, at Muqtada al-Sadrs tilhængere trængte ulovligt ind.
I 2016 stormede hans tilhængere to gange den stærkt befæstede såkaldte grønne zone, som er et topsikret område på ti kvadratkilometer i det centrale Bagdad, som led i al-Sadrs protestbevægelse mod den enorme korruption i Irak.
Et andet eksempel er fra sidste sommer, hvor en samling i det irakiske parlament blev aflyst, efter demonstranter på opfordring af al-Sadr stormede parlamentet.
Flere demonstranter havde portrætter af deres leder under armen:
Den tilspidsede situation, som Sverige nu befinder sig i, skyldes i høj grad Muqtada al-Sadr og hans falmede status i Irak, vurderer Waleed Safi.
- Han er falmet lidt på det seneste mod sine rivaler i Irak, og han har brug for at lege islams og Koranens beskytter, siger korrespondenten.
Og han er ikke ene om at pointere, at den diplomatiske turbulens mellem Sverige og Irak langt hen ad vejen kan forklares med interne forhold i Irak.
Kilder: BBC, The Guardian, Al Jazeera, Britannica og Reuters