Det bliver dyrere at få en billet hjem til Danmark fra den eneste lufthavn i Libanon i landets hovedstad, Beirut. Og afgangene bliver færre.
Samtidig bliver situationen mere højspændt, og flere lande - heriblandt Danmark - opfordrer deres borgere til at forlade landet.
Men danskerlisten, som er en liste over danske statsborgere eller borgere med opholdstilladelse, der opholder sig i et land, vokser.
Siden 4. juli har det danske udenrigsministerium advaret om en øget risiko for "markant eskalation i kamphandlingerne mellem libanesisk Hizbollah og Israel", ligesom de mener, at der er fare for, at situationen kan forværres uden varsel.
Derfor frarådes danskere at rejse dertil, og dem, der er der, bliver bedt om at rejse ud.
28. juli gentog det danske udenrigsministerium budskabet. Siden da er antallet af danskere på det, der kaldes danskerlisten, bare steget.
770 danskere står nu på danskerlisten, oplyste Udenrigsministeriet i går til Ritzau. En uge forinden var tallet på 420 personer.
Bliver i Libanon
En af danskerne på listen, som ikke har nogen ambition om at finde hjem mod Danmark lige foreløbigt, er danske Sussie Chouchani, der har boet i Libanon i 43 år.
Hende og hendes mand har dog søgt nordpå til deres sommerhus, der ligger på et bjerg i den nordlige del af Libanon, ikke så langt fra Bekaadalen. Normalt bor de lige nord for Beirut. Men i sommerhuset føler de sig mere sikre.
- Heroppe er vi velforsynede og har garderet os så godt, at vi kan blive her en længere periode, indtil vi ser, hvad det bliver til imellem Hizbollah og Israel, siger hun til P1 Morgen.
Hendes og hendes mand "håber på det bedste og frygter det værste". Men de bliver i landet. Også selvom hun vil råde danske turister, der opholder sig der, til at tage hjem.
- Fordi billetterne er smadderdyre og der er ganske få afgange. Så det er bare med at få en billet og komme hjem, siger hun.
Ikke til at se med det blotte øje
Der er på mange måder tale om en ret kontrastfyldt tid i Libanon lige nu, fortæller DR's korrespondent i Mellemøsten, Puk Damsgård.
Det er stadig sommerferie, folk tager på stranden, barerne og restauranterne er proppet i weekenden, og man møder stadig tyrkiske turister på vej ind i landet for at holde ferie.
- Hvis du færdes i hovedstaden, Beirut, kan du ikke umiddelbart med det blotte øje konstatere, hvor anspændt en tid, vi egentlig er i, siger Puk Damsgård.
Men samtidig venter libaneserne på, hvordan situationen udvikler sig, fortæller Puk Damsgård.
- Det mest almindelig spørgsmål er: Hvornår tror du angrebet kommer, hvornår tror du, Israel vil svare? Samtidig kan man jo godt ligge på stranden og drikke en cocktail, mens man taler om det.
Adskillige angreb
Den 27. juli blev 12 børn og unge i byen Majdal Shams i de israelskbesatte Golanhøjder dræbt i et raketangreb. Israel gav den libanesiske Hizbollah-bevægelse skylden for angrebet, hvilket Hizbollah benægtede.
Ikke desto mindre tog Israel hævn. I et angreb 30. juli, sendte det israelske militær (IDF) en raket mod en beboelsesejendom i Dahiye, der ligger i det sydlige Beirut. Målet var den højtstående Hizbollah-leder Fuad Shukr. Og det lykkedes Israel med.
Dagen efter blev Hamas' politiske leder, Ismail Haniyeh, dræbt under et besøg i Irans hovedstad, Teheran. Ingen har taget ansvaret for angrebet - men det er en generel opfattelse, at Israel står bag. Likvideringen af Haniyeh fik Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, til at love, at Iran vil tage hævn for drabet.
Så lige nu er alles øjne rettet mod Israel, hvor man forventer, at Iran og Hizbollah sammen vil komme med et svar på de to drab.
Kan løbe løbsk
Imens holder de altså vejret i Libanon. For kan det eskalere den situation, som libanesere, der er bosat i den sydlige del af landet grænsende op til Israel, allerede har været vidner til de seneste 10 måneder og blive til en regional storkrig?
Nede sydpå er situationen nemlig noget anderledes. Manges hjem er blevet ødelagt, jorden kan ikke dyrkes, og lige under 100.000 mennesker er flygtet fra de områder, som er allerhårdest ramt af israelske angreb over grænsen.
- Taler du med folk dér, vil de sige, at de allerede har levet i en ødelæggende konflikt med angreb i ti måneder, mens indbyggerne i Beirut og lidt længere mod nord ikke på samme måde på daglig basis bekymrer sig for deres liv. De bekymrer sig snarere om, om det vil eskalere og ramme hele Libanon, siger Puk Damsgård.
Ifølge Puk Damsgård betyder den seneste udvikling, at "vi befinder os i en periode med den hidtil mest alvorlige tryktest af status quo ved grænsen og i konflikten mellem Israel og Hizbollah".
- For hvis Hizbollah skal følge det proportionalitetsprincip der egentlig har været gældende de seneste mange måneder ved grænsen, i forhold til hvad parterne rammer, og hvordan de gengælder angreb, så vil det kræve et markant modsvar, men uden at det giver anledning til en storkrig.
- Det er vigtigt, at huske på, at både Israel og Hizbollah ved, at en regulær krig vil få enorme konsekvenser for både Israel og Libanon. De seneste angreb har dog rykket grænserne for, hvad svar og modsvar kan være, og det kan løbe løbsk og blive rigtig farligt.