Problemerne er til at få øje på, når EU-landenes justits- og indenrigsministre i dag skal diskutere den eskalerende flygtningekrise i Europa på et hastemøde i Bruxelles.
Situationen er åbentlyst uholdbar i Grækenland, Ungarn og Tyskland, som i øjeblikket udgør den primære rute for flygtninge og migranter ind i EU. Og mange andre lande mærker også presset.
Hovedformålet med mødet er at diskutere EU-Kommissionens plan om en tvunget omfordeling af i alt 160.000 flygtninge fra Grækenland, Italien og Ungarn over de næste to år, og medlemslandene skal overvinde store uenigheder, hvis dagen skal ende med en aftale.
Tyskland lukket
Før mødet i Bruxelles tog Tyskland i går det drastiske skridt at lukke grænsen til Østrig og ophæve Schengen-samarbejdet midlertidigt.
Med skridtet vender den tyske regering på en tallerken, efter den for en uge siden slog døren op på vid gab for flygtninge. Siden har en by som München på kort tid modtaget over 60.000 flygtninge og migranter.
Lokalregeringen har slået alarm flere gange, og det er det, regeringen nu reagerer på, siger Tyskland-korrespondent i DR, Michael Reiter. Han ser dog også et andet motiv, som handler om dagens hastemøde i Bruxelles.
- Lukningen af grænsen bør også ses som et signal til Tysklands partnere i EU: Se her, vi tager ansvar. Men vi kan ikke løfte byrden selv. I bliver nødt til også at tage flere flygtninge, fortæller Michael Reiter.
Tegn på opblødning
Tyskland har på forhånd sikret sig opbakning fra Frankrig til et krav om et system med tvungen omfordeling af flygtninge i EU - sådan som Kommissionen har foreslået.
Men en række lande i Østeuropa har hidtil afvist tvungne kvoter. En alliance mellem Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet har ført an i modstanden, som de baltiske medlemslande har tilsluttet sig.
- Det er helt tydeligt, at Ungarn ønsker at stå fast. De lancerer måske nye ting i morgen, der kan kriminalisere asylansøgere - det er meget alvorligt i forhold til Schengen-regler og internationale konventioner. Men der er opbrud i den centraleuropæiske lejr. Polen er begyndt at acceptere og siger, at de vil tage imod flere flygtninge, siger Bjarke Møller, der er direktør for Tænketanken Europa
Ungarns hegn
Ungarns modstand kan virke en smule paradoksal, da EU-Kommissionens plan vil hjælpe landet med at omfordele 54.000 flygtninge, påpeger EUobserver.
Men Ungarns regering mener, at løsningen på flygtningekrisen ligger i øget grænsekontrol. Landet er ved at være færdige med et fire meter højt pigtrådshegn på grænsen til Serbien, og i morgen bliver grænsen lukket, har regeringen annonceret. Tanken er, at flygtninge og migranter herefter skal bruge de officielle grænseovergange og lade sig registrere.
Planen har dog et oplagt problem, fortæller DRs korrespondent Michael S. Lund, som befinder sig i Ungarn ved grænsen til Serbien:
- Stort set alle de flygtninge og migranter, som krydser grænsen til Ungarn, vil ikke registreres eller søge asyl her. De vil videre til for eksempel Tyskland og Sverige. Så der kommer sandsynligvis en konflikt mellem myndighederne og de mange flygtninge og migranter.
Frankrig mangler flygtninge
Situation i Ungarn antyder et andet problem, som EU-landene bliver nødt til at forholde sig til på dagens møde. Planen om en tvungen omfordeling af flygtninge forudsætter, at man kan flytte de pågældende mennesker rundt, som det passer EU.
Men de fleste flygtninge har en klar ide om, hvor de ønsker - og ikke ønsker - at slå sig ned. Derfor er det langt fra sikkert, at man bare kan flytte dem rundt som brikker i et spil.
Problemet mærkes allerede i Frankrig. For at aflaste Tyskland har Frankrig taget hul på en flygtningekvote på 30.000 mennesker allerede inden mødet om kvoterne i dag. Men myndighederne har kun kunnet finde omkring 600 flygtninge, som frivilligt ville følge med til Frankrig, fortæller DRs journalist i Paris, Bjørn Willum:
- Det betyder, at det ikke længere kun er et spil om, hvorvidt hvilke lande vil tage kvoter. Det betyder også, at man kan forudse drama, når flygtninge skal flyttes. Tyskland vil have en bindende aftale, sådan at flygtninge tvinges til at bosætte sig der, hvor kvoten ligesom bestemmer, de skal være. Det kan jo godt vise sig vanskeligt med EU's åbne grænser, når der helt tydeligt findes steder, hvor flygtningene føler sig mere velkomne end andre.