Demonstrationer mod det kinesiske styre i millionbyen Hongkong har for anden dag i træk betydet sammenstød mellem politi og demonstranter.
Dagen startede ellers med fredelige demonstrationer, men har udviklet sig til tumultariske scener i løbet af dagen.
Politiet affyrer blandt andet blå væske mod de mange demonstranter i byen. Væsken bliver affyret fra en vandkanon og er beregnet til at ramme demonstranter, så politiet senere kan identificere dem.
Derudover forsøger politiet også at opløse demonstrationerne ved at affyre tåregas mod demonstranterne, der har svaret igen ved at kaste såkaldte molotov cocktails - altså brandbomber - mod politiet.
- Når vi står overfor verdens største totalitære regime, så kan alle metoder tages i brug. Opfattelsen lige nu er, at alle metoder er i orden, og vi gør alle vores del, siger Justin Leing, en 21-årig demonstrant, til nyhedsbureauet AP.
Begivenhederne i byen ligner til forveksling de scener, der udspillede sig i går. Her havde store grupper forsamlet sig for at markere, at det er fem år siden, at den Kina-kritiske og pro-demokratiske 'Paraply-bevægelse' opstod.
Og de kamplignende scener i Hongkong er efterhånden ikke usædvanligt syn. Faktisk er det den 17. weekend i streg med uroligheder i byen.
Siden starten af juni er demonstrantionerne mod det kinesiske styre blevet mere intensive.
- Der er så mange unge, der ikke føler, at de har en fremtid på grund af Kinas magt. Det er håbløst for Hongkong. Hvis vi ikke kan stå imod, vil der ikke være noget håb, siger 40-årige Andy Yeung, som AP har mødt på gaden i byen.
Utilfredshed med Kinas magt
Demonstrationerne tog fart, efter at der den 1. juni blev foreslået en ny lov om fangeudlevering til Kina.
Kritikere af den foreslåede udleveringsaftale kalder den en trojansk hest, der skal bane vejen for, at Kina kan retsforfølge kritikere i Hongkong.
Hongkong overgik fra britisk til kinesisk styre i 1997, og siden da er utilfredsheden med manglende demokratiske rettigheder steget.
Mange mener, at det er et brud på den aftale, der blev indgået mellem Kina og Storbritannien i 1997, som sikrer, at Hongkong er delvis selvstændigt. Blandt andet skulle aftalen sikre, at Hongkong kan blive ved med at beholde sit eget retssystem og egne grænser.
Lovforslaget om fangeudleveringen er blevet droppet af Hongkongs leder, Carrie Lam. Men det betyder ikke, at demonstranterne er tilfredse.
For i aftalen fra 1997 står det også, at Hongkong skal tilbage under det kinesiske styre i 2047, og det vækker bekymring blandt mange borgere.
Demonstrationerne ser heller ikke ud til at stoppe med det første. I hvert fald er der blevet planlagt demonstrationer igen på tirsdag på trods af et politiforbud. Netop tirsdag markerer Kinas nationaldag og 70-årsdagen for, at præsident Xi Jinpings kommunistparti overtog magten i landet.
Urolighederne i Hongkong har fået myndighederne i byen til at skrue ned for markeringen af nationaldagen. Blandt andet er fyrværkeri-show blevet aflyst, og receptioner er blevet flyttet indenfor, skriver AP.
Urolighederne forklaret
- •
Siden marts har demonstranter stimlet sammen i Hongkongs gader.
- •
Demonstrationerne kom som reaktion på et forslag om en ny kontroversiel udleveringsaftale med Kina. Her foreslog regeringen i Hong Kong tilføjelser til landets udleveringslovgivning, der vil gøre det muligt for regeringen i Kina samt Taiwan og Macau at få mistænkte kriminelle udleveret til retsforfølgelse.
- •
Siden har demonstrationerne udviklet sig til en mere generel protest mod det kinesiske styres stigende indflydelse i Hongkong.
- •
Regeringen koblede forslaget sammen med en et-år gammel mordsag, hvor en 19-årig Hongkong-beboer dræbte sin gravide kæreste under en ferie i Taiwan. Han vendte efterfølgende tilbage til Hongkong og slap for straf, fordi Hongkong ikke har en udleveringsaftale med Taiwan.
- •
Kritikere af den foreslåede udleveringsaftale kalder den en trojansk hest, der skal bane vejen for, at Kina kan retsforfølge kritikere i Hongkong.
- •
Regeringen i Hongkong har udskudt det upopulære lovforslag. Det har dog ikke stoppet protesterne.
- •
Demonstranterne kræver blandt andet, at udleveringsaftalen helt droppes, at regeringslederen, Carrie Lam, træder tilbage, at der skal laves en uafhængig undersøgelse af påstået politivold, og at der skal være mere direkte demokrati i Hongkong.
- •
Hongkong har semiselvstændig status under parolen: ”Et land, to systemer”. Det betyder, at man har et relativt vestligt retssystem med blandt ytrings- og forsamlingsfrihed, mens Kinas retssystem jævnligt kritiseres for at være brutalt og omfatte tortur og unfair rettergang. Ordningen er sat til at udløbe i 2047, hvorefter Hongkong står til at komme under kinesisk styre.