Lastbilen, der blev brugt til at brage ind i Åhlens Storcenter i Stockholm, blev stjålet få sekunder inden angrebet.
Det oplyser transportfirmaet Spendrups til svenske SVT.
Bilen holdt stille på en sidegade til Drottninggatan, hvor chaufføren var ved at aflevere varer til en restaurant. Her blev chaufføren overfaldet af gerningsmanden, som drejede til venstre om hjørnet for så at køre syd på ad Dronninggatan.
500 meter nede af gaden blev den så kørt direkte ind i facaden på shoppingcenteret, hvor tre personer ifølge svensk politi blev dræbt.
Se lastbilens rute i grafikken ovenfor.
/DR Nyheder/