De indledende forhandlinger om fred i Syrien skulle være gået i gang i Genève i går.
Men mødet er blevet udskudt på grund af uenigheder om, hvem der skal have lov til at sidde med ved bordet.
Det er endnu uklart, præcis hvem der i dag vil modtage en invitation til forhandlingerne, men det har ikke sat en stopper for stridighederne om, hvem der er berettiget til at deltage i forhandlingerne, der bliver ledt af USA og Rusland.
Opråb til Rusland
Den samlede syriske opposition, der i december blev sammensat i den saudiske hovedstad, Riyadh, og som er støttet af den vestlige koalition, er imod den russiske deltagelse i mødet.
Oppositionen består både af oppositionspolitikere og af repræsentanter for de oprørsgrupper, der deltager i kampene på jorden i Syrien.
De nægter samtidig at deltage i forhandlingerne, så længe russisk-støttede bombardementer bliver foretaget af Assad-styret i Syrien, og der bliver blokeret for nødhjælp til civilbefolkningen i de oprørskontrollerede områder.
Strid om de syriske kurdere
I samme tråd har russerne bedt om at få en anden oppositionsgruppe med til mødet, end de 45 som er udvalgt, og det er ikke faldet i god jord.
Tyrkerne derimod ønsker ikke, at de syriske kurdere skal deltage, og har meldt ud, at de nægter at deltage, hvis kurderne er til stede. Men det er Rusland ikke enig i. De mener derimod, at fraværet af de syriske kurdere er "uretfærdigt og undergravende for fredsprocessen".
Kurderne er ikke en del af den samlede syriske position og deltog ikke ved møderne i Riyadh i december. I stedet afholdt de samtidig deres egen fredskonference om Syriens fremtid på syrisk jord.
Iran og Saudi-Arabien i historisk strid
Derudover er fjendtligheden mellem Iran, som støtter Assad-styret, og Saudi-Arabien, som støtter oprørerne, taget til, siden parterne sidst mødtes.
Saudi-Arabiens henrettelse af den shia-muslimske leder Nimr al-Nimr kort efter nytår vakte harme i Iran, hvor demonstranter satte ild til den saudiske ambassade. Kort efter henrettelsen lovede Irans religiøse leder, Ayatollah Khamenei "guddommelig hævn" over Saudi-Arabien.
Dagen efter brød Saudi-Arabien alle diplomatiske bånd med Iran. Siden har forholdet mellem de to lande været anspændt.
Regimet er styrket
Deltagerlisten til fredsforhandlingerne er selvsagt langt fra den største knast i forhandlingerne om en løsning på den langvarige konflikt i Syrien.
Et af hovedpunkterne forbliver den nuværende præsident Bashar al-Assads rolle i Syriens fremtid.
Det russiske engagement i Syrien har nemlig ændret dynamikken i forhandlingerne, når det kommer til Assad. Det fortæller DR's internationale korrespondent, Steffen Gram.
- Den russiske støtte til Assad-regimet har spillet en afgørende rolle i forhold til, hvilke indrømmelser regimet skal give. Assads styre står nemlig markant stærkere i dag, end det var tilfældet, inden Rusland engagerede sig i konflikten.
- Det kan komme til at spille en rolle i forhold til, om den syriske præsident skal være en del af løsningen i landet - eller om han skal afsættes, siger han.
En terrorist, der bomber sine egne
Der er derfor fortsat stor uenighed blandt parterne om, hvilken rolle Bashar al-Assad skal spille i Syrien i fremtiden. Det skaber problemer for blandt andet saudierne, der for nylig kaldte Assad "en terrorist, der bomber sine egne indbyggere".
Flere parter har løbende afvist den syriske præsident som en del af løsningen på konflikten i Syrien, mens Rusland har været fortaler af en Assad-ledet overgangsregering.
Den samlede syriske opposition meldte i december ud, at Assad og hans regering ingen rolle må have i en overgangsperiode mod fred, samt at han ikke må deltage i fredsforhandlingerne.
Præsident Bashar al-Assad selv har udtalt, at han ikke agter at gå af, så længe Syrien er besat af "terrorister".
Seks måneders forhandlinger
Udover Rusland, USA, Tyrkiet og den syriske opposition vil alle medlemmer af Den Internationale Syriske Støttegruppe (ISSG) deltage i forhandlingerne. Gruppen tæller den Arabiske Liga, EU, FN og 17 andre lande.
Meldingen fra FN's chefforhandler, Staffan de Mistura, er nu, at forhandlingerne vil gå i gang fredag, og invitationerne til forhandlingerne er sendt ud i dag.
Parterne vil ikke komme til at sidde ved bord sammen til at starte med. I stedet vil forhandlere bringe budskaber frem og tilbage mellem dem.
Genève-kommunikéet (2012) danner basis for forhandlingerne:
- •
En politisk løsning:
- •
Tilbyder et perspektiv for fremtiden, der kan deles af alle i Syrien.
- •
Etablerer klare skridt i henhold til en fast tidsplan mod realiseringen af dette perspektiv
- •
Kan implementeres i et klima af sikkerhed for alle, stabilitet og ro
- •
Nås hurtigt uden yderligere blodsudgydelser og vold og er troværdige
- •
De vigtigste trin i overgangen bør omfatte:
- •
Etablering af en overgangsordning med et ledelsesorgan med udøvende beføjelser. Ledelsesorganet kan omfatte medlemmer af regeringen og oppositionen og bør dannes på grundlag af fælles aftale.
- •
Deltagelse af alle samfundsgrupper i Syrien.
- •
Gennemgang af den forfatningsmæssige orden og retssystemet.
- •
Frie og retfærdige flerpartivalg for de nye institutioner.
- •
Fuld repræsentation af kvinder i alle aspekter af overgangen.
- •
Kilde: FN