Heltemodig kamp eller uansvarlig provokation? Genoptrykning af Muhammedtegninger splitter Frankrig

Der var engang, hvor hele Frankrig – og store dele af det internationale samfund - messede 'Je suis Charlie'.

Men her, fem år senere, messer koret ikke nær så højt, og solidariteten bliver for alvor sat på en prøve i dag, hvor det franske satiremagasin Charlie Hebdo udkommer med 13 tegninger af profeten Muhammed på sin forside.

Den ene tegning er lavet af tegneren Cabu, der blev dræbt i det blodige terrorattentat på Charlie Hebdo, hvor 12 mennesker mistede livet en januardag i 2015. Tegningen forestiller profeten, der tager sig til hovedet, mens han hulker 'Det er hårdt at være elsket af idioter'.

De øvrige 12 tegninger på dagens forside er genoptryk af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger fra 2005, som Charlie Hebdo også gengav i 2006.

'Vi stopper aldrig', skriver Charlie Hebdos direktør, tegneren Laurent ’Riss’ Sourisseau, i den nye udgave af Charlie Hebdo, som udkommer samtidig med, at Frankrig indleder retssagen mod 14 personer, der er anklaget for at have hjulpet gerningsmændene bag attentatet.

Franskmændene begræder stadig angrebet på Charlie Hebdo, men solidariteten er ikke længere ubetinget. For da chokket lagde sig, rejste spørgsmålet sig: Fører Charlie Hebdo en heltemodig kamp for ytringsfrihed og demokrati? Eller er satireavisen en uansvarlig provokatør, der bidrager til splittelse og frygt i det franske samfund?

Nye værdikampe

Fronterne er skarpt tegnet op i Frankrig, hvor der udspiller sig nye værdikampe. Landet har i mange år været en stærk forkæmper for ytringsfrihed og sekularisme – principper, der opfattes som helt grundlæggende i republikken. Men flere og flere aktører i det franske samfund kræver en større politisk respekt for minoriteter, ganske som de kræver opgør med svære kapitler i landets fortid, eksempelvis slavetiden og kolonitiden.

En af dem, der forsvarer Charlie Hebdos forside i dag er menneskerettighedsadvokaten François Zimeray, der tidligere har været fransk ambassadør i Danmark:

- Det er en modig og ekstremt nødvendig handling, lyder der fra François Zimeray. Han mener nemlig, at det franske demokrati er under pres.

- Siden attentaterne i 2015 har ytringsfriheden i Frankrig været under dobbelt pres. Truslen fra islam og hele fornærmelses- og krænkelseskulturen fra USA er to stærke kræfter, der kommer fra vidt forskellige steder. Men de har dét tilfælles, at de sætter vores demokrati under pres. Det her er en kamp for vores frihed, vores børns frihed'.

Macron: Retten til blasfemi

Præsident Emmanuel Macron er på en kompliceret opgave, når han skal navigere i krydsfeltet mellem terrortrusler, ytringsfrihed, racisme og identitetspolitik.

Eksempel: I sidste uge bragte det højreorienterede blad Valeurs Actuelles en illustration, hvor parlamentarikeren Danièle Obono, der har ghanesiske rødder, blev fremstillet som slave.

Efterfølgende ringede Macron til Obono for at udtrykke sin støtte til hende, mens premierminister Jean Castex erklærede sin 'utvetydige fordømmelse' af den 'modbydelige udgivelse'. Anderledes forholder det sig imidlertid med Charlie Hebdos tegninger, som får regeringens støtte.

Der er der to grunde til. For det første er der i Frankrig forskel - også juridisk - på racisme og blasfemi. For det andet er terrorattentatet på Charlie Hebdo stadig et åbent sår i den franske kollektive bevidsthed, og derfor er det noget nær umuligt at skille bladet og dets tegninger fra massakren og dens ofre.

Derfor har premierminister Castex i dag tweetet ordene 'Charlie for evigt', mens præsident Macron i aftes erklærede, at 'i Frankrig er der frihed til at være blasfemisk'.

- Det er min opgave at forsvare dén frihed. Det er ikke min opgave at bedømme journalistiske beslutninger, lød det fra præsidenten, da han blev spurgt til Charlie Hebdos forside under et pressemøde i Beirut.

Hvad med sikkerheden

Mens landets intellektuelle og politikere diskuterer ytringsfrihed, og mens de identitetspolitiske kampe tager til rundt omkring i samfundet, er mange menige franskmænd optaget af noget ganske andet: Deres egen sikkerhed.

Ganske vist viser en ny meningsmåling, som Charlie Hebdo har fået foretaget, at 59 procent af franskmændene bifalder, at avisen i 2006 trykte flere muhammedtegninger, herunder tegningerne fra Jyllands-Posten. Samme måling viser, at kun 19 procent af franske muslimer bifalder tegningerne fra 2006.

Den nye måling kommer imidlertid ikke ind på, hvorvidt franskmændene bifalder dagens forside med de 13 muhammedtegninger. Og siden attentatet på Charlie Hebdo i 2015 har Frankrig været ramt af snesevis af terrorangreb siden 2015. Læg dertil en massiv covid-19-krise og det faktum, at de kulturelle og sociale spændinger i landet har taget til på kryds og tværs geografi og befolkningsgrupper i den seneste tid.

- Det er en elendig idé, for de tegninger puster både til racismen og hadet til islam, men de puster også til frygten for nye terrorattentater. Endda i en tid, hvor vi i forvejen er ramt af frygt på grund af covid-19, siger for eksempel den parisiske it-konsulent Sami Hazzaki, der er født i Frankrig af algeriske forældre.

Hans kammerat, pariseren Jean-Michel Martin, en 35-årig iværksætter, der er født i Frankrig af forældre fra Benin, er enig:

- Er det virkelig nu, vi skal til at give os selv endnu flere problemer? Vi burde lære af historien. Vi er så heldige, at vi bor i et frit land, hvor vi har ret til at have vores egne holdninger. Men derfor behøver vi ikke provokere hinanden. Der er nok mennesker, der allerede har mistet livet.

Begge mænd tøver, når man spørger dem til det solidariske slagord Je suis Charlie, ’jeg er Charlie’.

- Jeg er stadig Charlie. Men ikke på samme måde som i 2015, siger Sami Hazzaki.

- Jeg er først og fremmest en franskmand, der ønsker noget så uideologisk som fred og kærlighed.