Der er blevet udvekslet vrede ord og beskyldninger, skåret diplomatiske bånd og aflyst handelsaftaler, siden den saudiske henrettelse af den shia-muslimske leder Nimr al-Nimr i sidste uge fik iranske demostranter til at sætte ild til den saudiske ambassade i Tehran.
Men striden mellem Iran og Saudi-Arabien har dybe rødder i både religion, politik og historie - og strækker sig langt længere en til sidste uges massehenrettelse.
En grundlæggende uenighed mellem de to lande er deres tolkning af islam. Mens Irans befolkning primært består af shia-muslimer, er langt størstedelen af Saudi-Arabiens, på lige fod med resten af verdens muslimer, sunni-muslimer.
Men de to grene af islam deler mange ligheder. Derfor skal en stor del af uenighederne mellem landet findes i landenes fælles historie.
1929: Iran og Saudi-Arabien knytter venskabsbånd
De to lande knytter diplomatiske bånd ved at underskrive et Saudisk-Iransk Venskabstraktat.
Det er dog ikke før i 1960'erne, at de to lande benytter sig af det diplomatiske forhold, først og fremmest på grund af forskelle i religiøs praksis.
I midten og slutningen af 1960'erne aflægger den saudiske konge, Faisal, og den iranske shah, Mohammad-Reza Pahlavi, flere diplomatiske besøg hos modparten, og Iran støtter den saudiske kong Faisals arbejde med at skabe solidaritet i Mellemøsten og etableringen af flere internationale muslimske organisationer.
I slutningen af 1960'erne skriver den pro-vestlige iranske shah et brev til den saudiske konge og beder ham om at modernisere sit land, ellers risikerer han at miste sin trone, lyder advarslen. Det afviser den saudiske konge.
De to lande tager i fællesskab ansvar for stabilitet i regionen, efter England trækker sig ud af den Persiske Golf i løbet af 1960'erne.
Det er primært Irans dominerende position i regionen, der skaber utilfredshed hos saudierne, men derudover hersker der relativ fred og fordragelighed mellem de to lande i denne periode.
1979: Den iranske revolution skaber regional uro
I 1979 vælter den shia-muslimske Ayatollah Khomeini den pro-vestlige shah under den iranske revolution.
Relationen mellem Iran og Saudi-Arabien forværres markant, da Khomeini åbent begynder at angribe det saudiske styre på flere flanker, blandt andet ved at sætte spørgsmåltegn ved styrets religiøse legitimitet.
Den daværende saudiske konge, kong Khalid, sender Khomeini en lykønskning og udbeder sig "muslimsk solidaritet" som basis for et tættere forhold mellem de to lande.
I 1987 giver Khomeini dog det saudiske styre disse ord med på vejen:
- Disse modbydelige og ugudelige wahhabier (en religiøs bevægelse indenfor sunni-islam. -red.) er som knive, der altid har gennemboret muslimers hjerter fra ryggen.
Han tilføjede, at Mekka, muslimernes hellige by, som ligger i Saudi-Arabien, var i hænderne på "kættere".
Herefter bryder de to lande alle diplomatiske forbindelser med hinanden indtil 1991.
1980-1989: Irak-krigen og de 400 døde pilgrimme
Under den otte år lange krig mellem Iran og Irak fra 1980 til 1988 fortsætter striden mellem Iran og Saudi-Arabien.
Saudi-Arabien, som sammen med adskillige andre Golf-lande støtter Iraks Saddam Hussein, bliver flere gange angrebet af iranske kampfly, der har saudisk transport som mål.
I 1984 skyder saudiske sikkerhedsstyrker et iransk kampfly ned for at trænge ind i saudisk luftrum.
I 1987 forværres forholdet mellem de to lande yderligere. I sammenstød mellem shia-muslimske pilgrimme på vej mod Mekka og saudiske sikkerhedsstyrker, bliver 400 pilgrimme dræbt - størstedelen er iranere. Saudierne laver herefter restriktioner overfor iranske pilgrimme.
Samme år dannes Hezbollah al Hejaz (inspireret af den libanesiske Hezbollah) med støtte fra Iran.
I slutningen af 1980'erne truer gruppen den kongelige saudiske familie ad flere omgange og udfører adskillige blodige angreb inde i Saudi-Arabien.
1991: Problemer løses
Enighed om fordømmelse af Iraks indtrængen i Kuwait i 1990 baner vej for en optøning af de stivfrosne relationer mellem Iran og Saudi-Arabien.
I 1991 genopretter de to lande formelt den diplomatiske forbindelse.
Samme år løsner Saudi-Arabien op for de restriktioner, som landet indførte overfor de iranske pilgrimme tre år tidligere. Over 100.000 iranere får tilladelse til at tage på pilgrimsfærd til Mekka.
Samtidig får flere tusinde pårørende til de dræbte pilgrimme tilladelse til at tage med på pilgrimsrejsen.
2016: Henrettelsen af Nimr al-Nimr
På trods af stridigheder om blandt andet konflikten i Yemen, bevarer Iran og Saudi-Arabien deres diplomatiske relation.
Men den 2. januar henretter Saudi-Arabien den shia-muslimske leder Nimr al-Nimr sammen med 46 andre personer. Den shiitiske leder, som står i stærk opposition til det saudiske styre, og som er en nøgleperson i de shiitiske saudieres borgerrettighedskamp, dømmes for terrorisme.
Henrettelsen vækker harme blandt shia-muslimer verden over - særligt i Iran, hvorfra al-Nimr stammer. Samme dag stormer iranske demonstranter den saudiske ambassade i Tehran og sætter ild til den.
Irans religøse leder, Ayatollah Khamenei, lover "guddommelig hævn" over Saudi-Arabien.
Dagen efter bryder Saudi-Arabien alle diplomatiske bånd med Iran.
Kort efter gør flere af Saudi-Arabiens allierede det samme, blandt andet Sudan, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain.
Torsdag anklager Iran så Saudi-Arabien for at have bombet deres ambassade i Yemens hovedstad, Sanaa, under et bombetogt mod oprørsstyrker.