Alle pro-demokratiske medlemmer af Hongkongs parlament trækker sig.
Det sker i protest mod, at fire pro-demokratiske medlemmer er blevet smidt ud af den lovgivende forsamling.
Udsmidningen fandt sted ganske kort tid efter, at det kinesiske styre i Beijing godkendte en resolution, der gør det muligt for Hongkongs regering at ekskludere parlamentsmedlemmer, som man mener truer den nationale sikkerhed.
Herunder ved at nægte at anerkende Kinas suverænitet eller ved at gå ind for selvstændighed til Hongkong.
- Det er simpelthen blevet op til regeringen i Hongkong at bedømme, om parlamentsmedlemmer holder nok af Kina, siger Philip Khokhar, DR's Asien-korrespondent.
- Det er helt åbenlyst, at når man begynder at bruge den her slags metoder, så giver det ikke rigtig mening at tale om et folkevalgt parlament, siger han.
- Det er et stort skridt væk fra demokratiske tilstande.
Ikke plads til en reel opposition
- Hongkong har aldrig været et fuldbyrdet demokrati, men der har trods alt været semi-frie valg til parlamentet, hvor befolkningen har udpeget halvdelen af parlamentsmedlemmerne, fortæller Philip Khokhar om Hongkongs politiske system.
- Det er det, som regeringen i Beijing i realiteten er ved at udhule, siger korrespondenten.
Han peger på, at det ikke er nyt, at parlamentsmedlemmerne i Hongkong skal forpligte sig til at at være loyale over for Kina. Men hidtil har det krævet, at sagerne gik gennem domstole, før man kunne ekskludere folkevalgte fra parlamentet.
Men nu har Hongkong-regeringen altså fået hjemmel til enerådigt at smide parlamentarikere ud.
- Når en siddende regering kan beslutte sig for at smide medlemmer af oppositionen ud af parlamentet, fordi de ikke føler, at de har de rigtige meninger, så kan man ikke rigtig længere tale om demokratiske tilstande, lyder det fra Philip Khokhar.
Sikkerhedslov for Hongkong
- •
Loven slår hårdt ned på separatisme og "enhver handling, der på alvorlig vis truer den nationale sikkerhed" i Hongkong.
- •
Den nye lov åbner blandt andet op for, at der kan idømmes fængsel på livstid for at samarbejde med udenlandske kræfter og for terrorhandlinger.
- •
Oprør eller forsøg på løsrivelse kan også give fængsel på op til livstid.
- •
Det betragtes i nogle tilfælde som terror, hvis man gør skade på visse typer køretøjer og udstyr.
- •
Loven gælder alle, som befinder sig i Hongkong - også udlændinge. Den overtrumfer områdets eksisterende lovgivning, og det kinesiske styre i Beijing overtager ansvaret for at føre juridisk kontrol af "komplekse" sager, som truer rigets sikkerhed.
- •
Virksomheder og organisationer kan også straffes efter den nye lov.
Forud for dagens udsmidning havde oppositionen i Hongkong varslet, at man ville trække sig, hvis nogen medlemmer blev smidt ud. Udmeldingen ses som et opgør med, hvad man ser som Beijings forsøg på at stramme grebet yderligere om Hongkong.
- Det, vi har set hele 2020, har været, at Kina sætter sig benhårdt på Hongkong. De tillader ikke reelt spillerum for en rigtig opposition, siger Philip Khokhar.
- Derfor tror jeg, at de pro-demokratiske kræfter har besluttet sig for, at der ikke er nogen grund til at spille med på det her mere.
Parlamentet består normalt af 70 medlemmer, hvor flertallet støtter den kinesiske regering. Det kunne et planlagt parlamentsvalg i september have ændret på, men det blev udskudt til næste år.
Den officielle udmelding er, at det var på grund af corona, men kritikere har beskyldt regeringen for at udskyde valget af frygt for at lide nederlag.
Strammet greb
Den seneste udvikling kommer i kølvandet på, at Kina i juni vedtog en ny, dybt kontroversiel sikkerhedslov for Hongkong, der indskrænker ytringsfriheden markant. Den betyder blandt andet, at det nu er forbudt at kræve uafhængighed fra Kina.
Det er ligeledes forbudt at skabe "had", som det hedder, mod både Hongkong-regeringen og den kinesiske regering.
Hongkong var en britisk koloni i mere end 150 år, og da Kina i 1997 fik Hongkong tilbage, skete det med en aftale om, at Hongkong skulle blive ved med at have en vis selvstændighed fra resten af Kina. Det kalder man "et land, to systemer".
Det indebar blandt andet, at indbyggerne i Hongkong beholdt deres ytrings- og forsamlingsfrihed. Aftalen slog fast, at Hongkong skal tilbage under kinesisk styre i 2047, men mange ser den seneste udvikling som tegn på, at Kina ikke har i sinde at vente så længe.
- De prodemokratiske kræfter mener ikke længere, at det giver særlig meget mening at tale om 'et land to systemer', der skulle gælde frem til 2047, siger Philip Khokhar.
- Kina har i realiteten fremrykket den dato flere årtier. Bare uden at sige det højt.