Dansker i Libanon: 'Det bliver enden på Libanon, hvis der kommer en krig'

Udenrigsministeriet har indskærpet, at alle danskere bør forlade Libanon.

Alle libanesere er forfærdeligt nervøse over, hvordan Israel vil svare igen på lørdagens raketangreb i Golanhøjderne, fortæller Sussie Chouchani, der har boet i Libanon i mere end 40 år.

Opdateret 22/8: I en faktaboks er ordet "besat" udskiftet med "invaderet".

Danske Sussie Chouchani sidder i sit sommerhus på et bjerg i den nordlige del af Libanon, ikke så langt fra Bekaadalen.

Her går hun lidt i haven, kigger til grøntsagerne og plukker et par agurker for at få tankerne på noget andet end den yderst anspændte situation mellem Hizbollah-bevægelsen i Libanon og Israel.

I løbet af natten og formiddagen har israelske fly igen og igen fløjet lavt over området, fortæller hun. Meget oftere, end de plejer.

- Efter det, der skete i går, ved vi godt, at der kommer et modsvar. Og israelerne har truet ret kraftigt med ikke kun at ramme Hizbollah, men hele Libanon. Så situationen er farligere nu, end den har været før, siger Sussie Chouchani.

I går blev 12 børn og unge i byen Majdal Shams i Golanhøjderne dræbt i et raketangreb. Israel har givet den libanesiske Hizbollah-bevægelse skylden for angrebet, hvilket Hizbollah benægter.

Ikke desto mindre har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, varslet, at Hizbollah kommer til at bøde for det.

- Dette morderiske angreb vil blive gengældt, og Hizbollah kommer til at betale en høj pris, har Netanyahu sagt.

Her til aften mødes Israels sikkerhedskabinet for at diskutere, hvordan de skal svare igen på raketangrebet.

Bliver i Libanon

Sussie Chouchani har boet i Libanon i næsten 43 år, og når hun ikke befinder sig i sommerhuset på bjerget, bor hun lidt nord for Beirut med sin mand.

Udenrigsministeriet har på grund af de seneste dages hændelser indskærpet opfordringen til alle danskere i Libanon om at forlade landet hurtigst muligt.

- Der er en øget risiko for markant eskalation i kamphandlingerne mellem libanesisk Hizbollah og Israel. Sikkerhedssituationen kan forværres yderligere uden varsel, står der i ministeriets rejsevejledning.

- Mulighederne for at rejse ud af landet med kommercielle fly kan ophøre. Rejs ud nu, mens det stadig er muligt, lyder det.

Golanhøjderne blev besat af Israel under Seksdageskrigen i 1967 og blev annekteret i 1981.

Sussie Chouchani rejste hjem til Danmark i to måneder efter Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober sidste år og har også for nyligt være hjemme på grund af sikkerhedssituationen i Libanon.

Men hun tror ikke umiddelbart, hun rejser til Danmark i denne omgang.

- Jeg har min mand her, og det er ikke nemt for ham bare at rejse fra hus og hjem, siger hun.

- Vi ved heller ikke, hvad der sker, hvis vi rejser fra det hele. Så vi bliver nok hængende, og så længe vi er her oppe på bjerget, så tror jeg ikke, vi skal bekymre os for vores sikkerhed, siger hun.

’Vi kommer aldrig op at stå igen’

Sussie Chouchani er dog bange for, at situationen kan udvikle sig til en reel krig.

- Jeg har været igennem flere krige hernede, og det har jeg absolut ikke lyst til at opleve igen, siger hun.

Libanon befinder sig i forvejen i en dyb politisk og ditto økonomisk krise.

- Vi er jo slet ikke i stand til at have en krig oven i alt det andet, vi har. Vi har ingen regering, og økonomien er i bund. Det kan landet simpelthen ikke klare, siger Sussie Chouchani.

- Det bliver enden af Libanon, hvis der kommer en krig. Vi kommer aldrig op at stå igen.

Bekymring for, om Israel bomber lufthavnen

Libanon har kun én lufthavn, og det libaneserne frygter mest i øjeblikket, er, at Israel vil sætte et angreb ind netop her, fortæller Sussie Chouchani.

- Hvis de skulle lamme noget, der er vigtigt for Libanon, så er det jo lufthavnen. Det er den eneste mulighed, der er for at komme ud herfra, siger hun.

Israel bombede også lufthavnen i Beirut under krigen mellem Israel og Libanon i 2006.

Ifølge Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent, Allan Sørensen, forlyder det, at Israels Sikkerhedskabinet netop nu sidder og overvejer, hvilke mål de vil ramme i Libanon.

Sussie Chouchanis nabo på bjerget har sat noget libanesisk musik på.

- Vi prøver at få lidt adspredelse og få tankerne på noget andet for ikke at blive for deprimerede og tænke for meget over det, siger hun.

- Vi bor her, og vi lever her, så på en eller anden måde skal hverdagen jo fungere på trods af den trussel, der hænger over os.