Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, har formelt trukket det kontroversielle lovforslag tilbage, som har udløst enorme protester i millionbyen.
Det sagde hun i en tv-udtalelse for kort tid siden.
I udtalelsen slog Carrie Lam samtidig fast, at regeringen ikke har i sinde at efterkomme yderligere af de fem krav, som demonstranterne i Hongkong har fremsat, heriblandt ønsket om en uvildig undersøgelse af politivold i forbindelse med de mange sammenstød mellem demonstranter og politi i de seneste to måneder.
Lams regering forsøgte tidligere på året at få gennemført en udleveringsaftale med Kina, som blandt andet har udløst massive demonstrationer de seneste 13 weekender i træk.
Lovforslaget ville gøre det muligt at udlevere borgere i Hongkong til retsforfølgelse i Kina.
Dette har skabt enorm vrede, fordi der ikke er samme grad af retssikkerhed i Kina, og samtidig har kritikere påpeget, at der er tale om endnu et kinesisk forsøg på at begrænse Hongkongs autonomi.
Urolighederne i Hongkong
- •
Siden slutningen af marts har demonstranter stimlet sammen i Hongkongs gader.
- •
Demonstrationerne kom som reaktion på et forslag om en ny kontroversiel udleveringsaftale med Kina. Her foreslog regeringen i Hong Kong tilføjelser til landets udleveringslovgivning, der vil gøre det muligt for regeringen i Kina samt Taiwan og Macau at få mistænkte kriminelle udleveret til retsforfølgelse.
- •
Siden har demonstrationerne udviklet sig til en mere generel protest mod det kinesiske styres stigende indflydelse i Hongkong.
- •
Regeringen koblede forslaget sammen med en et-år gammel mordsag, hvor en 19-årig Hongkong-beboer dræbte sin gravide kæreste under en ferie i Taiwan. Han vendte efterfølgende tilbage til Hongkong og slap for straf, fordi Hongkong ikke har en udleveringsaftale med Taiwan.
- •
Kritikere af den foreslåede udleveringsaftale kalder den en trojansk hest, der skal bane vejen for, at Kina kan retsforfølge kritikere i Hongkong.
- •
Regeringen i Hongkong har udskudt det upopulære lovforslag. Det har dog ikke stoppet protesterne. Demonstranterne kræver blandt andet, at udleveringsaftalen helt droppes, at regeringslederen, Carrie Lam, træder tilbage, at der skal laves en uafhængig undersøgelse af påstået politivold, og at der skal være mere direkte demokrati i Hongkong.
- •
Hongkong har semiselvstændig status under parolen: ”Et land, to systemer”. Det betyder, at man har et relativt vestligt retssystem med blandt ytrings- og forsamlingsfrihed, mens Kinas retssystem jævnligt kritiseres for at være brutalt og omfatte tortur og unfair rettergang. Ordningen er sat til at udløbe i 2047, hvorefter Hongkong står til at komme under kinesisk styre.
Demonstranter har flere krav
I midten af juni meddelte Carrie Lam, at lovforslaget var suspenderet.
Få uger senere lød meldingen så, at lovforslaget "var dødt". Lederen gik dog ikke skridtet videre ved at trække forslaget formelt tilbage.
I juli lovede regeringslederen ikke at genoplive lovforslaget:
Det har demonstranterne blandt andet krævet, og derfor har protesterne også fortsat uge efter uge. De kræver også en uvildig undersøgelse af politiets fremfærd over for demonstranter samt demokratiske reformer af det politiske system i Hongkong.
Som det er i dag, udvælges kandidater til den lovgivende forsamling og regeringslederkandidater af en valgkomité, der hovedsageligt består af repræsentanter fra bystyrets elite, erhvervsliv og handelsorganer.
Tilbagetrækningen af lovforslaget er ikke nok til at dæmme op for utilfredsheden i Hongkong, lyder vurderingen fra Hongkong-politikeren Michael Tien.
- Det er for lidt og for sent. Fokus i Hongkong er ikke på tilbagetrækningen af lovforslaget, men i stedet på den påståede forseelser fra politiets side midt i voldseskaleringen og anklagerne rettet mod politiet, siger han til nyhedsbureauet AP.