Siden marts i år er demonstranter stimlet sammen blandt Hongkongs skyskrabere og lysende skilte.
I starten handlede det om at få droppet en lov, der skulle gøre det muligt at udlevere fanger til Kina og at få Hongkong-regeringslederen Carrie Lam til at træde af.
Ingen af delene er helt lykkedes endnu, men Hongkong står nu i en kæmpe politisk krise.
I juni tog demonstrationerne fart, og i dag er det 13. weekend i træk, at protesterne fortsætter. Bliv klogere på, hvad det egentlig handler om.
Hvorfor startede demonstrationerne?
Oprindeligt begyndte demonstrationerne mod en lov, der vil betyde, at Hongkong kan udlevere mistænkte til fastlands-Kina, så de stilles for retten dér i stedet for i Hong Kong.
Men Kina er ikke just kendt for at overholde menneskerettigheder, og organisationen Amnesty International anslår, at Kina årligt henretter tusinder af mennesker. Derudover kritiseres Kinas retssystem jævnligt for at være brutalt og omfatte tortur og unfair rettergang.
Ovenstående er blevet råbt ved flere demonstrationer, og der er stor utilfredshed med den hongkongske regeringsleder Carrie Lam, som de mener har mere øje for Kinas interesser end deres.
Da hun den 16. juni sagde, at loven nu var blevet udskudt, var demonstranterne stadig ikke tilfredse. Loven skulle ikke udskydes, men fuldstændig droppes.
De mener fortsat, at hun går Kinas ærinde, og netop Kinas indblanding i det semiselvstændige Hongkong er blevet motivationen for tusindvis af de demonstranter, der tropper op på gader, metrostationer og i lufthavnen uge efter uge.
Hvad kæmper de for nu?
Lige nu har Hongkong en slags semiselvstændig status under en gammel aftale med Kina under mottoet 'et land, to systemer'. Aftalen betyder at Hongkong eget retssystem, egne grænser samt ytrings- og forsamlingsfrihed.
Men om 28 år - i 2047 - siger aftalen også, at Hongkong skal tilbage under det kinesiske styre. Det vækker både vrede og bekymring hos mange af distriktets borgere, der bestemt ikke anser sig som kinesere, og som er glade for det noget mere frie system, de lever i.
Allerede nu er der dog en større grad af kinesisk indblanding, end mange hongkongborgere ønsker. Der er blandt andet en højhastighedsbanegård, der juridisk ligger på kinesisk grund, hvor de skal bruge pas til at komme ind og ud.
Derudover er der mindre ytringsfrihed nu, end der har tidligere har været. For eksempel er de store aviser i højere grad afhængige af kinesisk kapital.
Det er nogle af de konkrete ting, der tydeliggør, at Beijing bestemmer mere og mere, forklarer Jesper Zeuthen, der er adjunkt med fokus på kinesiske områdestudier ved Aalborg Universitet.
Henover sommeren har kampen for alvor udviklet sig, og det samme har kravene. Lige nu handler de ifølge BBC blandt andet om, at udleveringsloven skal droppes, Carrie Lam skal træde af, de anholdte demonstranter skal løslades, der skal laves en uafhængig undersøgelse af den påståede politivold, og at der skal være et mere direkte demokrati.
Som det er i dag udvælges kandidater til den lovgivende forsamling og regeringslederkandidater af en valgkomité. Hongkong-borgernes stemmer påvirker kun dele af resultatet.
Det er ikke første gang, at byens borgere kæmper for mere demokrati og mindre Kina. I 2014 var Hongkongs gader også fyldt med demonstranter væbnet med paraplyer.
I 79 dage demonstrerede de, indtil gaderne blev ryddet, og mange blev tvunget væk af politiet. En kamp uden afslutning, der betyder, at frustrationerne fra dengang lever videre, mener Jesper Zeuthen.
Er det voldelige demonstrationer?
Tåregas, knipler, molotovcocktails, kæppe, jernstænger og et enkelt skud.
Både demonstranter og politi har taget hårde midler i brug i kampen mod hinanden. Men demonstranterne er generelt fredelige, fortæller Jesper Zeuthen.
- Historien fra demonstranterne er, at politiet er voldelige, og de gennemgående er ikke voldelige. Og politiets historie er, at demonstranterne er voldelige.
Ligger sandheden et sted midt i mellem?
I slutningen af juli blev 45 personer blev såret i angreb ved metrostation i Hongkong. Det menes, at såkaldte triader stod bag angrebene, som er mafialignende kinesiske bander. Triade som er betalt for at slå løs på demonstranterne, mener Zeuthen, der dog ikke vil gætte på, hvem der har betalt dem.
Senest i dag har The Guardian delt den her video, hvor politiet slår og angriber flere demonstranter. Imens forsøger den kinesiske stat at modbevise voldspåstandene.
Det gør de blandt andet med propagandavideoer. Senest har YouTube lukket 200 kanaler for at sprede misinformation mod demonstranter i Hongkong på 'en koordineret måde'. Twitter har deaktiveret 936 brugere og hos Facebook har de lukket syv sider, tre grupper og fem almindelige sider på samme grundlag.
I Facebook-grupperne blev demonstranterne sammenlignet med Islamisk Stat og kaldt 'karkerlakker'. Kina menes at stå bag de falske profiler, sider og kanaler.
Kommer de til at få deres vilje?
- Folket af Hongkong vil ikke lade sig kue af Kina. I kan arrestere os, men flere demonstranter vil komme til.
Sådan starter en kronik af to af frontmændene i Hongkongdemonstrationerne, Joshua Wong og Alex Chow, i The New York Times.
De blev begge anholdt fredag, men løsladt senere samme dag mod kaution. Trods deres vedholdenhed er Jesper Zeuthen ikke optimistiske på deres vegne.
- Det er svært at demonstrere imod, fordi det er lidt håbløst. Det er et sidste forsøg på at prøve at ændre det, som virker lidt uundgåeligt
Beijing står også i en vanskelig situation, forklarer han. På den ene side vil de ikke give efter for demonstranternes krav, men de har også en interesse i at bevare det, der adskiller Hongkong fra Kina. Mange store kinesiske virksomheder har deres aktiviteter her, fordi det blandt andet giver bedre adgang til lån på det globale marked for eksempel.
Det er måske en af grundene til, at Beijing endnu ikke har lavet det, vores adjunkt i kinesiske områder kalder 'et hårdt nedslag'.
- Et hårdt nedslag kunne være at sætte militær ind, men omkostningerne ved det vil være rigtig høje, og det vil have betydning for, hvordan omverdenen ser på Hongkong.
Demonstranterne ser ikke ud til at opgive lige foreløbig. De varsler sig kampklare, når Kina vil ære og fejre Republikken Kinas nationaldag den 1. oktober. I protestledernes kronik citerer Joshua Wong og Alex Chow filmen Hunger Games.
Zeuthen har ikke et bud på, hvor lang tid man bliver ved med at kunne finde demonstranterne i gaderne. Måske ved ingen, hvad de skal gøre. Han undrer sig i hvert fald over, at det har fået lov til at stå på i så lang tid, men han er heller ikke i tvivl om, deres kamp nok skal få en ende.
- Beijing kan håbe på, det går i sig selv, ellers slår de ned på det på et tidspunkt.